Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 214

Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om banker og sparekasser m.v.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at andelskasser eller sammenslutninger heraf, der drev virksomhed den 1. januar 1995, kan vælge at ændre selskabsretlig organisationsform til aktieselskab. Loven gælder også for andelskasser, der er opstået ved fusion mellem andelskasser, der drev virksomhed den 1. januar 1995.

Omdannelsen skal ske på den måde, at andelskassen eller, i sammenslutninger heraf, de enkelte andelskasser, fusionerer med et aktieselskab efter reglerne om fusion i aktieselskabslovens §§ 134-134 i.

Ved at anvende aktieselskabslovens regler om fusion, hvorefter andelskassens eller andelskassernes aktiver og gæld som helhed overdrages til et bestående aktieselskab, opnås, at omdannelsen kan ske uden likvidation, og at den oprindelige drift videreføres inden for rammerne af aktieselskabet med ophør af andelsselskabet eller andelsselskaberne.

Fusion efter aktieselskabslovens regler indebærer endvidere den fordel, at omdannelsen ikke indebærer et debitorskifte i traditionel forstand, men at aktieselskabet indtræder i alle andelskassens rettigheder og forpligtelser (universalsuccession).

Andelshaverne i andelskasser, der omdannes til aktieselskab efter reglerne i denne lov, har ikke andel i andelskassens reserver ved andelskassens ophør. For at sikre, at kapitalen fortsat anvendes til pengeinstitutvirksomhed, foreslås det, at der i forbindelse med andelskassens fusion med aktieselskabet oprettes en erhvervsdrivende fond eller en forening, der får overdraget aktier i aktieselskabet svarende til andelskassens reserver.

Andelskapitalen ombyttes ligeledes til aktiekapital eller indløses, jf. § 215, stk. 2.

Ved omdannelsen vil aktieselskabet således få to aktionærgrupper, de tidligere andelshavere samt en fond eller en forening (i sammenslutninger af andelskasser: en flerhed af fonde eller foreninger).

Erhvervsdrivende fonde er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Når en andelskasse ved omdannelsen opdeles i en fond og et aktieselskab, undergives begge virksomheder fortsat en erhvervsøkonomisk regulering, henholdsvis lov om erhvervsdrivende fonde, aktieselskabsloven og lov om finansiel virksomhed.

Imidlertid åbner bestemmelsen mulighed for, at omdannelse i stedet kan ske ved oprettelse af en forening, hvilket skyldes, at andelskasser er organiseret med en egentlig ejerkreds, hvorved omdannelsessituationen adskiller sig fra, hvad der er tilfældet ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber. Sparekasser er selvejende institutioner, bag hvilke der ikke er en ejerkreds, hvilket begrunder kravet om fortsat erhvervsøkonomisk regulering af den i forbindelse med omdannelsen til aktieselskab overdragne ejerkapital til en erhvervsdrivende fond. Eftersom andelshaverne ejer andelskassen, foreligger der ikke omstændigheder, der kan begrunde et krav om, at den til reserverne svarende aktiepost ved andelskassers omdannelse til aktieselskab, skal overdrages til en fond.

Også ved foreningsformen sikres, at de i andelskassen opsamlede reserver fortsat er til rådighed for andelskassens drift samtidig med, at det sikres, at de fremtidige aktionærer ikke får andel i disse midler. Til sikring af, at en sådan forening fortsat vil varetage andelskassens formål, foreslås det at stille krav om, at foreningens medlemmer skal være aktionærer i aktieselskabet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 3, jf. bemærkningerne hertil nedenfor.

Af stk. 2 fremgår det, for så vidt angår en sammenslutning af andelskasser, at beslutning om fusion træffes af sammenslutningens generalforsamling. Der er ikke taget stilling til, hvorledes beslutning i henhold til stk. 1 skal træffes i medlemsandelskasserne, hvilket må bero på deres vedtægter. Såfremt en andelskasse ikke ønsker at deltage i en af en sammenslutning besluttet omdannelse, jf. bestemmelserne i dette kapitel, betragtes dette som udtræden af sammenslutningen, jf. § 94. Herved oprettes i realiteten en ny uafhængig andelskasse, der, når udtrædelsen træder i kraft, skal opfylde kapitalkrav m.v. som følger af loven.

En i forbindelse med omdannelse oprettet forening vil ikke som fonde være undergivet en egentlig erhvervsøkonomisk regulering. Det afhænger af en konkret vurdering, om en forening er omfattet af registreringspligten m.v. efter lov om erhvervsdrivende virksomheder. Der vil ikke som for fonde være et tilsvarende løbende tilsyn med foreningerne. Til sikring af foreningens formål om at videreføre andelskassens virksomhed i aktieselskabet, er det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte regler om medlemskreds i § 214 og bestyrelsessammensætning i § 94 samt ved i stk. 3 at fastsætte, at egenkapitalen i tilfælde af opløsning af foreningen ikke kan udloddes til foreningens medlemmer. I den gældende realkreditlov § 69 a, stk. 3, og § 76, som videreføres i forslagets § 222, findes en tilsvarende bestemmelse for foreninger, der har været realkreditinstitutter.