LBK nr 650 af 09/06/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 66
Den tegningsret, som efter § 135, stk. 2, i selskabsloven tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af mindst to i forening.
LBK nr 650 af 09/06/2025
Erhvervsministeriet
Den tegningsret, som efter § 135, stk. 2, i selskabsloven tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af mindst to i forening.
Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Bestemmelsen er ny for forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber.
Som noget nyt foreslås det, at det er tilstrækkeligt, at indkaldelsen til generalforsamlingen i en finansiel virksomhed samt indkaldelse til repræsentantskabet i en sparekasse fremgår af den finansielle virksomheds hjemmeside eller udleveres på anmodning. Kravet om, at indkaldelsen skal være offentlig tilgængelig skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om, at pressen skal have adgang. Det er i henhold til de gældende regler et krav, at indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Det er en forudsætning for, at pressen kan udnytte sin ret til adgang, at pressen har mulighed for at få oplyst tidspunkt og dagsorden for generalforsamlingen samt for repræsentantskabsmødet i en sparekasse.
For finansielle virksomheder, der er aktieselskaber, gælder endvidere aktieselskabslovens § 73.
I stk. 2 foreslås som noget nyt, at offentlighedens adgang til generalforsamlinger ikke skal gælde for en virksomhed, der er 100 pct. ejet af en finansiel virksomhed, eller for en virksomhed, der er 100 pct. ejet af finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den pågældende virksomhed. Som eksempel kan nævnes, hvor en finansiel holdingvirksomhed ejer to banker, der sammen ejer en bank 100 pct. Baggrunden herfor er, at der i sagens natur kun vil være en ejerinteresse repræsenteret på generalforsamlingen. Der kan derfor ikke forventes en debat af interesse for offentligheden. I lyset heraf vurderes det at være en uforholdsmæssig stor byrde, hvis disse virksomheder skal overholde indkaldelsesvarslet og offentlighedskravet i stk. 1.