Bekendtgørelse af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester § 2a

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 1, at udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, stk. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste, med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med udvalget. Af PET-lovens § 16, stk. 2, fremgår det, at formanden, der skal være landsdommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »med undtagelse af formanden« udgår af § 2 a, stk. 1 .

Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegelsen af formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle drøftes med udvalget på samme måde, som det i dag er tilfældet for tilsynets øvrige medlemmer.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, lægges op til, at formanden for tilsynet ikke længere skal være landsdommer. Fremover udpeges formanden, ligesom de øvrige medlemmer af tilsynet, af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Udpegningen af tilsynets øvrige medlemmer vil som hidtil skulle drøftes med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Også i forbindelse med en genbeskikkelse af formanden eller de øvrige medlemmer af tilsynet, jf. den foreslåede § 16, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 1), vil udpegelsen skulle ske efter drøftelse med udvalget.

Det forudsættes, at drøftelsen foregår på den måde, at når regeringen på baggrund af de kriterier, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil, har besluttet, hvilke personer der ønskes udpeget til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, meddeler regeringen Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne navnene på de pågældende personer. Der vil på den baggrund finde en drøftelse sted i udvalget. Forud for drøftelsen fremsender regeringen motivation og CV for de foreslåede medlemmer til udvalget. I forbindelse med drøftelserne vil udvalget have mulighed for at komme med indsigelser i forhold til de foreslåede personer og kunne fremsætte alternative forslag, idet det dog bemærkes, at det er justitsministeren, der efter forhandling med forsvarsministeren udpeger de pågældende. På baggrund af drøftelserne udpeger justitsministeren medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det forudsættes, at der ved udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne tilstræbes en sammensætning, som har bred opbakning i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og at der ikke udpeges medlemmer som udvalget udtaler sig imod, hvorved forstås et medlem af tilsynet, som et flertal i udvalget ikke vil kunne tilslutte sig.

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 2, at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed, jf. § 22 i lov om Politiets Efterretningstjeneste og § 19 i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, skal forelægge disse for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »Regeringen« i § 2 a, stk. 2, ændres til »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«, at »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« ændres til »tilsynet«, og at »§ 22« ændres til: »§ 22, stk. 1,«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at det i stedet for regeringen vil være Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og FE, jf. PET-lovens § 22, stk. 1, og FE-lovens § 19, mundtligt skal forelægge redegørelserne for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Tilsynets forelæggelse af de årlige redegørelser vil nærmere bestå i, at redegørelserne sendes til regeringen og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne med henblik på, at tilsynet på et møde i udvalget forud for offentliggørelsen overordnet redegør for indholdet af redegørelserne og besvarer eventuelle spørgsmål i tilknytning hertil. Redegørelserne vil således kunne danne grundlag for drøftelser mellem udvalget og tilsynet, herunder i forhold til væsentlige kritikpunkter af efterretningstjenesterne, som tilsynet eventuelt måtte have rejst i de årlige redegørelser.

Det forudsættes, at justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for at deltage i det møde i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor tilsynets forelæggelse finder sted.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tilsynet skal kunne drøfte forhold vedrørende tilsynets virksomhed med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Den foreslåede ordning skal derfor ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 10, hvor der lægges op til, at der etableres en adgang, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

Den foreslående ordning skal herudover ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde skal kunne deltage på konkrete møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, såfremt udvalget måtte anmode om tilsynets tilstedeværelse.

Ændringerne af »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« til »tilsynet« og »§ 22« til: »§ 22, stk. 1,« er konsekvensændringer som følge af den ovenfor beskrevne ændring samt som følge af den foreslåede indsættelse af et stk. 2 i PET-lovens § 22 (lovforslagets § 1, nr. 9).

(Til stk. 4)

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 2, at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og FE, skal forelægge disse for udvalget. Endelig fremgår det af UET-lovens § 2 a, stk. 3, at regeringen skal underrette udvalget, hvis regeringen beslutter sig for ikke at følge en henstilling fra tilsynet.

Herudover indeholder UET-loven eller lovgivningen i øvrigt ikke bestemmelser om forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, herunder om mulighederne for at tilsynet kan deltage i udvalgets møder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 4, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at deltage i møder i udvalget.

Det foreslåede vil ikke ændre på det forhold, at det er regeringen, der forestår orienteringer af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan deltage i møder i udvalget, herunder dele af møder. Tilsynet vil kunne deltage i møder på baggrund af en specifik anmodning fra udvalget. Tilsynets mødedeltagelse skal knytte sig til forhold, der konkret relaterer sig til tilsynets virksomhed. Tilsynets deltagelse i et møde vil eventuelt kunne ske på baggrund af et ønske herom fra tilsynet, idet det dog fortsat er udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.

Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til, at tilsynet på hverken fast eller mere hyppig basis skal deltage i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes møder, men at tilsynets deltagelse er forbeholdt særlige tilfælde, hvorved forstås, at der efter udvalgets opfattelse er en konkret anledning til, at tilsynets deltagelse vurderes at være relevant. Det vil dog kunne være naturligt, at tilsynet deltager i et møde hos udvalget med ca. halvårlige intervaller.

Justitsministeren og forsvarsministeren skal have mulighed for at deltage i møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne er til stede.

Med den foreslåede bestemmelse vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne kunne drøfte forhold, der relaterer sig til tilsynets virksomhed, med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Den foreslåede bestemmelse skal først og fremmest ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fremover vil få mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til tilfælde, hvor Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne måtte have til hensigt (eller overvejer) at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv. eller afholdelse af møder mellem tilsynet og udvalget som led i sådanne undersøgelser. Bestemmelsen vil også kunne tænkes anvendt i andre tilfælde. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om, at udvalget måtte have et ønske om at følge op på en konkret eller mere generel problemstilling, der har været drøftet i forbindelse med forelæggelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed, jf. herom lovforslagets § 2, nr. 7, eller på baggrund af et ønske fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det er en afgørende forudsætning for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan drøfte forhold med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, at tilsynet og udvalget får mulighed for at udveksle nødvendige oplysninger – herunder klassificerede informationer – med hinanden. Den foreslåede bestemmelse skal derfor også ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 6, hvor det foreslås, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

(Til stk. 5)

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har efter de gældende regler ikke mulighed for at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer kan beslutte at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt ekstraordinære situationer. Det kan være i forbindelse med sager, der har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne, f.eks. sager der har været genstand for en særlig debat i offentligheden. Det kan også ske som opfølgning på væsentlige problemstillinger i forhold til efterretningstjenesternes virksomhed, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne måtte have peget på i tilsynets årlige redegørelser for sin virksomhed vedrørende PET og FE. Formålet med den foreslåede ordning vil være at sikre, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan få yderligere værktøjer til at få indseende med efterretningstjenesternes virksomhed, jf. herved også UET-lovens § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har ikke til formål at ændre ved, at det fortsat er regeringen, der som det helt klare udgangspunkt orienterer udvalget om efterretningstjenesternes virksomhed og om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Det forudsættes derfor, at der generelt vil blive udvist tilbageholdenhed med anvendelsen af ordningen, således at den alene anvendes i de tilfælde, hvor Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne så vidt muligt på forhånd har søgt at få sagen oplyst gennem en orientering fra regeringen, men udvalget alligevel finder grundlag for at anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse af sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt bør være Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har den løbende indsigt mv., som beslutter, hvordan tilsynets ressourcer bedst anvendes og dermed, hvor tilsynsaktiviteterne rettes hen.

Det er en betingelse for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse, at genstanden for undersøgelsen (f.eks. den konkrete sag) ligger inden for tilsynets kompetenceområde.

Dette indebærer bl.a., at tilsynet ikke vil kunne undersøge, om eksempelvis efterretningstjenesterne har handlet hensigtsmæssigt i forbindelse med deres efterretningsfaglige skøn, men at undersøgelsen skal være knyttet op på en efterfølgende legalitetskontrol. Tilsynet vil desuden ikke kunne undersøge, om eksempelvis indholdet af en kendelse fra domstolene efter tilsynets opfattelse er korrekt, da tilsynet skal tilrettelægge sit tilsyn således, at det ikke i realiteten bliver kontrol- eller tilsynsorgan for forhold, der er henlagt til domstolene. På samme måde vil tilsynet ikke kunne undersøge forhold, der er relateret til administrative forhold, f.eks. efterretningstjenesternes regnskab og budget.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil af samme grund ikke som led i en undersøgelse kunne vurdere, om der af enkelte ansatte i efterretningstjenesterne måtte være begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges et ansvar gjort gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den pågældende. Tilsynets opgave er således alene at vurdere efterretningstjenesternes virksomhed og ikke de enkelte ansatte.

I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets kompetenceområde, vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne som udgangspunkt kunne anmode tilsynet om at foretage undersøgelse af sager, sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet sted før lovens ikrafttræden. Det bemærkes dog, at det falder uden for tilsynets kompetence at foretage undersøgelser af sager mv., som ikke har en vis forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på anden vis knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med efterretningstjenesterne. Der vil således ikke kunne igangsættes undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden nogen aktuel relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne.

Tilsynets undersøgelse af konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv. efter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes anmodning skal ske under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for tjenesternes efterretningsvirksomhed, herunder at der ikke i en periode vil kunne igangsættes undersøgelser af verserende sager, hvis f.eks. særlige operative hensyn eller hensyn til sagen i øvrigt tilsiger det.

Herudover skal tilsynets undersøgelser af konkrete forhold hos PET og FE generelt tilrettelægges sådan, at de er til mindst mulig ulempe, således at tjenesterne kan varetage deres opgaver så effektivt som muligt af hensyn til Danmarks sikkerhed.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil som hidtil udøve sine funktioner i fuld uafhængighed, således at den nærmere prioritering af tilsynets ressourcer mv. fortsat tilkommer tilsynet. Det forudsættes dog med den foreslåede bestemmelse, at tilsynet efterkommer anmodninger fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om undersøgelse af sager eller sagsforløb, problemstillinger mv.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tilsynet skal foretage en undersøgelse af det eller de forhold, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har anmodet om en undersøgelse af. Der lægges i den forbindelse op til en fleksibel ordning, hvor tilsynet kan tilpasse formen for sit slutprodukt i forhold til sagens karakter og kompleksitet, men også ud fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes tilkendegivelser i forbindelse med anmodningen om at iværksætte undersøgelsen.

Udgangspunktet for Tilsynet med Efterretningstjenesternes afrapportering af undersøgelsens resultater vil være en redegørelse eller orientering, der fremlægges for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eksempelvis i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget. Afrapporteringen vil kunne indeholde klassificerede informationer og forudsættes således ikke offentliggjort.

Der lægges op til, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – i det omfang udvalget finder anledning til at stemme – træffer beslutning ved almindeligt flertal, og at udvalget er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed, vil formandens stemme dog blive udslagsgivende.

Dette indebærer eksempelvis, at et flertal på fire medlemmer af udvalget vil kunne anmode tilsynet om at igangsætte en sådan undersøgelse, hvis udvalget udgøres af syv medlemmer, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og alle medlemmer er til stede ved den pågældende afstemning. Står stemmerne lige, fordi udvalget f.eks. måtte bestå af et lige antal medlemmer, vil formandens stemme blive udslagsgivende.

Det bemærkes, at tilsynet selv disponerer over sine ressourcer, hvilket indebærer, at det vil være op til tilsynet at tage stilling til undersøgelsens nærmere tilrettelæggelse, herunder dens omfang og hvem det eventuelt vil være relevant at anmode om mundtlige redegørelser i forbindelse hermed. Tilsynet vil efter omstændighederne også kunne basere sine konklusioner på tidligere foretagne undersøgelser, hvis tilsynet vurderer, at dette udgør et tilstrækkeligt grundlag.

Den foreslåede ordning skal i øvrigt ses i sammenhæng med ordningen i det foreslåede stk. 4, om adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at deltage på møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og det foreslåede stk. 6, hvor der lægges op til, at udvalget og tilsynet i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

(Til stk. 6)

Der er efter de gældende regler ikke adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at drøfte klassificerede informationer med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Lovforslagets § 2, nr. 7, om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til at forelægge tilsynets årlige redegørelser, det foreslåede stk. 4 om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til at deltage på konkrete møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og det foreslåede stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv., forudsætter, at tilsynet skal kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 6, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, i det omfang dette må anses for nødvendigt for drøftelsen.

Videregivelse vil som udgangspunkt være at anse for nødvendig for drøftelsen, hvis videregivelsen sker som led i opfyldelsen af de foreslåede ordninger i lovforslagets § 2, nr. 7-8. Videregivelsen af oplysninger i disse situationer må dog ikke gå videre, end hvad der ud fra en konkret vurdering er nødvendigt for drøftelsen i udvalget.

Det bemærkes herudover, at videregivelsen af klassificerede informationer skal ske under iagttagelse af de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger, herunder f.eks. finde sted i et lokale, der er godkendt til drøftelser med klassificeret indhold.

Videregivelsen af oplysninger til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om bl.a. konkrete sager, skal ske under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed, herunder at videregivelsen tilpasses konkrete omstændigheder og behov. Der vil således kunne opstå situationer, hvor hensynet til f.eks. beskyttelsen af kilders identitet eller andre hensyn til følsomheden af en igangværende operation tilsiger en tilbageholdenhed med detaljeringsniveauet. Det forudsættes på den baggrund, at orientering om konkrete sager – som i dag – som udgangspunkt vil ske bagudrettet eller på en sådan måde, at der tages videst muligt hensyn til igangværende operative aspekter. Dette gælder, uanset om videregivelsen sker på tilsynets initiativ eller på baggrund af en konkret anmodning herom fra udvalget. Det forudsættes endvidere, at der f.eks. ikke afgives oplysninger, der kan kompromittere beskyttelsen af navnlig kilders identitet. Det forudsættes, at regeringen i fornødent omfang kan bistå tilsynet, hvis der måtte opstå spørgsmål om, hvad der kan videregives under hensyn til f.eks. beskyttelsen af kilders identitet eller andre hensyn til følsomheden af en igangværende operation.