Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 53b

Et realkreditinstitut må ikke i løbende kundeforhold ændre renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for realkreditlån til ugunst for forbrugeren uden et forudgående varsel på 6 måneder.

Stk. 2. Et varsel efter stk. 1 skal indeholde en begrundelse for ændringen. Begrundelsen skal angive

de forhold, der har udløst ændringen, og en henvisning til de dele af aftalegrundlaget, der indeholder hjemmelen til at gennemføre ændringen, og
oplysning om de væsentligste forhold, der har haft betydning for ændringens omfang, og disse forholds skønnede andel af den samlede stigning.

Stk. 3. Et varsel efter stk. 1 skal endvidere indeholde følgende oplysninger:

Kursværdien af forbrugerens lån. Er kursen ikke fast, skal realkreditinstituttet oplyse forbrugeren herom og om, hvordan forbrugeren kan få oplyst den aktuelle kurs.
Oplysninger om, at forbrugeren har mulighed for at indfri lånet og omlægge det til et andet lån i samme institut eller hos en anden kreditgiver, og under hvilke betingelser forbrugeren kan indfri lånet.
Oplysninger om, at andre kreditgivere kan findes på prisportaler drevet af private udbydere og på prisportalen for boliglån.

Stk. 4. Ved ændring af renter, bidrag og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt vederlag skal varslet ske til forbrugeren på papir eller andet varigt medium. Varslet skal være kommet frem til forbrugeren, senest 6 måneder før ændringen træder i kraft.

Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 gælder ikke for ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som realkreditinstituttet ikke har indflydelse på.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 53b

Retsinformation

Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende realkreditlov

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 34, stk. 2, i det samtidig med dette forslag fremsatte forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det kræves efter stk. 1 , at et realkreditinstitut i låneaftalen oplyser låntager om, at realkreditlånet kan kræves nedbragt, hvis lånet er ydet i strid med lovgivningen.

For at låntager ikke skal lide tab, hvis realkreditlånet kræves nedbragt efter det foreslåede stk. 1, bestemmes det i stk. 2, at den del af lånet, der er ydet i strid med lov om realkreditobligationer, af instituttet skal erstattes med et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på samme vilkår som det oprindelige realkreditlån.

Omkostningerne ved omlægningen af lånet påhviler realkreditinstituttet. Dette gælder dog efter det foreslåede stk. 3 ikke, hvis realkreditinstituttet kan godtgøre, at låntager var i ond tro, da lånet blev ydet, dvs. vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet i strid med lovgivningen, eller hvis overtrædelsen af de nævnte bestemmelser i øvrigt skyldes oplysninger afgivet af låntager.