Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 39b

Et investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt at administrere en UCITS, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, sender følgende dokumentation til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland:

Den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i § 39 a, stk. 8.
Oplysninger om delegation af opgaver inden for investeringsforvaltning og administration som nævnt i bilag II til UCITS-direktivet.

Stk. 2. Hvis et investeringsforvaltningsselskab allerede administrerer andre UCITS af samme type i den pågældende UCITS’ hjemland, er henvisning til den dokumentation, jf. stk. 1, der allerede er sendt til de kompetente myndigheder, tilstrækkelig.

Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabet skal underrette de kompetente myndigheder i den administrerede UCITS’ hjemland om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i den i stk. 1 nævnte dokumentation.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 39b

Retsinformation

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Bestemmelsen er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A, og der gennemføres med forslaget yderligere EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A. Bestemmelsen er ny for investeringsforvaltningsselskaber.

I modsætning til de gældende regler skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat, såfremt Finanstilsynet har krævet, at selskabet udarbejder plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling ifølge § 272.

Bestemmelsen fastsætter proceduren for danske finansielle virksomheders udøvelse af tjenesteydelser i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

På samme måde som forslagets § 38 giver bestemmelsen Finanstilsynet indsigt i virksomhedernes aktiviteter i udlandet og gør det muligt at tilrettelægge tilsynet med aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødvendige samarbejde med instituttet og det pågældende lands tilsynsmyndigheder.

I lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, er proceduren enklere for grænseoverskridende tjenesteydelser end for etablering af filial. Det følger af stk. 1, at den finansielle virksomhed blot skal give Finanstilsynet meddelelse om, at virksomheden ønsker at udøve tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bestemmelsen.

Efter stk. 2 skal Finanstilsynet inden en måned videresende meddelelsen og en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse til tilsynsmyndigheden i værtlandet.

For så vidt angår forsikringsselskaber skal Finanstilsynet endvidere sende et solvenscertifikat.

Er virksomheden et investeringsforvaltningsselskab, oplyser Finanstilsynet endvidere værtslandets tilsynsmyndigheder om investor- og indskydergarantiordningen.

Stk. 3 indeholder en særregel for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Efter bestemmelsen er fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring af de i stk. 1 nævnte forhold senest en måned før ændringen foretages. Der kan dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt, og i så fald skal meddelelse ske snarest muligt.

Efter stk. 4 finder den anmeldelsesprocedure der følger af § 31, stk. 1, også anvendelse, når et investeringsforvaltningsselskab delegerer markedsføringen af andele i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område til tredjemand.

Dette indebærer, at uanset at det pågældende investeringsforvaltningsselskab ikke selv udøver tjenesteydelser, skal det foretage anmeldelse til Finanstilsynet som om det gjorde det, fordi såvel Finanstilsynet som de relevante udenlandske myndigheder skal have underretning om, at der sker en formidling af andele i en dansk forening i et andet medlemsland.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 101-104.

Efter stk. 5 skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat, såfremt Finanstilsynet har krævet, at forsikringsselskabet udarbejder plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling ifølge § 272. Baggrunden for bestemmelsen er, at Finanstilsynet kan forhindre grænseoverskridende tjenesteydelser, såfremt de forsikredes interesser er udsat for fare.

Ud over bestemmelsens informationskrav vil bestemmelsen i § 346, stk. 1, om, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige for tilsynets virksomhed gøre det muligt for Finanstilsynet at få yderligere oplysninger.

Finansielle virksomheder kan kun udbyde tjenesteydelser i tredjelande, hvis dette er muligt efter tredjelandets lovgivning.