LBK nr 650 af 09/06/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 333o
Efterkommer en operatør af finansiel digital infrastruktur ikke Finanstilsynets påbud i medfør af denne lov, og efterkommer operatøren ikke påbuddet inden en fornyet frist, som Finanstilsynet efterfølgende sætter, kan Finanstilsynet træffe afgørelse om følgende:
-
Midlertidigt at suspendere en myndighedsudstedt certificering eller godkendelse vedrørende dele af eller alle de relevante tjenester, operatøren leverer, eller aktiviteter, der udføres af operatøren.
-
Midlertidigt at forbyde enhver fysisk person med ledelsesansvar på direktionsniveau eller juridisk repræsentant i operatøren at udøve ledelsesfunktioner i denne.
Stk. 2. Midlertidige suspensioner eller forbud, som er pålagt i medfør af stk. 1, kan kun anvendes, indtil operatøren træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de mangler eller opfylde de krav, som gav anledning til, at foranstaltningerne i medfør af stk. 1 blev anvendt.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 kan af operatøren eller den fysiske person, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.