Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 345a

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemføres herudover inden for rammerne af direktiver på det finansielle område, jf. bilag A. Stk. 4, 3. pkt., er ny og vedrører investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber. Bestemmelsen giver ikke Finanstilsynet adgang til virksomhederne i videre omfang end efter de gældende regler. Retssikkerhedskommissionen behandler problemstillinger, der vedrører dette forslag. Bestemmelsen vil i givet fald skulle ændres i overensstemmelse med Retssikkerhedskommissionens konklusioner.

Stk. 1 fastlægger en pligt for Finanstilsynet til at undersøge de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder.

De undersøgelsesprocedurer for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der blev indført i lov om finansiel virksomhed på baggrund af lov om banker og sparekasser m.v. og det såkaldte Koktvedgaardpanels rapport fra 1995 om »Finanstilsynets kontrol med de danske pengeinstitutter«, skal fortsat danne udgangspunkt for undersøgelser i virksomhederne.

Ifølge bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. har Finanstilsynet en udtrykkelig hjemmel til at foretage tilsyn ved inspektionsbesøg i sparevirksomheder. I modsætning til virksomheder omfattet af 1. pkt., er tilsynet derimod ikke forpligtet til at foretage inspektionsbesøg i sparevirksomheder.

Det følger af stk. 2 , at der efter en inspektion i en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed skal holdes et afsluttende møde, hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. Virksomhedens ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor deltager i mødet.

For at Finanstilsynet ikke i en konkret sag yder vejledning på en sådan måde, at tilsynet er afskåret fra at træffe afgørelse i samme sag, foreslås det, at Finanstilsynet alene skal meddele sine konklusioner på inspektionen, herunder om de forhold, som efterfølgende skal indgå i rapporten til den finansielle virksomheds ledelse, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Hvis konklusionen omfatter områder, hvor virksomheden ikke overholder lovgivningen, vil konklusionen indeholde krav til virksomheden om, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger om virksomhedens risikoprofil. F.eks. kan Finanstilsynet inden for reglerne i § 353 om Finanstilsynets tavshedspligt henlede opmærksomheden på, at virksomhedens tabsrisiko på et eller flere områder er væsentlig større end sammenlignelige finansielle virksomheders tabsrisiko. Det er da op til virksomhedens ledelse at beslutte, om tabsrisikoen er acceptabel, eller om den skal nedbringes. Undladelse af at nedbringe risikoen kan dog i visse tilfælde være i strid med et påbud givet af Finanstilsynet i henhold til lovforslagets § 349.

Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen i stedet afsluttes med et møde, hvor den ansvarlige for det undersøgte område orienteres om Finanstilsynets konklusioner. Dette gælder bl.a. de største finansielle koncerner, hvor Finanstilsynet har valgt ikke at foretage såkaldte hovedundersøgelser, men i stedet hvert år at foretage en eller flere inspektioner af afgrænsede aktivitetsområder. I tilfælde, hvor Finanstilsynet, et medlem af virksomhedens ledelse, den ansvarshavende aktuar eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og den finansielle virksomheds ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor. Dette vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateret grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at virksomheden har en meget høj risikoprofil.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg fremsende en skriftlig rapport med de væsentlige konklusioner til virksomhedens ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor.

Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødet anført i stk. 2 omfatte lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at virksomheden lovliggør forholdene, og den kan omfatte oplysninger til virksomheden om dens risikoprofil.

Modtagerne af rapporten skal returnere et underskrevet eksemplar af rapporten for dermed at bekræfte, at de er gjort bekendt med indholdet af den. I forbindelse med tilbagesendelsen vil de pågældende samtidig have mulighed for at komme med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets konklusioner.

Hvis undersøgelsen ikke har givet anledning til væsentlige konklusioner, er der ikke krav om en rapport, der skal underskrives og tilbagesendes.

Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til den finansielle virksomheds direktion med konklusioner, der er mindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til ledelse, ansvarshavende aktuar og revision. Dette brev skal ikke underskrives og tilbagesendes.

Stk. 4 giver tilsynsmyndighederne i andre EU-lande og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, adgang til - efter forudgående meddelelse til Finanstilsynet - at indhente oplysninger og foretage stedlige undersøgelser her i landet i filialer af finansielle virksomheder fra det pågældende land. Denne adgang er en naturlig følge af, at det er hjemlandets tilsynsmyndigheder, der i følge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har ansvaret for tilsynet med filialen og derfor må have adgang til at kontrollere denne.

Efter bestemmelsens 2. pkt. deltager Finanstilsynet i inspektioner af forsikringsselskaber omfattet af bestemmelsens 1. pkt. Endvidere kan tilsynsmyndigheden i filialens hjemland i særlige tilfælde anmode Finanstilsynet om at foretage en inspektion af filialen alene.

Efter bestemmelsens 3. pkt. kan tilsynsmyndighederne i andre EU-lande og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, anmode Finanstilsynet om at foretage inspektioner i de her i landet beliggende filialer af investeringsselskaber og administrationsselskaber med hjemsted i det pågældende land.