Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 5b

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser i tilsynslovgivningen. Bestemmelsen gennemføres inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A. Definitionen af finansielle virksomheder omfatter som noget nyt også investeringsforeningers og specialforeningers administrationsselskaber, som i loven er benævnt investeringsforvaltningsselskaber.

Bestemmelsen indeholder definitioner af en række begreber, til brug for forståelsen af lovforslagets bestemmelser.

I nr. 1 fastsættes en fælles betegnelse, »finansielle virksomheder«, for de virksomheder, som lovforslaget finder anvendelse på. Ved finansielle virksomheder forstås herefter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber samt forsikringsselskaber. Betegnelsen forsikringsselskaber omfatter som hidtil forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

De enkelte typer af finansielle virksomheder i litra a-c og e svarer til de virksomhedsbegreber, som er omfattet af den gældende bank- og sparekasselov, realkreditlov, lov om fondsmæglerselskaber og lov om forsikringsvirksomhed.

Nr. 2 definerer kreditinstitutter og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom, jf. bilag A. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed. Begrebet vil i Danmark omfatte pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som disse er defineret i den gældende bank- og sparekasselov og realkreditlov. Kreditinstitutter foreslås medtaget i lovforslaget som et samlebegreb for udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed, omfattet af bilag 2.

Nr. 3 definerer investeringsselskaber og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom. Bestemmelsen præciserer, at begrebet også omfatter fysiske personer. Begrebet vil i Danmark omfatte fondsmæglerselskaber, som disse er defineret i den gældende lov om fondsmæglerselskaber. Investeringsselskaber foreslås medtaget i lovforslaget som en selvstændig definition, da begrebet i EU-retlig forstand er bredere end den definition, der foreslås i lovforslaget. Fondsmæglerselskaber skal i Danmark være organiseret i aktieselskabsform. Direktivet åbner mulighed for, at de enkelte medlemslande under visse betingelser kan lade begrebet omfatte andre selskabsformer eller en fysisk person.

Nr. 4 . definerer investeringsservice og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom. I bestemmelsen henvises til lovforslagets bilag 4, afsnit A, nr. 1-4, og bilag 5, nr. 1-9. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 9.

Nr. 5 definerer administrationsselskaber og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom. Begrebet omfatter udenlandske virksomheder, som har fået tilladelse til at administrere UCITS. Virksomheder, der her i landet har fået tilladelse hertil, benævnes i loven investeringsforvaltningsselskaber.

Administrationsselskaber foreslås medtaget i forslaget som en selvstændig definition, da begrebet i EU-retlig forstand kan afvige fra begrebet investeringsforvaltningsselskab. I en række medlemslande er institutter for kollektiv investering (UCITS), som administrationsselskaberne administrerer, organiseret på en anden måde end her i landet, hvilket har indflydelse på den måde, administrationsselskaberne er organiseret på. Her i landet omfatter institutter for kollektiv investering (UCITS) investeringsforeninger, der således er organiseret i foreningsform. Endvidere åbner UCITS-direktivet mulighed for, at det er op til det enkelte medlemsland at beslutte, hvorvidt administrationsselskaber kan udføre individuel porteføljepleje, investeringsrådgivning m.v., eller om selskabet alene kan administrere institutter for kollektiv investering (UCITS).

I nr. 6 defineres finansieringsinstitutter, som omfatter f.eks. leasingselskaber og factoringselskaber. Endvidere vil fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, som efter nr. 1 er finansielle virksomheder, også være omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.

Nr. 7, 8 og 9 definerer en moder- og dattervirksomhed og en koncern og svarer til definitionerne i årsregnskabsloven og aktieselskabsloven.

Nr. 10 definerer finansiel holdingvirksomhed. Bestemmelsen omfatter som noget nyt investeringsforvaltningsselskaber. De i nr. 10 omtalte finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter og modervirksomheder er defineret i nr. 1, 6 og 7.

Ved »udelukkende eller hovedsageligt« forstås, at enten hele aktiviteten eller langt størstedelen af aktiviteten består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter.

Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte holdingvirksomhed, om denne må betragtes som en finansiel holdingvirksomhed. Ved afgørelsen af, om der foreligger en finansiel holdingvirksomhed, vil der bl.a. blive lagt vægt på, hvor stor en andel af holdingvirksomhedens balance, der udgøres af dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter.

En modervirksomhed, som driver virksomhed omfattet af tilsynslovgivningen, vil ikke være en finansiel holdingvirksomhed, da dens hovedvirksomhed ikke vil være at eje kapitalandele i finansielle virksomheder men at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab

Nr. 11-13 definerer penginstitut-, realkredit- og fondsmæglerholdingvirksomhed.

Som noget nyt foreslås det i nr. 14 at indføre et begreb for modervirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive investeringsforvaltningsvirksomhed. Bestemmelsen er en følge af gennemførelsen af dele af UCITS-direktivet i dansk ret, jf. bilag A.

I nr. 15 defineres associerede virksomheder. Definitionen svarer indholdsmæssigt til definitionen i årsregnskabsloven.

Af nr. 16 fremgår det, at definitionen af et engagement omfatter alle mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden. Til et engagement medregnes alle kreditrisici, som en virksomhed har med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Nedenfor er der anført eksempler på kreditrisici. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 147, nr. 1.

Til et engagement i et pengeinstitut medregnes blandt andet:

– Tilgodehavender og kundens uudnyttede trækningsrettigheder

– Garantier og andre poster under stregen

– Kapitalandele

– Afledte finansielle instrumenter

– Andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet

Til et engagement i et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab medregnes de samme poster som for et pengeinstitut, dog har kunderne ikke uudnyttede trækningsrettigheder.

Til et engagement i et realkreditinstitut medregnes blandt andet:

– Realkreditlån

– Reservefondslån

– Realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af kunden

– Kapitalandele

– Garantier og andre poster under stregen

– Afledte finansielle instrumenter

– Andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet

Til et engagement i et forsikringsselskab medregnes blandt andet:

– Garanti

– Kaution

– Kapitalandele

– Afledte finansielle instrumenter

– Ansvarlig lånekapital

– Andre mellemværender der indebærer en kreditrisiko for virksomheden

I nr. 17 defineres snævre forbindelser.

Snævre forbindelser foreligger således mellem en finansiel virksomhed og

1. enhver virksomhed, der som modervirksomhed eller dattervirksomhed er forbundet til den finansielle virksomhed,

2. en person, der har en tilsvarende forbindelse til den finansielle virksomhed eller til en virksomhed, som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser med,

3. enhver virksomhed og enhver person, der indirekte har en tilsvarende forbindelse til den finansielle virksomhed eller til en virksomhed, som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser med,

4. en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes forbundne, at de tilsammen har en tilsvarende forbindelse til den finansielle virksomhed eller til et selskab, som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser med, eller

5. enhver virksomhed, hvori den finansielle virksomhed eller en af de under 1 til 4 beskrevne virksomheder eller personer direkte eller indirekte besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen.

Fælles forbindelse, jf. nr. 17, litra c, forudsætter, at der foreligger et vist formaliseret samarbejde, herunder eventuelt en samordnet praksis, mellem en flerhed af virksomheder eller personer.

Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere af et selskab eller gennem en aktionæroverenskomst som udgangspunkt have fælles forbindelse, jf. nr. 17, litra c.

Omfanget af den fælles forbindelse skal modsvare den forbindelse, der består mellem en virksomhed og dens modervirksomhed, dattervirksomhed eller søstervirksomhed, jf. nr. 9. Snævre forbindelser forudsætter, at forbindelsen har en vis varig karakter.

Erhvervelse af en betydelig andel af kapitalen i en finansiel virksomhed bevirker ikke i sig selv, at der opstår snævre forbindelser i forslagets forstand, hvis den pågældende erhvervelse kun er en midlertidig investering, der ikke gør det muligt at øve indflydelse på den finansielle virksomheds struktur eller finansielle politik.

Nr. 18 definerer zone A lande og svarer til definitionen i art. 1, nr. 14, i kreditinstitutdirektivet. En oversigt over Zone A-lande fremgår af Finanstilsynets bekendtgørelser om kapitaldækning i finansielle virksomheder, jf. eksempelvis bekendtgørelse nr. 202 af 6. december 2002 om kapitaldækning for pengeinstitutter og forsikringsholdingvirksomheder. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på fem år.

Nr. 19 definerer filial og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom.

S tk. 2 definerer kapitalinteresser og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom.

Stk. 3 definerer begrebet »kvalificeret andel« og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom. Ved en kvalificeret andel forstås besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller 10 pct. af stemmerne. Besiddelse kan ske enten direkte eller indirekte ved ejerskab eller pantsætning.

Erhvervelse af mindre end 10 pct., hvorved der åbnes mulighed for udøvelse af en betydelig indflydelse, vil tillige være omfattet af bestemmelsen. Sådanne tilfælde kan blandt andet foreligge i situationer, hvor aktionærer via aftaler, vedtægtsmæssige rettigheder eller lignende kan udøve en betydelig indflydelse på den finansielle virksomhed.

Stk. 4 definerer kapitalandele og er i overensstemmelse med årsregnskabslovens definition af kapitalandele.

Stk. 5 og 6 svarer til aktieselskabslovens § 2, stk. 4 og 5.

Stk. 7 indeholder en oversigt over hvor, de væsentligste begreber om opgørelsen af den finansielle virksomheds solvens findes i loven. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende paragraffer for en uddybning af de enkelte begreber.