Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 142

Bestemmelsen er delvist en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, herunder på bekendtgørelsesniveau.

Forslaget gennemføres inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.

Da reglerne om risikovægtede poster er meget detaljerede, angiver nr. 1 en hjemmel til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af de risikovægtede poster. Hjemlen er udnyttet i de gældende bekendtgørelser om kapitaldækning og kapitalgrundlag for den enkelte type af finansiel virksomhed, hvor der tillige er fastsat regler for indberetning af de risikovægtede poster, solvenskravet og basiskapitalen.

I pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber består de risikovægtede poster af fire poster, hvor der for hver enkelt post er fastsat vægte særskilt: Aktiver uden for handelsbeholdningen, poster under stregen, poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen og poster med markedsrisiko m.v.

Ved aktiver uden for handelsbeholdningen forstås alle aktiver, der ikke er omfattet af definitionen af handelsbeholdningen i de enkelte kapitaldækningsbekendtgørelser. Hovedelementerne i handelsbeholdningen er finansielle omsætningsaktiver, rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede afledte finansielle instrumenter samt ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i finansielle omsætningsaktiver. Som udgangspunkt vægtes alle aktiver uden for handelsbeholdningen med 1,0. Den finansielle virksomhed kan nedvægte aktiver uden for handelsbeholdningen, såfremt den kan dokumentere, at betingelserne for en lavere vægt i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen er opfyldt.

Ved poster under stregen forstås hovedsageligt garantier. Ved opgørelsen af det risikovægtede beløb fastsættes to vægte, én for forretningens karakter og én for forretningens modpart (modpartsvægten). De to vægte multipliceres herefter med hinanden for at finde den samlede vægt.

I poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen risikovægtes forretninger, hvor prisen beregnes på grundlag af en valutakurs, en rente eller en råvare, og hvor forretningen ikke vægtes efter reglerne om markedsrisiko. Den finansielle virksomhed kan vælge mellem to opgørelsesmetoder: Markedsværdimetoden eller det oprindelige engagements metode, der begge er beskrevet nærmere i kapitaldækningsbekendtgørelserne.

Poster med markedsrisiko består af bl.a. poster i handelsbeholdningen, poster i fremmed valuta og råvareinstrumenter. Vægten for poster med markedsrisiko opgøres således, at der tages hensyn til modpartsrisiko, renterisiko og valutarisiko.

Finanstilsynet kan tillade, at en finansiel virksomhed ved opgørelsen af de vægtede poster med markedsrisiko anvender interne modeller.

Reglerne om risikovægtning i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er forholdsvis detaljerede, og forslås derfor ikke reguleret i denne lov. I stedet foreslås det overladt til Finanstilsynet at udstede sådanne nærmere regler på samme måde som for andre finansielle virksomheder.

Risikovægtningen i livsforsikringsvirksomhed vedrører livsforsikringshensættelser og risikosummen, samt for unit linked forsikringer tillige administrationsomkostninger. Nedvægtningen afhænger af løbetiden og typen af forsikringerne, herunder særligt når der er indgået genforsikring.

Risikovægtningen i skadesforsikringsvirksomhed vedrører præmieindtægter og erstatningsudgifter. I bestemmelserne fastsættes årlige gennemsnit samt nedvægtning for indgået genforsikring. Derudover vægtes præmieindtægter og erstatningsudgifter i visse forsikringsklasser.

Risikovægtningen for både livs- og skadeforsikringsvirksomhed vil gennemfører livsforsikringsdirektivet og det ændrede 1. skadeforsikringsdirektiv.

I henhold til bestemmelsen i nr. 3 kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler for opgørelse af aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., jf. § 138, stk. 6. Bestemmelsen er ny for realkreditinstitutter. Hjemlen er udnyttet i de gældende regnskabsbekendtgørelser for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

Ved opgørelsen af grænserne for kapitalandele, kvalificerede andele og egne aktier i henhold til forslagets §§ 138 og 145 og aktieselskabslovens § 48 indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som pengeinstituttet henholdsvis fondsmæglerselskabet har indgået. Opgørelserne af aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v. finder i dag sted i regnskabsbekendtgørelsernes bilag og føres på skemaerne F.E. 7-9 (K.E. 7-9) henholdsvis F.K. 7-9 (K.K. 6-8).

Efter nr. 4 har Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler for opgørelse af fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger. I den nugældende bekendtgørelse for opgørelse af faste omkostninger i fondsmæglerselskaber, forstås der ved faste omkostninger, jf. § 9 i regnskabsbekendtgørelsen for fondsmæglerselskaber, udgifter til personale m.v. og administration, afskrivning på immaterielle aktiver og materielle aktiver samt andre driftsudgifter.

Nr. 5 giver Finanstilsynet mulighed for at nedsætte minimumskapitalkravet for gensidige forsikringsselskaber. Nedsættelsen kan efter EF-direktiv/2002/13/EF ske med indtil 25 pct. i forhold til de i § 125, stk. 1, nr. 6 og 7, fastsatte beløb. Betingelser for en nedsættelse kan være krav om, at forsikringstagerne hæfter udover selskabernes egenkapital, og/eller at der stilles visse krav om, at selskabet skal oplyse om det nedsatte minimumskapitalkrav til forsikringstagerne.

Finanstilsynet vil forud for udstedelsen af disse regler drøfte indholdet heraf med blandt andet Forsikring & Pension, Foreningen af Gensidige Forsikringsselskaber og Forbrugerrådet.