Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 334

Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et pengeinstitut, skal have tilladelse som sparevirksomhed, hvis virksomheden ikke er

omfattet af § 7, stk. 1,
omfattet af § 8, stk. 1,
oprettet i henhold til særlig lov, eller hvis oprettelse ikke er godkendt i henhold til særlig lov, eller
projektejere, hvis de modtagne midler er omfattet af et crowdfundingudbud omfattet af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

Stk. 2. Virksomheder, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 334

Retsinformation

Bestemmelsen er ny.

Ifølge § 6 i den gældende lov om sparevirksomheder kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder herunder om tilladelse til at udøve virksomhed, vedtægternes indhold og regnskab og revision.

Bekendtgørelse nr. 182 af 6. marts 1997 om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort er udstedt med hjemmel i denne bestemmelse. Det foreslås at indarbejde denne bekendtgørelse i loven, og ophæve Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tilladelse til at udøve virksomhed og vedtægternes indhold.

Ifølge bekendtgørelsen skal ansøgningen om tilladelse indeholde en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af sparevirksomhedens organisation. Dette følger af henvisningen til forslagets § 14, jf. stk. 2. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Sparevirksomheder skal, jf. § 14 og § 333 have tilladelse af Finanstilsynet. Den gældende bestemmelse i lov om sparevirksomheder er derfor udgået. I forhold hertil foreslås det at ophæve tilføjelsen »der ikke er pengeinstitutter«. Tilføjelsen havde betydning, da udstedere af forudbetalte betalingskort var omfattet af loven, idet loven kun omfattede udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke var pengeinstitutter. Udstedere af forudbetalte betalingskort er imidlertid udgået af loven, hvorfor tilføjelsen er uden materiel betydning.

Henvisningen til § 13 indebærer, at immaterielle aktiver ikke kan anvendes til indbetaling af aktiekapitalen i sparevirksomheder og at aktiekapitalen ikke kan deles i aktieklasser med forskellig stemmeværdi. Bestemmelsen er ny og foreslås indført fordi der ikke er grundlag for at forskelsbehandle på den ene side sparevirksomheder og på den anden side finansielle virksomheder på dette punkt.