Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 11

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af tilsvarende bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.

Efter stk. 1 skal virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, have tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, medmindre der er tale om virksomhed, der er omfattet af §§ 30 og 31, dvs. filialer eller tjenesteydelser, udøvet af forsikringsselskaber i andre EU lande eller lande som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Forsikringsselskaber kan kun udøve virksomhed som er anført i bilag 7 og 8 eller virksomhed som følger af lovens bestemmelser i §§ 24–26 og § 29. Der eksisterer ikke en definition af begrebet forsikringsvirksomhed i den nugældende lov om forsikringsvirksomhed, og det foreslås derfor ikke at indføre en definition af begrebet i lovforslaget. Forsikringsvirksomhed bliver i almindelighed beskrevet som den virksomhed, der består i at indgå aftaler om overtagelse af uvisse begivenheders indtræden mod vederlag, der kan beregnes statistisk. Ved uvisse begivenheder forstås begivenheder, som selskabet ikke har nogen indflydelse på og som selskabet skal bære den økonomiske risiko for, når de indtræder.

Begrebet forsikringsvirksomhed er en retlig standard, hvis nærmere indhold fastlægges i praksis.

Stk. 2 viderefører den nugældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen undtager visse nærmere angivne selskaber fra kravet om tilladelse i stk.1, selvom den aktivitet der udøves, umiddelbart vil kunne betegnes som forsikringsvirksomhed. Udover de virksomheder, der udtrykkelige undtages i loven, er en række forsikringslignende ordninger ikke omfattet af kravet om tilladelse efter stk.1. Som eksempler kan nævnes administrationsfællesskaber, pool-ordninger ved lovpligtige forsikringer, for eksempel for hunde og automobiler, frivillige pool-ordninger oprettet af forsikringsindustrien for skader inden for eksempel flyforsikring, produktansvar eller miljøskader. Herudover er visse garantiordninger oprettet ved lov undtaget. De i bestemmelsen omhandlede pensionskasser er reguleret i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Begrebet «begravelseskasser og ligbrændingsforeninger« fastlægges gennem Finanstilsynets praksis og med udgangspunkt i den nu ophævede lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger. De under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskasser afgrænses i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, lov om social pension og lov om den offentlige sygeforsikring. Sygelønsordningen omfattes ikke af loven.

Med virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende selskab i henhold til en aftale om gensidighed, tænkes primært på medlemmer af Alliance International du Tourisme. Den hjælp der tænkes på, er ifølge Rådets direktiv begrænset til reparation eller befordring af køretøjer og befordring af fører og passagerer til bopæl, udgangspunkt eller bestemmelsessted. Falcks Redningskorps blev udtrykkeligt undtaget i 1. skadedirektiv, idet Falck på det tidspunkt navnlig ydede offentlig assistancevirksomhed.

Stk. 3 indeholder bestemmelsen om, at finansielle virksomheder der har tilladelse som forsikringsselskab, har eneret til at benytte betegnelsen «forsikringsselskab«, »gensidigt selskab« eller »pensionskasse« i deres navn. Pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser er undtaget fra bestemmelsen. Udover bestemmelsen i stk. 3 finder navnebestemmelsen i aktieselskabslovens § 153 anvendelse for forsikringsselskaber. Såfremt bestemmelsen overtrædes, skal det overvejes, om der udover overtrædelse af navnebestemmelsen i lov om finansiel virksomhed og aktieselskabsloven, tillige sker overtrædelse af markedsføringsloven og straffeloven.

Formålet med navnebestemmelsen er at give offentligheden mulighed for at konstatere, hvilke selskaber der er forsikringsselskaber og dermed er berettiget til at indgå forsikringsaftaler, reguleret af den finansielle lovgivning og under tilsyn af Finanstilsynet.

Stk. 4, sidste pkt., præciserer, at det alene er stk. 2-6 i aktieselskabslovens § 153, der finder anvendelse på gensidige selskaber. Bestemmelsens sidste pkt. om at aktieselskabslovens § 153, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse på tværgående pensionskasser er dog ny.

De tilfælde, hvor navnet skal anvendes, skal forstås i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 153, stk. 6. Det følger af denne bestemmelse, at forsikringsselskaber har pligt til at angive forsikringsselskabets navn på breve og andre forretningspapirer. »Breve og andre forretningspapirer« i aktieselskabslovens § 153, stk. 6, omfatter breve, brevkort, tilbud, ordre, ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer o. lign. salgsmateriale. Annoncer i dagblade og tidsskrifter er derimod ikke omfattet, medmindre disse indeholder en bestillingsseddel for læserne. Endvidere er rundskrivelser, der er mangfoldiggjort, omfattet af begrebet, så længe deres indhold er af forretningsmæssig karakter.

Forsikringsselskaber har kun pligt til at angive navnet i det omfang, det følger af aktieselskabsloven. Forsikringsselskaber har derfor ikke pligt til at anvende deres navn på facader o. lign.

Forslagets 4. pkt. indebærer, at der gælder det samme for forsikringsselskaber, som ikke er aktieselskaber, som for forsikringsselskaber, der er aktieselskaber.

Stk. 5 indføres for at skabe klarhed omkring, hvilke krav et forsikringsselskab skal opfylde for at få en tilladelse fra Finanstilsynet, dels for at skabe parallelitet i systematikken til de regler der gælder for andre finansielle virksomheder.

Der stilles efter den gældende lovgivning ikke krav om kapital til et selskab, der ansøger om tilladelse udover det kapitalkrav der følger af aktieselskabsloven. Kapitalkravet efter lov om forsikringsvirksomhed indtræder først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet får tilladelsen. I praksis vil et selskab, som kan forudses ikke at kunne opfylde lovens kapitalkrav når tilladelsen gives, ikke få en tilladelse. Der er derfor ikke i praksis sket en ændring af forholdene for forsikringsselskaber.