Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 373b

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Tvangsbøder efter bestemmelsen er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det er derfor bestemt, at pålagte men endnu ikke betalte bøder bortfalder, hvis den pågældendes forpligtelse opfyldes, inden bøden er betalt eller inddrevet, jf. § 15, stk. 4, i Justitsministeriets cirkulære af 26. juni 1975. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommer ved inddrivelse gennem udpantning, kan kræves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttrædelse af straffeloven.

Stk. 1 giver Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at pålægge en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, revisor, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller ugentlige bøder, såfremt de undlader at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem.

Hjemlen for Finanstilsynet til at pålægge tvangsbøder i stk. 2 retter sig i modsætning til stk. 1 mod den juridiske person (virksomhed) samt de for virksomheden ansvarlige personer.

Hertil kommer, at kredsen af virksomheder ikke alene omfatter finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, men også virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. § 346, stk. 3, eller virksomheder, der ikke udøver tilsynsbelagt virksomhed, men som har informationer, som er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en (anden) virksomhed udøver tilsynsbelagt virksomhed og således burde have tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 346, stk. 4.

Finanstilsynet kan alene anvende tvangsbøder, hvis formålet er at fremskaffe oplysninger, som er nødvendige for tilsynets bedømmelse af den finansielle virksomheds økonomiske stilling.

Efter stk. 3 kan tvangsbøder inddrives ved udpantning.