Bekendtgørelse af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere § 9

Forslaget til § 9 opstiller tre betingelser for, at en finansiel rådgiver må anvende betegnelsen »uafhængig« eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finansiel rådgiver ikke har økonomiske interesser i, at en forbruger, som virksomheden rådgiver, erhverver et bestemt finansielt produkt.

En finansiel rådgiver må derfor ifølge forslagets § 9, nr. 1, ikke modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der udbyder finansielle produkter, jf. § 2, nr. 3. Dette omfatter både direkte og indirekte betaling som forudsætning for, at virksomheden anbefaler et bestemt produkt. Det er ikke en betingelse, at der foreligger en sammenhæng mellem provisionens størrelse og antallet af kunder, som virksomheden anbefaler et finansielt produkt.

En finansiel rådgiver må efter forslagets § 9, nr. 2, ikke have snævre forbindelser, jf. § 5, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed til en finansiel virksomhed, eller anden virksomhed, som sælger eller formidler finansielle produkter.

§ 5, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed definerer snævre forbindelser.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, som disse fremgår af L 176 (2002-2003), at snævre forbindelser således foreligger mellem en finansiel virksomhed og

1. enhver virksomhed, der som modervirksomhed eller dattervirksomhed er forbundet til den finansielle virksomhed,

2. en person, der har en tilsvarende forbindelse til den finansielle virksomhed eller til en virksomhed, som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser med,

3. enhver virksomhed og enhver person, der indirekte har en tilsvarende forbindelse til den finansielle virksomhed eller til en virksomhed, som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser med,

4. en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes forbundne, at de tilsammen har en tilsvarende forbindelse til den finansielle virksomhed eller til et selskab, som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser med, eller

5. enhver virksomhed, hvori den finansielle virksomhed eller en af de under 1 til 4 beskrevne virksomheder eller personer direkte eller indirekte besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen.

Endelig må en uafhængig finansiel rådgiver ifølge forslagets § 9, nr. 3, ikke tilbyde eller formidle finansielle produkter til en forbruger, når virksomheden samtidig yder rådgivning herom til forbrugeren.

Det bemærkes i den forbindelse, at den finansielle lovgivning allerede i dag stiller krav om, at en række finansielle produkter kun kan udbydes efter tilladelse fra Finanstilsynet. Herunder eksempelvis indlån og forsikringer, der kræver tilladelse som henholdsvis pengeinstitut og forsikringsselskab efter lov om finansiel virksomhed. Hertil kommer, at transaktioner med værdipapirer kræver en tilladelse som værdipapirhandler. Bestemmelsen har imidlertid et selvstændigt anvendelsesområde i forhold til for eksempel udlån, der kan udbydes og formidles uden tilladelse. Tilsvarende gælder udstedelse af eksempelvis aktier og obligationer i den pågældende virksomhed. Den foreslåede bestemmelse medfører derfor, at en virksomhed omfattet af denne lov ikke må tilbyde egne lån eller værdipapirer.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, ikke anbefaler en kunde at indgå aftale om finansielle produkter, som den pågældende selv udbyder.