LBK nr 650 af 09/06/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 236
Erklæres en sparekasse eller en andelskasse konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 236
RetsinformationBestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Bestemmelsen gennemføres herudover inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.
Bestemmelsen er en konsekvens af de nævnte direktivers tilladelsesordninger. Når et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab skal have tilladelse til at udøve sin virksomhed, vil der kunne opstå situationer, hvor tilladelsen må inddrages med den følge, at aktiviteterne skal ophøre.
Inddragelse af tilladelse kan ifølge bestemmelsen ske i følgende tilfælde:
-
hvis virksomheden gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af loven, eller lov om realkreditlån og realkreditobligationer eller regler udstedt i medfør af disse love.
-
hvis virksomheden ikke opfylder kravene til at få tilladelse i medfør kapitel 3. Dette indebærer f.eks., at tilladelsen kan inddrages hvis virksomheden efter, at den har fået tilladelse, etablerer snævre forbindelser mellem virksomheden og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre tilsynets opgaver,
-
hvis virksomheden som finansiel virksomhed ikke er påbegyndt senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse,
-
hvis der ikke udøves virksomhed i en periode over 6 måneder.
Inddragelse af tilladelse kan blive aktuel, når blot én af ovenfor nævnte situationer indtræder. Da en afgørelse om inddragelse af tilladelse vil være af indgribende karakter for virksomheden, indskydere, obligationsejere og investorer forudsættes det, at inddragelse af tilladelse typisk kun bliver aktuel efter, at der har været givet frist til afhjælpning eller påbegyndelse af virksomhed, og at dette ikke er sket.
Stk. 2 er en følge af det koncessionslignende system, der foreslås indført på tilladelsesområdet, jf. bemærkningerne til §§ 7-10.
Bestemmelsen fastslår, at når et pengeinstitut, realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab har tilladelse som værdipapirhandler i medfør § 9, stk. 1, kan tilladelsen som værdipapirhandler inddrages separat, hvis virksomheden på dette område ikke opfylder betingelserne i bestemmelsens stk.1.
Af stk. 3 fremgår det, at når et pengeinstitut eller realkreditinstitut tillige har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som pengeinstitut eller realkreditinstitut inddrages, hvis betingelserne i stk. 1 for at inddrage tilladelsen som pengeinstitut eller realkreditinstitut er opfyldt. Virksomheden kan fortsætte de aktiviteter, som den har tilladelse til via sin tilladelse som værdipapirhandler i form af et fondsmæglerselskab. Har virksomheden behov for at udføre aktiviteter, der ikke fremgår af tilladelsen som værdipapirhandler, skal der søges om tilladelse hertil i overensstemmelse med de almindelige regler herom, jf. § 9.
For pengeinstitutter, der ikke opfylder kapitalkravet i § 123, stk. 1, skal kapitalkravet på henholdsvis 1 million euro eller 0,3 million euro for fondsmæglerselskaber ikke opfyldes, jf. § 402, stk. 3. Kravene til kapital ændres således ikke for den enkelte virksomhed, fordi virksomhedens tilladelse som pengeinstitut inddrages og virksomheden ændrer status fra pengeinstitut til fondsmæglerselskab. Typisk vil der dog være behov for, at aktivitetsområdet ændres, og en ny tilladelse vil være nødvendig i forbindelse med ændringen til fondsmæglerselskab. Såfremt der meddeles ny tilladelse som værdipapirhandler i forbindelse med inddragelsen af tilladelsen som pengeinstitut eller senere, skal kravene til kapital for fondsmæglerselskaber opfyldes.