Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 71c

Finanstilsynet underretter virksomheden eller koncernens modervirksomhed, såfremt Finanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen, jf. § 71 a, eller koncerngenopretningsplanen, jf. § 71 b, har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens iværksættelse. Virksomheden skal senest 2 måneder efter underretningen forelægge en revideret plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen med op til 1 måned.

Stk. 2. Finanstilsynet kan, hvis virksomheden ikke inden for den fastsatte frist forelægger en revideret plan, eller hvis den reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i henhold til stk. 1 påpegede mangler og hindringer, påbyde virksomheden at

nedbringe virksomhedens risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen,
muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag,
revidere virksomhedens strategi og struktur,
foretage ændringer af finansieringsstrategien for at forbedre de centrale forretningsområders og kritiske funktioners modstandsdygtighed og
foretage ændringer i virksomhedens ledelsesstruktur.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 71c

Retsinformation

Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.

Bestemmelsen indeholder en række generelle krav til indretning og udøvelse af værdipapirhandlervirksomhed med henblik på at beskytte investorerne.

Bestemmelsen finder anvendelse på værdipapirer og valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.

I henhold til investeringsservicedirektivet fastsættes reglerne af hjemlandet. Bestemmelsen finder således kun anvendelse på danske værdipapirhandlere samt filialer af selskaber, der har hjemsted i et tredjeland, hvor filialen har opnået tilladelse som filial her i landet i henhold til den finansielle lovgivning.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 , har til formål at sikre kundernes ejendomsret til deres værdipapirer og kontrakter i tilfælde af, at den værdipapirhandler, der opbevarer og forvalter kundens værdipapirer og kontrakter, træder i betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling.

Kravet om sikring af kundernes ejendomsret gælder også for kundernes udenlandske værdipapirer og kontrakter.

Hvorledes kundernes ejendomsret sikres ved de enkelte typer af værdipapirer og kontrakter, herunder hvilken sikringsakt, der skal iagttages, og hvilke krav der må stilles til individualisering af værdipapirerne, beror på dansk eller udenlandsk rets regler herom.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 , om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter medfører krav om funktionsadskillelse og indebærer, at værdipapirhandlere skal organisere deres virksomhed således, at forskellige funktioner og arbejdsopgaver adskilles ved passende foranstaltninger.

Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at en værdipapirhandlers mulighed for efter samtykke fra investoren at anvende dennes værdipapirer f.eks. i forbindelse med udlån af værdipapirer forudsætter, at samtykket er udtrykkeligt. Fornødent samtykke foreligger derfor ikke, såfremt dette alene fremgår af en værdipapirhandlers almindelige forretningsbetingelser. Bestemmelsen omfatter efter forholdets natur ikke afledte finansielle kontrakter.

Bestemmelsens stk. 3 indebærer, at en værdipapirhandler kan anvende samledepoter, hvor flere kunders værdipapirer opbevares sammen. Bestemmelsen omfatter ikke afledte finansielle instrumenter.

For ejere af værdipapirer er det afgørende, at ejeren i tilfælde af værdipapirhandlerens konkurs kan udtage sine værdipapirer af konkursboet som separatist. En forudsætning herfor er efter dansk ret, at kundens værdipapirer er individualiseret.

Forudsætningen for, at en kundes ejendomsret til værdipapirer, der opbevares i samledepot, kan opretholdes, er derfor, at værdipapirhandleren fører et register, hvor de enkeltes ejendomsret til de registrerede værdipapirer entydigt fremgår.

Finanstilsynet kan i henhold til bestemmelsen i særlige tilfælde tillade, at kunders værdipapirer opbevares sammen med værdipapirhandlerens egenbeholdning i et fælles depot.

Det kan eksempelvis være forbundet med store vanskeligheder i udenlandske depoter at adskille investorernes beholdning af værdipapirer fra den danske værdipapirhandlers egenbeholdning. På enkelte udenlandske markeder er det således forbundet med store vanskeligheder at overføre værdipapirer fra en værdipapirhandlers depot til en investors depot. Finanstilsynet kan give tilladelse til at føre fælles depoter, såfremt det skønnes umuligt eller forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder eller usikkerhedsmomenter at foretage en opdeling i flere depoter i det udenlandske system.

Efter stk. 4 kan Finanstilsynet fratage en værdipapirhandler retten til at føre samledepoter, såfremt værdipapirhandlerens forretningsgange samt kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på depotområdet ikke er tilstrækkeligt betryggende. Bestemmelsen er begrundet i kravet om, at den enkelte værdipapirhandlers register skal være retvisende for, at investoren kan udtage sine værdipapirer i tilfælde af værdipapirhandlerens konkurs eller betalingsstandsning.

Uanset at Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen ikke er værdipapirhandlere, finder reglerne i bestemmelsens stk. 1 og stk. 2 i henhold til bestemmelsens stk. 5 anvendelse for disse institutioner med de afvigelser, der følger af forholdets natur.

Stk. 6 giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler vedrørende de i stk. 1-3 nævnte forhold.

Efter stk. 7 kan den enkelte investor i tilfælde af, at værdipapirhandleren træder i betalingsstandsning eller tages under konkursbehandling, udtage sine værdipapirer på grundlag af værdipapirhandlerens register, såfremt der ikke inden konkursens eller betalingsstandsningens indtræden var tvist om investorens ejendomsret til værdipapirerne.