Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 53d

Har et realkreditinstitut varslet en forbruger om en forhøjelse af et bidrag, jf. § 53 b, stk. 1, og har forbrugeren opsagt det pågældende realkreditlån inden 6 måneder fra den dag, hvor varslet er kommet frem, til indfrielse til første mulige dato med den valgte indfrielsesform, dog senest en betalingstermin 6 måneder efter opsigelsen, må realkreditinstituttet ikke opkræve gebyrer i forbindelse med indfrielsen af det pågældende realkreditlån. Realkreditinstituttet kan dog opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse af realkreditlånet. Realkreditinstituttet er forpligtet til at gennemføre obligationshandelen på forbrugerens anmodning.

Stk. 2. Yder et realkreditinstitut en forbruger et lån til brug for indfrielse af et realkreditlån eller realkreditlignende lån i tilfælde, hvor forbrugeren har opsagt det pågældende lån som følge af en varslet forhøjelse af bidrag eller rentetillæg inden for 6 måneder fra den dag, hvor varslet kom frem, må det modtagende realkreditinstitut kun opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielsen af det opsagte realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 53d

Retsinformation

Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende realkreditlov

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 34, stk. 2, i det samtidig med dette forslag fremsatte forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det kræves efter stk. 1 , at et realkreditinstitut i låneaftalen oplyser låntager om, at realkreditlånet kan kræves nedbragt, hvis lånet er ydet i strid med lovgivningen.

For at låntager ikke skal lide tab, hvis realkreditlånet kræves nedbragt efter det foreslåede stk. 1, bestemmes det i stk. 2, at den del af lånet, der er ydet i strid med lov om realkreditobligationer, af instituttet skal erstattes med et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på samme vilkår som det oprindelige realkreditlån.

Omkostningerne ved omlægningen af lånet påhviler realkreditinstituttet. Dette gælder dog efter det foreslåede stk. 3 ikke, hvis realkreditinstituttet kan godtgøre, at låntager var i ond tro, da lånet blev ydet, dvs. vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet i strid med lovgivningen, eller hvis overtrædelsen af de nævnte bestemmelser i øvrigt skyldes oplysninger afgivet af låntager.