Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer

Ifølge § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer kan advarsel i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.

Det foreslås at ophæve § 3, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 4, som erstatter § 3, stk. 1, 3. pkt.

Efter § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer kan advarsel i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.

Der kan som hovedregel kun meddeles advarsel (tiltalefrafald) efter bestemmelsen til personer, som igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin, at de bruger disse stoffer dagligt. Er dette tilfældet, kan der også meddeles en advarsel som sanktion over for en sådan person med stofmisbrug, der ulovligt besidder andre stoffer, eksempelvis cannabis, herunder tilberedningsformen hash, til eget forbrug.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 4, 1. pkt., hvorefter tiltalefrafald skal meddeles for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når sociale forhold taler herfor, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende misbrug heraf.

Formålet med bestemmelsen er, at der fremover altid skal meddeles tiltalefrafald for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, hvis sociale forhold taler for at meddele tiltalefrafald, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer.

Med ændringen tydeliggøres det, at meddelelse af tiltalefrafald ikke kun er en mulighed, men at tiltalefrafald skal meddeles, hvis gerningspersonen opfylder betingelserne i bestemmelsen. Det kommer desuden til at fremgå, at der er tale om tiltalefrafald. Der vil være tale om et tiltalefrafald uden vilkår i medfør af retsplejelovens § 722, som således ikke vil komme til at fremgå af den pågældendes straffeattester.

Der lægges ikke op til at ændre den omfattede persongruppe, der således vil forblive den samme. Det vil således fortsat være den samme vurdering af pågældendes sociale forhold, der skal foretages. Det indebærer, at betingelsen i almindelighed vil være opfyldt, hvis den pågældende er helt uden indkomst eller f.eks. modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har anden indkomst eller opsparing af en vis størrelse. Derimod vil sociale forhold uanset stofafhængighedens karakter i almindelighed ikke kunne tale for at anvende advarsel, hvis den pågældende har arbejdsindtægter eller modtager dagpenge.

Det vil desuden fortsat være et krav, at besiddelsen skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer.

Kravet om stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer vil indebære, at der alene vil kunne meddeles tiltalefrafald efter den foreslåede bestemmelse til personer, som igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin, eller stoffer der kan sammenlignes med disse i farlighed, at de bruger disse stoffer dagligt. Det forudsættes i den forbindelse, at cannabisbaserede euforiserende stoffer ikke kan anses som hårde euforiserende stoffer. Er kravet om stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer opfyldt, vil der også skulle meddeles tiltalefrafald for ulovlig besiddelse af andre stoffer, eksempelvis hash, til eget forbrug. Der lægges således ikke op til at ændre på, hvilke stoffer der kan begrunde meddelelse af et tiltalefrafald. Det forudsættes i den forbindelse, at indskrivning i lægelig misbrugsbehandling med substitutionsmedicin vil kunne indgå som en omstændighed, der taler for, at borgeren må anses som værende stærkt afhængig i den foreslåede bestemmelses forstand.

Det vil i første omgang være overladt til politiet at vurdere, om betingelserne for meddelelse af tiltalefrafald efter bestemmelsen er opfyldt.

Ved tvivlstilfælde vil sagen ikke kunne afgøres på stedet, hvorfor det forudsættes, at der vil ske yderligere sagsbehandling med henblik på oplysning af sagen, inden der kan træffes afgørelse. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt gerningspersonen opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse, vil politiet således skulle indhente oplysninger fra øvrige myndigheder, herunder f.eks. om gerningspersonens indtægtsforhold eller en lægeerklæring om den pågældendes stofafhængighed, inden der træffes afgørelse i sagen. Er der rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende opfylder betingelserne for at modtage tiltalefrafald i medfør af bestemmelsen, vil politiet således ikke skulle søge forholdet afgjort med et bødeforelæg på stedet. Det er i den forbindelse afgørende, at det ikke bliver borgerens ansvar at løfte dokumentationsbyrden for, at der ikke skal gives en bøde, men at borgeren i relevant omfang bidrager til sagsoplysningen. Politiet vil således i forbindelse med sin sagsbehandling skulle løfte sagsoplysningen til et niveau, hvor det med rimelig sikkerhed kan konstateres, om sagen falder indenfor eller udenfor anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse. De undersøgte omstændigheder vil skulle fremgå af politiets rapporter. Politiet vil i den forbindelse desuden skulle vejlede om muligheden for at blive meddelt et tiltalefrafald, hvis betingelserne herfor er opfyldt, så den pågældendes manglende kendskab til muligheden ikke risikerer at indebære, at relevante oplysninger herom ikke fremkommer.

Borgere med stærk stofafhængighed, som ellers vurderes omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil ikke skulle meddeles tiltalefrafald eller i øvrigt strafforfølges, og således heller ikke have beslaglagt og konfiskeret stofferne, hvis den pågældende er over 18 år, alene besidder de euforiserende stoffer til eget forbrug, og er på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stofferne, idet den pågældende i givet fald vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum, jf. § 3 b, stk. 2, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Er der et stofindtagelsesrum, som den pågældende realistisk kan indtage stofferne i, forudsættes det, at politiet vejleder herom og opfordrer den pågældende til at indtage stofferne dér. Hvis den pågældende herefter følger denne opfordring, vil der ikke skulle ske strafforfølgning, herunder beslaglæggelse med henblik på konfiskation af stofferne.

Der vil alene kunne meddeles tiltalefrafald, når stoffer besiddes til eget forbrug. Efter de vejledende grænser for, hvornår besiddelsen af euforiserende stoffer må anses som bestemt til eget forbrug, der fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om narkotika, pkt. 4.1, kan der ske en fravigelse af grænserne afhængig af sagens konkrete omstændigheder. Det vil indledningsvis være overladt til en konkret politifaglig vurdering, om besiddelsen vurderes at være til eget forbrug. Vurderingen skal foretages på samme måde som ved øvrige overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer. Ved vurderingen vil mængden spille en stor rolle, og større kvanta vil almindeligvis ikke kunne anses som bestemt til eget forbrug. Det forudsættes imidlertid, at politiet er særligt opmærksomt på, at målgruppen for bestemmelsen i visse tilfælde vil have oparbejdet en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at det således må antages, at også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget forbrug, af den årsag vil kunne være til eget forbrug for denne målgruppe. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering.

Besiddelse af euforiserende stoffer i en såkaldt salgspose vil således ikke isoleret set indebære, at besiddelsen skal anses som med henblik på videreoverdragelse. Der vil fortsat altid skulle foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i den enkelte sag, hvor det eksempelvis også indgår, om den pågældende er i besiddelse af værktøj (vægt m.v.) til opvejning af små mængder narkotika, et regnskab over gennemførte salg af euforiserende stoffer eller eventuelt større kontantbeløb, der ikke står i rimeligt forhold til den pågældendes indkomst. Politiet vil fortsat skulle strafforfølge tilfælde, hvor der er tale om besiddelse med henblik på videreoverdragelse.

Endvidere er det, som i øvrige straffesager, anklagemyndigheden, som skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om besiddelse med henblik på videreoverdragelse, hvis dette er formodningen efter politiets efterforskning og oplysning af sagen.

Politiet vil fortsat skulle være opmærksomt på risikoen for, at organiserede kriminelle forsøger at omgå lovgivningen om euforiserende stoffer ved at udnytte persongruppen til at transportere euforiserende stoffer. I sådanne tilfælde vil der på samme måde som i dag ikke være tale om besiddelse til eget forbrug, men om besiddelse med henblik på videreoverdragelse, som indebærer, at forholdet som udgangspunkt skal strafforfølges, og at der skal ske beslaglæggelse med henblik på konfiskation af de euforiserende stoffer.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke have betydning for adgangen til i sager om overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse, at meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 og bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale. Der vil herunder fortsat kunne meddeles tiltalefrafald i særlige tilfælde, hvor det på baggrund af en konkret vurdering er mest formålstjenligt at anvende denne sanktion, herunder f.eks. hvis hensynet til en effektiv strafforfølgning tilsiger det, eller hvis anvendelse af bødestraf medfører et administrativt besvær, der ikke står i rimeligt forhold til sagens beskaffenhed. Der vil således kunne meddeles tiltalefrafald i sådanne sager i samme omfang som hidtil.

Efter det foreslåede § 3, stk. 4, 2. pkt., skal der også meddeles tiltalefrafald i gentagelsestilfælde.

Det vil medføre, at der ikke vil være begrænsninger for, hvor mange gange en borger omfattet af bestemmelsen vil kunne modtage tiltalefrafald for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når den pågældende opfylder betingelserne herfor efter det foreslåede 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer skal det ved straffens udmåling betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof. Det fremgår af bemærkningerne til lov om euforiserende stoffer, at ved »særlig farligt eller skadeligt stof« forstås hårde stoffer som f.eks. heroin og kokain, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 1010. Desuden fremgår det, at f.eks. amfetamin og ecstasy også i praksis anses som særlig farlige eller skadelige stoffer.

Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år.

Der henvises om gældende ret, herunder de gældende strafniveauer, nærmere til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 3, stk. 2, nr. 1, at ændre »gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof eller« til »Gentagne tilfælde af salg af et særlig skadeligt eller farligt stof.«

Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten, som i kombination med lovforslagets § 1, nr. 1, har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om, hvilke stoffer der anses for omfattet af bestemmelsen, og hvad strafniveauerne for disse stoffer skal være, samt at lovfæste stafniveauerne for en række øvrige hyppigt forekommende stoftyper.

Ved ændringen forudsættes det, at strafniveauet for videreoverdragelse af heroin skærpes med en tredjedel i forhold til de gældende strafniveauer. Der ændres ikke ved det gældende strafniveau for besiddelse af heroin til eget forbrug.

Efter gældende ret betegnes opioider såsom morfin, metadon, oxycodon, tramadol og fentanyl i straffesager som ulovlige lægemidler. Der er i retspraksis set eksempler på, at der har været tvivl om, hvorvidt visse af stofferne kan betragtes som særlig farlige eller skadelige stoffer, og om de skærpede straframmer finder anvendelse på disse typer af stoffer, uanset at de i farlighed for brugeren svarer til heroin.

Med den foreslåede ændring forudsættes det, at opioider generelt (herunder f.eks. morfin, oxycodon, tramadol, fentanyl og metadon) skal være at betragte som et særlig skadeligt eller farligt stof efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer på samme måde som hårde stoffer som heroin, kokain, amfetamin og MDMA (ecstasy). Dette skal gælde opioider generelt og ikke kun de opioider, som eksplicit er nævnt i dette lovforslag (morfin, oxycodon, tramadol, fentanyl og metadon). Ændringen vil medføre, at gentagne tilfælde af salg af sådanne opioider skal anses som en betydelig skærpende omstændighed ved straffens udmåling. Ændringen forudsættes endvidere at indebære, at de pågældende stoffer vil være omfattet af den skærpede strafferamme i straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes også, at domstolene konkret kan finde, at et stof, der ikke er eksplicit nævnt i bemærkninger til lov om euforiserende stoffer som et særlig skadeligt eller farligt stof, skal kunne anses for et særlig skadeligt eller farligt stof efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer. Det forudsættes f.eks. at kunne ske, hvis stoffet kan omregnes til et relevant referencestof, der eksplicit er angivet i bemærkninger til lov om euforiserende stoffer som et særlig skadeligt eller farligt stof.

Den foreslåede ændring vil derudover medføre, at der fastsættes skærpede strafniveauer for opioider, der ikke er heroin (herunder f.eks. morfin, oxycodon, tramadol, fentanyl og metadon).

Strafniveauerne fastsættes samlet for opioidpiller og er derfor uafhængige af typen eller styrken af opioidpillerne. Det vil således som udgangspunkt ikke have betydning for straffesagens afgørelse, hvilken type opioidpille der er tale om, eller hvilken dosering/koncentration den pågældende pille har.

De foreslåede strafniveauer forudsættes derfor at kunne lægges til grund, hvis det kan konstateres, at der er tale om opioidpiller, uden at styrken af pillerne skal være et bevistema. Dette er i overensstemmelse med praksis, hvorefter renheden af f.eks. heroin og kokain som udgangspunkt heller ikke tillægges betydning ved straffastsættelsen. Hvis konkrete omstændigheder i en sag imidlertid tilsiger, at der er tale om særligt stærke opioidpiller, vil der ved strafudmålingen kunne lægges vægt på dette i skærpende retning.

Er der tale om præparater indeholdende opioider, der ikke er i pilleform (f.eks. næsespray eller plastre), vil de nye, skærpede strafniveauer kunne anvendes f.eks. ved omregning af de pågældende præparater til piller, eller ved at der i stedet lægges vægt på antallet af doser, det vil sige antallet af doser i plastre, pust i næsesprayen eller lignende. Der vil f.eks. kunne tages udgangspunkt i, hvor mange mindstedosispiller af den pågældende type opioid det pågældende opioidpræparat svarer til. Det samme vil gælde for nye typer af opioidpræparater.

Det forudsættes, at forholdet i tilfælde, hvor der vil være tale om en straf på mere end 6 måneders fængsel for ulovligt videresalg af opioider, der ikke er heroin, vil blive henført under straffelovens § 191, der har en strafferamme på op til 10 eller 16 års fængsel. Grænsen for, hvornår et forhold vedrørende opioidpiller behandles efter straffelovens § 191, forudsættes således som udgangspunkt efter den foreslåede ordning, jf. nedenfor, at skulle være ved videreoverdragelse af 500 opioidpiller, fremfor 3000 piller, som i dag er grænsen.

Når en person findes i ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer – eksempelvis opioider – vil det som hidtil skulle overvejes, om der er tale om besiddelse af stoffet til eget forbrug eller besiddelse af stoffet med henblik på videreoverdragelse, herunder videresalg, idet afgrænsningen bl.a. har betydning for strafniveauet.

Der lægges med lovforslaget endvidere op til at ændre afgrænsningen af, hvornår opioidpiller som udgangspunkt anses for besiddet med henblik på videreoverdragelse, så den vejledende grænse for øvrige opioidpiller bliver den samme som for morfintabletter.

Det bemærkes dog, at visse stofbrugere vil have oparbejdet en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at det således må antages, at også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget forbrug, af den årsag efter en konkret vurdering vil kunne anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe. Det bemærkes også, at § 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer indeholder regler, der har til formål at tage særligt hensyn til udsatte personer med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer. Disse regler medfører, at målgruppen får tiltalefrafald eller straffritagelse i stedet for bøde eller fængsel, når de besidder euforiserende stoffer til eget forbrug, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som anført i bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 1, forudsættes strafniveauerne i skemaerne nedenfor at kunne anvendes også for stoffer, der ikke eksplicit er taget stilling til ved de nævnte strafniveauer, f.eks. ved at stoffet omregnes til et relevant referencestof, som der er lovfæstet strafniveauer for.

Hvis det således eksempelvis kan lægges til grund, at et euforiserende stof svarer til en tredjedel af den tilsvarende mængde morfin eller kokain, som der er fastsat strafniveauer for i skemaet nedenfor, forudsættes det, at strafniveauerne for disse referencestoffer vil kunne anvendes, f.eks. efter en omregning hertil.

Det bemærkes dog, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre ved de gældende strafniveauer for stoffer, der ikke indgår i skemaet nedenfor, og som der allerede er strafniveauer for i retspraksis, jf. dog strafskærpelsen i de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om euforiserende stoffer.

Straffen for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer forudsættes fremover udmålt i overensstemmelse med skemaet nedenfor. Det gælder også i tilfælde, hvor straffen skal fastsættes efter straffelovens § 191.

     

Heroin

Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-0,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 0,2 gram anses for at være til eget forbrug.

1-2,9 gram 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

3-4,9 gram 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

5 gram og derudover (uanset til eget forbrug) Fængsel Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

Handel med små mængder:

1-2 handler 14 dage** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 Ved én handel forstås indtil 0,2 gram. (ca. 0,4 gram)

3-4 handler 20-30 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 0,8 gram)

5-10 handler 40 dage-80 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 2 gram)

11 handler 4 mdr. ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 2,2 gram)

Videreoverdragelse i øvrigt:

10 gram 4-6 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. Det forudsættes, at 1 kilogram heroin eller derover skal anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

25 gram 8 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

50 gram 10-11 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

100 gram 1 år og 4 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

200 gram 2-2½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

500 gram 4-4½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

1 kilogram 6½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

2 kilogram 8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

3 kilogram 9-10 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

• Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2. gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,4 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,6 gram) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 0,8 gram) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 0,4 gram) med minimum 4 måneder.

     

Opioidpiller

Besiddelse til eget forbrug:

Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning

0-9 stk. 3000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 5 stk. anses for at være til eget forbrug.

10-29 stk. 6000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

30-49 stk. 8000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

50 stk. Fængsel Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

Videreoverdragelse i øvrigt:

30 stk. 14 dage** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 Det forudsættes, at 50000 opioidpiller eller derover skal anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

50 stk. 20 dage** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2

100 stk. 60 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2

200 stk. 4-5 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2

500 stk. 6-7 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

1000 stk. 8 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

2000 stk. 10-11 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

5000 stk. 1 år og 4 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

10000 stk. 2½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

20000 stk. 4 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

50000 stk. 6½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

100000 stk. 8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

150000 stk. 9-10 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

• Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** Tilsvarende progressionen for handel med små mængder heroin, forudsættes det, at i 2.gangstilfælde straffes videreoverdragelse af op til 30 piller med 30-60 dages fængsel, videreoverdragelse af fra 30-50 piller med 3 måneders fængsel og videreoverdragelse af 50 piller eller derover med minimum 4 måneders fængsel. I 3. gangstilfælde eller senere straffes videreoverdragelse med minimum 4 måneders fængsel.

Kokain og metamfetamin

Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-0,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 0,2 gram anses for at være til eget forbrug.

1-2,9 gram 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

3-4,9 gram 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

5 gram og derover Fængsel Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 (uanset til eget forbrug)

Handel med små mængder:

1-2 handler 10 dage** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 Ved én handel forstås indtil 0,2 gram. (ca. 0,4 gram)

3-4 handler 14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 0,8 gram)

5-10 handler 30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 2 gram)

11 handler 3 måneder ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 2,2 gram)

Videreoverdragelse i øvrigt:

10 gram Ca. 3-5 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 Som udgangspunkt anses 25 gram og derover for omfattet af straffelovens § 191, stk.1, 1. pkt., mens ca. 1,3 - 1,5 kilogram anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

25 gram Ca. 6 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

50 gram Ca. 8 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

100 gram Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

200 gram Ca. 1½-2 år. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

500 gram Ca. 3-3 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

1 kilogram Ca. 5 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

2 kilogram Ca. 6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

3 kilogram Ca. 7 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

5 kilogram Ca. 8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

10 kilogram Ca. 10 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

• Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,4 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,6 gram) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 0,8 gram) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 0,4 gram) med minimum 4 måneder.

     

Amfetamin og ketamin

Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-0,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 0,5 gram anses for at være til eget forbrug.

1-2,9 gram 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

3-4,9 gram. 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

5 gram og derover (uanset til eget forbrug) Fængsel Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

Handel med små mængder:

1-2 handler 10 dage** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 Ved én handel forstås mellem 0,016 - 0,33 (ca. 0,6 gram) gram.

3-4 handler 14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 1,3 gram)

5-10 handler 30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 3,3, gram)

11 handler 3 måneder ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 3,6 gram)

Videreoverdragelse i øvrigt:

50 gram Ca. 4 måneder Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. Som udgangspunkt anses 50 gram og derover for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., mens ca. 2 kilogram anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

100 gram Ca. 6-8 måneder Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

200 gram Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

500 gram Ca. 1,5 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

1 kilogram Ca. 3 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

2 kilogram Ca. 5 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

3 kilogram Ca. 6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

5 kilogram Ca. 7 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

10 kilogram Ca. 9 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

• Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,6 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,9 gram) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 1,3 gram) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 0,3 gram) med minimum 4 måneder.

     

MDMA (ecstasy)

Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning

MDMA (ecstasy) til eget forbrug:

0-3 stk. 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 1-2 stk. anses for at være til eget forbrug.

4-11 stk. 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

12-19 stk. 8.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

20 stk. Fængsel Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

Handel med små mængder:

1-2 handler 10 dage** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2   (ca. 4 stk.)

3-4 handler 14-20 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 8 stk.)

5-10 handler 30-60 dage ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 20 stk.)

11 handler 3 mdr. ** Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2 (ca. 22 stk.)

Videreoverdragelse i øvrigt:

10 gram Ca. 3 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt anses 50 gram og derover for (50 stk.) omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., mens ca. 2 kilogram (svarende til ca. 8.000 stk.) anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

40-50 gram Ca. 4-5 mdr. Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. (150-200 stk.)

250 gram Ca. 1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. (1.000 stk.)

500 gram Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. (2.000 stk.)

1 kilogram Ca. 2-2 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. (4.000 stk.)

2 kilogram Ca. 5-6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. (8.000 stk.)

10 kilogram Ca. 7-8 år Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. (40.000 stk.)

• Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 4 stk.) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 6 stk.) med 3 måneder og 4 handler eller derover (ca. 8 stk.) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca. 1-2 stk.) med minimum 4 måneder.

     

Hash

Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-9,9 gram 2.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 10 gram anses for at være til eget forbrug.

10-49,9 gram 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

50-99,9 gram 5.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

100 gram Fængsel Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

Videreoverdragelse

50 gram Ca. 20 dage Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt anses ca. 10 kg og derover for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

100 gram Ca. 30 dage Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

500 gram Ca. 60 dage Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

1 kilogram Ca. 3 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

3 kilogram Ca. 4 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

4 kilogram Ca. 5 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

5 kilogram Ca. 6 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

10 kilogram Ca. 10 mdr. -1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

30 kilogram Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

50 kilogram Ca. 2 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

100 kilogram Ca. 2 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

• Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

For så vidt angår ulovlige syntetiske og semisyntetiske cannabinoider (herunder såkaldte HHC-produkter) samt cannabisholdige produkter, som eksempelvis bolsjer, olier, cremer m.v., skal strafniveauet i videst muligt omfang følge strafniveauet for besiddelse og videreoverdragelse af hash, jf. skemaet ovenfor, således at f.eks. 1 milliliter cannabisolie svarer til 1 gram hash.

     

Øvrige lægemidler

Mængde Strafniveau Strafferamme Bemærkning

Øvrige lægemidler til eget forbrug:

0-49 stk. 3.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt kan indtil 10 stk. anses for at være til eget forbrug.

50-99 stk. 6.000 kr.* Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

100 stk. Fængsel Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

Videreoverdragelse i øvrigt:

10-30 stk. Ca. 7-10 dage Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 Som udgangspunkt anses 3.000/5.000 piller og derover for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1., 1. pkt.

50-200 stk. Ca. 10-30 dage Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

500-800 stk. Ca. 2-3 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

1.000-2.000 stk. Ca. 5-6 mdr. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1

3.000–5.000 stk. Ca. 6 mdr. -1 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

10.000-20.000 stk. Ca. 1 ½ år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

50.000-150.000 stk. Ca. 2-3 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

500.000 stk. Ca. 4-6 år Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

• Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

Det bemærkes, at ved større mængder end omtalt i skemaerne forudsættes straffen også udmålt højere. Strafniveauerne i skemaerne udgør således ikke strafmaksimum.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Det bemærkes også, at strafniveauerne forudsættes forhøjet med en tredjedel, hvis der er tale om en af de øvrige betydelig skærpende omstændigheder i § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, det vil sige § 3, stk. 2, nr. 2, og de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Tilsvarende vil strafniveauerne f.eks. skulle forhøjes, hvis forholdet er begået inden for en skærpet strafzone, jf. straffelovens §§ 81 c og 81 e.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer, at det ved straffens udmåling skal betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof. Det følger videre af § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer, at det ved straffens udmåling endvidere skal betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager.

Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes to nye numre i § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer.

Det foreslås at indsætte en ny § 3, stk. 2, nr. 3, i lov om euforiserende stoffer, hvorved det tilføjes som en ny betydelig skærpende omstændighed ved straffens udmåling, at der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer via sociale medier.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer via sociale medier skal straffes på samme måde som salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler, samt øvrige arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer.

Med forslaget tilsigtes en skærpelse af strafudmålingen i denne type sager, således at enhver form for videreoverdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse via sociale medier som udgangspunkt fremover skal straffes med fængselsstraf. Dette gælder også i de tilfælde, hvor straffen hidtil ville have været bøde. I forhold til de tilfælde, der allerede efter gældende ret ville medføre en fængselsstraf, tilsigtes endvidere en strafskærpelse med en tredjedel i forhold til den straf, der ellers ville være blevet udmålt, hvis salget sker via sociale medier. Det betyder eksempelvis, at et forhold, der ellers ville være blevet straffet med 3 måneders fængsel, i stedet skal straffes med 4 måneders fængsel. Det bemærkes, at hvis der er tale om opioider, herunder heroin, vil den forudsatte strafskærpelse på en tredjedel skulle lægges oven i de strafskærpelser, der lægges op til for opioider, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om der er tale om et enkelt eller flere tilfælde af salg. Bestemmelsen vil omfatte ikke blot tilfælde af gennemførte salg, men også besiddelse med henblik på salg, jf. herved straffelovens § 21. Begrebet salg omfatter i denne sammenhæng ikke alene overdragelse mod kontant betaling, men også bytte af euforiserende stoffer m.v. med varer eller tjenesteydelser.

Den forudsatte strafskærpelse vil gælde ved videreoverdragelse af alle former for ulovlige euforiserende stoffer. Strafskærpelsen vil også gælde, hvis straffen udmåles efter straffelovens § 191.

Ved »sociale medier« forstås tjenester, som bruges til at dele onlineindhold. Det kan eksempelvis være Facebook, Instagram, TikTok, X, Bluesky, LinkedIn, YouTube, Snapchat, WhatsApp, Signal, Telegram, Reddit, Discord m.v. »Sociale medier« skal forstås bredt, og oplistningen er ikke udtømmende. Der vil skulle lægges vægt på anvendelsen af den pågældende tjeneste, og efter omstændighederne vil f.eks. datingplatforme (såsom Tinder) eller markedspladser (såsom Den Blå Avis) være omfattet. Omfattet vil ikke være kontakt på f.eks. e-mailplatforme, SMS eller telefonopkald, der finder sted udenom de pågældende sociale medier.

Bestemmelsen forudsættes anvendt, hvis salget eller videreoverdragelsen har fundet sted ved kontakt på de sociale medier. Det kan være ved direkte korrespondancer i chats eller ved generelle opslag i f.eks. grupper. Det vil ikke have betydning for vurderingen, at kontakten finder sted i lukkede fora eller sker mellem bekendte, der i øvrigt kommunikerer uden for sociale medier. Det vil heller ikke skulle tillægges betydning, hvis kontakten er i »koder« eller i øvrigt forsøges camoufleret, således at det kun er personer, der kan afkode disse koder, der vil forstå betydningen heraf.

Det forudsættes endvidere omfattet af bestemmelsen, hvis det sociale medie bruges som indgang til en yderligere kontakt om salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer, der skal finde sted på anden vis end på sociale medier. Hvis en efterfølgende fysisk kommunikation eller en kontakt på f.eks. e-mail, SMS eller telefonisk om salg af euforiserede stoffer er blevet indledt eller aftalt på de pågældende sociale medier – f.eks. ved deling af adresser, telefonnumre, brugeroplysninger eller e-mailadresser på sociale medier med henblik på yderligere kontakt om det pågældende salg – vil det være omfattet af bestemmelsen.

Hvis det kan bevises, at den pågældende person har anvendt sociale medier som en handelskanal for salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer, og personen findes i besiddelse af en mængde euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, vil der være en formodning for, at denne yderligere mængde stof besiddes med henblik på salg eller videreoverdragelse via sociale medier.

Om videreoverdragelse eller besiddelse med henblik herpå er sket via sociale medier vil i den enkelte sag bero på rettens frie bevisbedømmelse.

Det foreslås at indsætte en ny § 3, stk. 2, nr. 4, hvorved det tilføjes som en ny betydelig skærpende omstændighed ved straffens udmåling, at der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer i butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer i detailbutikker, herunder kiosker, skal straffes på samme måde som salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler, samt øvrige arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer.

Med forslaget tilsigtes en skærpelse af strafudmålingen i denne type sager, således at enhver form for videreoverdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse i detailbutikker, herunder kiosker, som udgangspunkt fremover skal straffes med fængselsstraf. Dette gælder også i de tilfælde, hvor straffen hidtil ville have været bøde. I forhold til de tilfælde, der allerede efter gældende ret ville medføre en fængselsstraf, tilsigtes endvidere en strafskærpelse med en tredjedel i forhold til den straf, der ellers ville være blevet udmålt, hvis salget sker fra detailbutikker, herunder kiosker. Det betyder eksempelvis, at et forhold, der ellers ville være blevet straffet med 3 måneders fængsel, i stedet skal straffes med 4 måneders fængsel. Det bemærkes, at hvis der er tale om opioider, herunder heroin, vil den forudsatte strafskærpelse på en tredjedel skulle lægges oven i de strafskærpelser, der lægges op til for opioider, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om der er tale om et enkelt eller flere tilfælde af salg. Bestemmelsen vil omfatte ikke blot tilfælde af gennemførte salg, men også besiddelse med henblik på salg, jf. herved straffelovens § 21. Begrebet salg omfatter i denne sammenhæng ikke alene overdragelse mod kontant betaling, men også bytte af euforiserende stoffer m.v. med varer eller tjenesteydelser.

Den foreslåede strafskærpelse vil gælde ved videreoverdragelse af alle former for ulovlige euforiserende stoffer. Strafskærpelsen vil også gælde, hvis straffen udmåles efter straffelovens § 191.

Udtrykket »butikker, hvorfra der foregår detailsalg« skal som udgangspunkt forstås i overensstemmelse med definitionen i lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019 med senere ændringer, således at udtrykket omfatter butikker, der udøver erhvervsmæssigt detailsalg af varer til forbrugere, jf. dog nedenfor om butikker, der foretager accessoriske detailsalg af varer.

Ved »butik« forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2, i lov om detailsalg fra butikker m.v., således at udtrykket omfatter alle former for detailsalg, uanset om salget sker fra et midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om det foretages fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted. Også salg på markeder, udstillinger, messer m.v. er omfattet. Det samme gælder internethandel og postordresalg.

For så vidt angår definitionen af »butik« henvises der i øvrigt til Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 191 som fremsat, side 8.

Ved detailsalg forstås salg af varer direkte til forbrugere, hvorimod eksempelvis en gros-salg, det vil sige salg af varer til andre næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning, ikke er omfattet. Butikker omfatter salgs- og udleveringssteder, herunder selvstændige boder og stadepladser. Ved salg fra permanente kræmmermarkeder og lignende omfatter det derfor den enkelte bod. Lagre og håndværkeres salg fra lagre vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, når disse fungerer som salgs- eller udleveringssted. Definitionen omfatter detailsalg af varer. Tjenesteydelser er således ikke omfattet. Virksomheder, der vedrører f.eks. fremkaldelse af film, salg af billetter, lodsedler eller totalisatorvirksomhed, herunder tips, lotto og lignende, vil således ikke være omfattet. Sælges der herudover andre varer fra butikken, vil den derimod være omfattet af definitionen.

Definitionen svarer som nævnt som udgangspunkt til definitionen i lov om detailsalg fra butikker m.v., men skal dog forstås bredere, idet butikker, der primært sælger tjenesteydelser, også vil kunne være omfattet, hvis der foregår accessorisk salg af varer, eller butikken er indrettet med henblik på accessoriske salg af varer. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet for så vidt angår frisørsaloner.

For at det ulovlige salg eller den vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg omfattes af bestemmelsen, skal gerningspersonen have en tilknytning til detailbutikken og videreoverdragelsen eller besiddelsen med henblik herpå finde sted i selve detailbutikkens lokaler eller i umiddelbar nærhed heraf. Hvis stofferne besiddes eller gemmes uden for butikken, mens sagens omstændigheder i øvrigt afspejler, at besiddelsen skete med henblik på videreoverdragelse i detailbutikken, forudsættes det, at den betydelig skærpende omstændighed vil være til stede.

Hvis en person, der har den fornødne tilknytning til en detailbutik, det vil sige enten udøver detailsalg i butik (indehaver eller forvalter) eller er ansat i en detailbutik, i butikken findes i besiddelse af en mængde euforiserende stoffer beregnet til videreoverdragelse, og den pågældende ved politiets ransagning af den pågældendes bil eller bolig m.v. findes i besiddelse af yderligere stof, vil der – afhængigt af de konkrete omstændigheder – kunne være en formodning for, at denne yderligere mængde stof besiddes med henblik på videreoverdragelse i detailbutikken.

Om videreoverdragelse eller besiddelse med henblik herpå er sket i en butik, hvorfra der foregår detailsalg, vil i den enkelte sag bero på rettens frie bevisbedømmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer, at det ved straffens udmåling endvidere skal betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager.

Det foreslås, i § 3, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., i lov om euforiserende stoffer at ændre »salg eller« til: »Salg eller«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af gældende ret.

Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om euforiserende stoffer, at overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved udmåling af straffen, herunder ved fastsættelse af bøder, skal der lægges vægt på skadevirkningerne af de pågældende stoffer, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.

Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år.

Der henvises om gældende ret, herunder de gældende strafniveauer, nærmere til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om euforiserende stoffer efter »skadevirkningerne« indsættes »og farligheden«.

Det foreslåede vil alene indebære en sproglig ændring af lovteksten, som i kombination med lovforslagets § 1, nr. 3, bl.a. har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauerne for en række stoftyper. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 1, nr. 3, herunder skemaerne med angivelse af strafniveauerne. Ændringen har endvidere til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive, at strafniveauerne i skemaerne forudsættes at kunne anvendes også for stoffer, der ikke eksplicit er taget stilling til ved de nævnte strafniveauer, f.eks. ved at stoffet omregnes til et relevant referencestof, som der er lovfæstet strafniveauer for.

Hvis det således eksempelvis kan lægges til grund, at et euforiserende stof svarer til en tredjedel af den tilsvarende mængde morfin eller kokain, som der er fastsat strafniveauer for i skemaet i bemærkningerne til § 1, nr. 3, forudsættes det, at strafniveauerne for disse referencestoffer vil kunne anvendes, f.eks. efter en omregning hertil.

Dette forudsættes også at være tilfældet, hvis straffen udmåles efter straffelovens § 191.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, at det ved straffens udmåling skal betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om 1) gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof eller 2) salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at ændre »det betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om« til »følgende betragtes som betydeligt skærpende omstændigheder:«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af gældende ret.