LBK nr 650 af 09/06/2025
Erhvervsministeriet
§ 48, stk. 1-8, 10 og 11, finder tilsvarende anvendelse på realkreditinstitutter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 48, stk. 4, finder ikke anvendelse på realkreditlån, når den pantsatte ejendom anvendes til beboelse for kautionisten og låntageren og kautionisten er udtrykkeligt oplyst om, at hæftelsen kan overstige lånets hovedstol ved kautionsaftalens indgåelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende realkreditlov
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 34, stk. 2, i det samtidig med dette forslag fremsatte forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Det kræves efter stk. 1 , at et realkreditinstitut i låneaftalen oplyser låntager om, at realkreditlånet kan kræves nedbragt, hvis lånet er ydet i strid med lovgivningen.
For at låntager ikke skal lide tab, hvis realkreditlånet kræves nedbragt efter det foreslåede stk. 1, bestemmes det i stk. 2, at den del af lånet, der er ydet i strid med lov om realkreditobligationer, af instituttet skal erstattes med et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på samme vilkår som det oprindelige realkreditlån.
Omkostningerne ved omlægningen af lånet påhviler realkreditinstituttet. Dette gælder dog efter det foreslåede stk. 3 ikke, hvis realkreditinstituttet kan godtgøre, at låntager var i ond tro, da lånet blev ydet, dvs. vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet i strid med lovgivningen, eller hvis overtrædelsen af de nævnte bestemmelser i øvrigt skyldes oplysninger afgivet af låntager.
