Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 204

En finansiel virksomhed må ikke uden erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.

Stk. 4. § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk. 2, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 204

Retsinformation

Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om banker og sparekasser.

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om, at sparekasser, der er organiseret som selvejende institutioner, men som ikke er omfattet af fondslovgivningen, kan fusionere med pengeinstitutter, organiseret som aktieselskab, med sparekassen som den fortsættende enhed.

§ 50 i lov om erhvervsdrivende fonde indeholder en tilsvarende hjemmel til fusion, hvor en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktie- eller anpartsselskab, men lov om erhvervsdrivende fonde finder ikke anvendelse på sparekasser.

Reglerne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 hjemler heller ikke fusion mellem selvejende institutioner og aktieselskaber, hvorfor reglerne herom skal tilpasses forholdene.

Sparekassers overtagelse af pengeinstitutter, organiseret som aktieselskaber, indebærer således risiko for, at al gæld i det ophørende pengeinstitut forfalder til betaling, ligesom opløsning af aktieselskabet skal ske ved likvidation. Dette kan hindre en ellers ønskelig overtagelse.

Bestemmelsen indebærer, at sparekasser i lighed med banker får mulighed for gennem fusion at overtage et andet pengeinstitut, organiseret som aktieselskab, således at det pågældende aktieselskab ophører uden likvidation, og at alle aktiver samt al gæld overtages af sparekassen uden derved at forfalde til betaling (universalsuccession). Der sker således ikke debitorskifte.

Pengeinstitutter, som er aktieselskaber, er enten banker eller sparekasseaktieselskaber.

Et sparekasseaktieselskab er en sparekasse, der er omdannet til aktieselskab efter § 207 (»fondsmodellen«) eller § 211 (»indkapslingsmodellen«).

Erhvervsankenævnet har afsagt en kendelse vedrørende adgangen til at fusionere et sparekasseaktieselskab, omdannet efter indkapslingsmodellen, med en sparekasse, og med sparekassen som den fortsættende enhed. Ankenævnet fandt, at der i lov om banker og sparekasser m.v. var hjemmel til en sådan fusion, herunder til at overføre den bundne sparekassereserve til sparekassen, og at aktieselskabslovens regler om opløsning uden likvidation måtte anvendes i nødvendigt omfang. Der blev ikke i kendelsen taget stilling til, om al gæld ville forfalde til betaling.

Bestemmelsen giver sparekasser mulighed for, gennem fusion med et sparekasseaktieselskab omdannet efter »indkapslingsmodellen«, at overtage selskabets bundne sparekassereserve. Når sparekasseaktieselskabet ved fusion igen bliver en sparekasse (selvejende institution) vil den bundne sparekassereserve indgå som almindelig egenkapital i sparekassen. Der er i dette tilfælde ikke behov for at opretholde indkapslingen, da kapitalen vender tilbage til sin oprindelige sparekassestatus. Ved en fusion med et andet pengeinstitutaktieselskab vil den bundne sparekassereserve bevare sin særlige status i det fortsættende pengeinstitut.

Aktionærerne i et sparekasseaktieselskab, omdannet efter »indkapslingsmodellen«, vil skulle vederlægges efter de almindelige regler i aktieselskabsloven, under hensyntagen til, at den bundne sparekassereserve ligger uden for aktionærernes rådighed.

Ved fusion med et sparekasseaktieselskab, omdannet efter »fondsmodellen«, vil fonden blot fortsætte som en almennyttig fond. Nærmere regler om fusionen fastsættes ved en selvstændig bekendtgørelse.

Reglerne i bekendtgørelsen vil i hovedtræk svare til reglerne i § 17 i bekendtgørelse nr. 359 af 17. juni 1993 om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion). Bekendtgørelsen udstedes og administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, dog i samarbejde med Finanstilsynet.

Den gældende hjemmel i lov om banker og sparekasser § 48, stk. 4, er ikke udnyttet i dag.