Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 156

Bestemmelsen er delvist en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om fondsmæglerselskaber, og er ny i forhold til investeringsforvaltningsselskaber, der indsættes i forslaget i forbindelse med gennemførelse af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.

Til forskel fra den gældende tilsynslovgivning, udvides bestemmelsen til også at omfatte placering af basiskapitalen i andele i specialforeninger bortset fra erhvervsudviklingsforeninger. Ændringen skyldes, at det vurderes, at disse andele kan sidestilles med andele i investeringsforeninger.

Forslaget følger princippet i EF-direktiver på det finansielle område, hvorefter besiddelse af positioner i finansielle instrumenter med henblik på at investere selskabets egenkapital ikke betragtes som handel for egen regning.

Afgrænsningen af værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, og værdipapirer m.v., der ikke er omfattet af bestemmelsen, herunder unoterede aktier og obligationer samt afledte finansielle instrumenter og andele i erhvervsudviklingsforeninger, er fastlagt på baggrund af en generel vurdering af de forskellige aktivers typiske risici og likviditet. Hertil kommer, at værdiansættelsen af de aktiver, der er omfattet af bestemmelsen, er enkel og gennemsigtig.

Bestemmelsen begrænser ikke selskabernes mulighed for at besidde finansielle anlægsaktiver, herunder unoterede aktier i datterselskaber. Summen af den bogførte værdi af værdipapirerne omfattet af bestemmelsen og summen af den bogførte værdi af eventuelle finansielle anlægsaktiver, kan dog maksimalt udgøre 100 pct. af selskabets basiskapital.