LBK nr 650 af 09/06/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 146a
Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter erhvervet for puljemidler kan i forbindelse med opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav betragtes som afdækket af den med kunden indgåede puljeindlånskontrakt, medmindre pengeinstituttet ved placeringen af puljemidlerne har påtaget sig en udækket position. Risikoen forbundet med en udækket position skal indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter efter reglerne for positioner i handelsbeholdningen. Samtidig skal de forpligtelser, der modsvarer den udækkede position, indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter efter reglerne for poster uden for handelsbeholdningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.