Bekendtgørelse af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester

Det fremgår af whistleblowerlovens § 17, stk. 2, at Justitsministeriet etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser, jf. § 1, stk. 1, i Politiets Efterretningstjeneste. Den eksterne whistleblowerordning for PET er placeret i Justitsministeriets departement.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at ændre »Justitsministeriet« til »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover vil være ekstern whistleblowerenhed til modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser omfattet af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, i PET. Ændringen vil samtidig medføre, at Justitsministeriets departement – som det hidtil har været tilfældet – ikke er ekstern whistleblowerenhed til modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser omfattet af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, i PET.

Det forudsættes, at bestemmelsen udmøntes på den måde, at den eksterne whistleblowerordning for PET i Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke vil skulle placeres i tilknytning til den enhed i Datatilsynet, der beskæftiger sig med den generelle eksterne whistleblowerordning (»Den Nationale Whistleblowerordning«). Derimod vil den eksterne ordning for PET skulle placeres, således at den sekretariatsbetjenes af den snævre kreds af personer i Datatilsynet, der vil være beskæftiget med sekretariatsbetjening af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Selv om den eksterne whistleblowerordning for PET således ikke vil være organisatorisk forankret i Den Nationale Whistleblowerordning, betyder placeringen alligevel, at sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne også på dette punkt vil komme til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være mulighed for faglig sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil i forhold til den eksterne whistleblowerordning vedrørende PET være undergivet reglerne i whistleblowerloven, herunder afgrænsningen i loven af, hvilke overtrædelser der er omfattet, og som tilsynet dermed kan tage under behandling, og lovens regler om behandling af indberetninger.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle udpege medarbejdere, der er ansvarlige for at administrere den eksterne whistleblowerordning. Der stilles ikke krav om, at de pågældende medarbejdere ikke varetager andre opgaver eller funktioner i Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Ordningen vil skulle udformes på en måde, der sikrer, at indberetninger holdes adskilt fra Tilsynet med Efterretningstjenesternes øvrige opgaver og funktioner og således at uvedkommende, herunder uautoriserede medarbejdere, ikke får adgang til oplysninger om indberetningerne, dvs. både oplysninger om selve den indberettede overtrædelse, identiteten på whistlebloweren, den berørte person og enhver tredjepart, som er nævnt i indberetningen.

Det forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for PET’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle behandle indberetningerne ud fra et »need to know« -princip.

Samtidig forudsættes det, at tilsynet ved håndteringen af indberetninger er opmærksom på, at indberetninger, hvori der ikke i sig selv indgår klassificerede informationer eller andre sensitive oplysninger, sammenkædet med andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af efterretningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter mv. Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for PET’s arbejde.

Den eksterne whistleblowerordning for PET skal muliggøre skriftlige og mundtlige indberetninger samt på whistleblowerens anmodning indberetning via et fysisk møde inden for en rimelig frist med én eller flere personer tilknyttet whistleblowerenheden.

Ordningen vil indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne som ekstern whistleblowerordning vedrørende PET vil skulle foretage en indledende vurdering af indkomne indberetninger med henblik på at fastslå, om en indberetning er indberettet af en person, der er berettiget til at indgive indberetning til ordningen, og om indberetningen er omfattet af whistleblowerlovens anvendelsesområde. Hvordan den enkelte henvendelse skal håndteres, beror på indberetningens indhold og karakter.

Ordningen vil ikke indebære ændringer i de regler, der efter whistleblowerloven gælder for en ekstern whistleblowerordning, herunder regler om behandlingen af indberetninger.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne forudsættes så vidt muligt at etablere en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere klassificerede oplysninger fysisk til tilsynet på en fuldt ud sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil imidlertid også – uden for rammerne af ordningen i whistleblowerloven – kunne modtage og behandle mulige indberetninger, der indeholder klassificerede oplysninger, fra bl.a. ansatte og tidligere ansatte i PET og samarbejdspartnere til PET om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold i PET, selvom dette ikke følger af en EU-retlig forpligtelse.

Det forudsættes, at indberetninger, der indeholder klassificerede oplysninger, vil skulle ske under betryggende rammer, herunder at det alene er muligt at foretage fysisk indberetning til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det bør ikke være et krav, at en person, der eventuelt måtte rette henvendelse til tilsynet, vil skulle identificere sig selv, og ordningen bør understøtte størst mulig anonymitet.

Derudover forudsættes det, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle sikre, at ordningen tilrettelægges på en fuldt ud sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, herunder iagttage de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger til at modtage, opbevare og håndtere de klassificerede oplysninger på betryggende vis.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at lovens titel ændres fra »Lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester« til »Lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne«.

Den foreslåede ændring har til formål at afspejle, at den almindeligt anvendte betegnelse for udvalget er »Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne«.

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 2, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget selv vælger sin formand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, nyaffattes, hvorefter hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, blandt sine medlemmer udpeger et medlem af udvalget. Det foreslås videre, at såfremt udvalget efter udpegningen i 1. pkt. består af mindre end fem medlemmer, udpeger de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt fem medlemmer. Er ved udpegningen efter 2. pkt. flere folketingsgrupper lige store, foreslås det, at lodtrækning gør udslaget mellem dem. Endelig foreslås det, at udvalget vælger, jf. § 4 a, sin formand og næstformand blandt sine medlemmer.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne ikke længere vil udgøres af et bestemt antal medlemmer, men at udvalget i stedet vil udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer.

Udpegningen af medlemmer til udvalget vil ske ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Hvis der ikke er fem folketingsgrupper, som er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, vil de resterende pladser i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne skulle besættes blandt medlemmer fra de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter mandatstørrelse, indtil udvalget består af fem medlemmer. Udvalget vil i så fald bestå af folketingsmedlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største folketingsgrupper ved folketingssamlingens start.

Dette vil konkret betyde, at hvis der eksempelvis ved folketingssamlingens begyndelse alene er fire folketingsgrupper repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, vil det sidste (femte) medlem af udvalget skulle findes fra partiet med den største folketingsgruppe, som ikke opfylder kravet om at være repræsenteret med mindst ti mandater. Er to eller flere folketingsgrupper lige store, gør lodtrækning udslaget mellem dem.

Med den aktuelle mandatsammensætning i Folketinget medfører det, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil udgøres af syv medlemmer mod fem i dag.

Da en ændret sammensætning i praksis formentlig i mange tilfælde – og konkret i forhold til den aktuelle sammensætning af Folketinget – vil medføre en udvidelse af udvalgets medlemstal, forudsættes det af hensyn til den særlige indsigt, som medlemmerne af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne får i PET’s arbejde, at folketingsgrupperne som udgangspunkt ikke bør udskifte deres medlem af udvalget mellem folketingsvalg, medmindre det pågældende medlem udtræder af folketingsgruppen.

Derudover forudsættes det, at partiernes medlemmer af udvalget så vidt muligt bør nyde en særlig opbakning i folketingsgruppen, eftersom arbejdet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er undergivet en særlig tavshedspligt og der således ikke er mulighed for at drøfte sager, der behandles i udvalget, med den øvrige del af folketingsgruppen. Det vil f.eks. kunne være en gruppeformand, en partileder (politisk leder) eller et folketingsmedlem med særlig lang parlamentarisk erfaring, men det vil være op til de enkelte partier at udpege medlemmet.

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 2, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget selv vælger sin formand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, nyaffattes, hvorefter hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, blandt sine medlemmer udpeger et medlem af udvalget. Det foreslås videre, at såfremt udvalget efter udpegningen i 1. pkt. består af mindre end fem medlemmer, udpeger de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt fem medlemmer. Er ved udpegningen efter 2. pkt. flere folketingsgrupper lige store, foreslås det, at lodtrækning gør udslaget mellem dem. Endelig foreslås det, at udvalget vælger, jf. § 4 a, sin formand og næstformand blandt sine medlemmer.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne ikke længere vil udgøres af et bestemt antal medlemmer, men at udvalget i stedet vil udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer.

Udpegningen af medlemmer til udvalget vil ske ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Hvis der ikke er fem folketingsgrupper, som er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, vil de resterende pladser i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne skulle besættes blandt medlemmer fra de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter mandatstørrelse, indtil udvalget består af fem medlemmer. Udvalget vil i så fald bestå af folketingsmedlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største folketingsgrupper ved folketingssamlingens start.

Dette vil konkret betyde, at hvis der eksempelvis ved folketingssamlingens begyndelse alene er fire folketingsgrupper repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, vil det sidste (femte) medlem af udvalget skulle findes fra partiet med den største folketingsgruppe, som ikke opfylder kravet om at være repræsenteret med mindst ti mandater. Er to eller flere folketingsgrupper lige store, gør lodtrækning udslaget mellem dem.

Med den aktuelle mandatsammensætning i Folketinget medfører det, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil udgøres af syv medlemmer mod fem i dag.

Da en ændret sammensætning i praksis formentlig i mange tilfælde – og konkret i forhold til den aktuelle sammensætning af Folketinget – vil medføre en udvidelse af udvalgets medlemstal, forudsættes det af hensyn til den særlige indsigt, som medlemmerne af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne får i PET’s arbejde, at folketingsgrupperne som udgangspunkt ikke bør udskifte deres medlem af udvalget mellem folketingsvalg, medmindre det pågældende medlem udtræder af folketingsgruppen.

Derudover forudsættes det, at partiernes medlemmer af udvalget så vidt muligt bør nyde en særlig opbakning i folketingsgruppen, eftersom arbejdet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er undergivet en særlig tavshedspligt og der således ikke er mulighed for at drøfte sager, der behandles i udvalget, med den øvrige del af folketingsgruppen. Det vil f.eks. kunne være en gruppeformand, en partileder (politisk leder) eller et folketingsmedlem med særlig lang parlamentarisk erfaring, men det vil være op til de enkelte partier at udpege medlemmet.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 4, at der til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne knyttes en sekretær, som ikke er medlem af Folketinget, og at sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget. Udvalgssekretæren er tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i lighed med den ordning, der efter Folketingets forretningsordens § 8, stk. 17, er almindeligt gældende i relation til udvalg under Folketinget. Det bemærkes, at der gennem de seneste år i praksis har været tilknyttet to sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at ordlyden i UET-lovens § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres fra »en sekretær« til »en eller flere sekretærer«.

Det foreslås endvidere at ordlyden i UET-lovens § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres fra »Sekretæren« til »Udvalgets sekretærer«.

Det vil efter det foreslåede være muligt at tilknytte en eller flere sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Ændringen af bestemmelsens ordlyd vil således afspejle den nuværende praksis, hvor der gennem de seneste år har været tilknyttet to sekretærer til udvalget.

Det bemærkes, at udvalgets sekretærer vil skulle tilrettelægge deres arbejde således, at der alene gives indsigt i klassificerede informationer eller andre oplysninger af sensitiv karakter, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need to know« -princippet), og at sekretariatsbetjeningen af udvalget i øvrigt organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end absolut nødvendigt, herunder i forhold til antallet af sekretærer, der tilknyttes udvalget.

Henset til, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne behandler klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, forudsættes det, at udvalgets sekretærer skal kunne sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden »YDERST HEMMELIGT« og opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende er tilknyttet udvalget som sekretær.

PET vil i den forbindelse foretage en sikkerhedsundersøgelse til brug for afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretærer tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, men det forudsættes at være Folketingets Administration, der i overensstemmelse med de almindelige procedurer for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretærer tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. principperne i § 13, stk. 1 og 3, i cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).

Det bemærkes herudover, at sekretærerne til udvalget – som hidtil – er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget, jf. UET-lovens § 5, der med lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås ændret.

I lyset af den særlige tavshedspligt, der gælder for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes medlemmer og sekretærer, jf. UET-lovens § 5, bør det endvidere i videst muligt omfang tilstræbes, at udvalgets sekretærer, der ikke alene måtte være sekretærer for dette udvalg, betjener folketingsudvalg, som ikke har eller kan forventes at få snitflader til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Det vil efter Justitsministeriets opfattelse navnlig kunne dreje sig om henholdsvis Folketingets Retsudvalg, Folketingets Forsvarsudvalg og Folketingets Granskningsudvalg.

De sager og spørgsmål, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne beskæftiger sig med, stiller meget store krav til, at medlemmerne oparbejder og løbende vedligeholder en solid viden og forståelse for aktuelle sikkerhedsrelaterede emner mv. Dette skal ikke mindst ses i lyset af det komplekse trusselsbillede, som efterretningstjenesterne i stigende grad opererer i, og som udvalget dermed skal forholde sig til.

Behovet for, at medlemmer af udvalget opnår og vedligeholder denne solide viden mv. om sikkerhedsrelaterede emner mv., aktualiseres i endnu højere grad fremover, idet udvalget i ekstraordinære situationer vil kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at tilsynets kompetence foreslås udvidet til at omfatte en efterfølgende legalitetskontrol med PET’s varetagelse af sine operative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det forudsættes i den forbindelse, at det fremover vil være en central opgave for sekretærerne i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne at understøtte, at folketingsmedlemmer, som får plads i udvalget som udgangspunkt gennemgår et grundigt opstartsforløb, der overordnet set har til formål at sikre, at det pågældende medlem hurtigt bibringes en grundlæggende forståelse for sikkerhedsområdet. Det nærmere indhold af et sådant opstartsforløb, og den løbende vedligeholdelse af et relevant vidensgrundlag, vil være op til udvalget at tilrettelægge med praktisk bistand fra udvalgssekretærer og efterretningstjenesterne. I opstartsforløbet vil der desuden kunne indgå briefinger fra efterretningstjenesterne om bl.a. de lovgivningsmæssige rammer, som tjenesterne arbejder indenfor, eller andre mere overordnede temaer inden for det efterretningsmæssige område. Et sådant forløb bør endvidere medvirke til at understøtte medlemmernes sikkerhedsbevidsthed, herunder i forhold til hvordan klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, håndteres og behandles i lyset af bl.a. den særlige tavshedspligt, som medlemmerne af udvalget er omfattet af.

Det bemærkes i øvrigt, at et sådant opstartsforløb eller f.eks. briefinger fra efterretningstjenesterne som led i et vedvarende fokus på vedligeholdelse af viden, ikke har til formål at berøre eller erstatte den forpligtelse, som regeringen efter UET-lovens § 2, stk. 2, har til at holde Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Derimod er formålet at give medlemmerne en bred og opdateret viden om mere generelle udviklinger og tendenser på det efterretningsmæssige område.

Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets virksomhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 20, stk. 1, at ændre »er af betydning« til »kan have betydning«.

Den foreslåede ændring vil medføre en ændring af, hvilke oplysninger og materiale Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan kræve af PET. Med ændringen vil oplysningen eller materialet skulle opfylde en relevansbetingelse. Relevansbetingelsen skal i denne sammenhæng forstås sådan, at tilsynet skal have en formodning om, at den pågældende oplysning eller materiale er af betydning for tilsynets virksomhed.

Tilsynet skal således kunne afkræve PET oplysninger og materiale, selvom det er forbundet med en begrænset usikkerhed, om oplysningerne mv. er relevante for tilsynets kontrolarbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at det i nogle tilfælde må formodes at kunne være vanskeligt for tilsynet på forhånd at vurdere, hvilken betydning en given oplysning mv. har i forbindelse med en konkret kontrol.

For så vidt angår de oplysninger og det materiale, som tilsynet skal have adgang til hos PET, skal det i denne sammenhæng forstås i vid forstand og være teknologineutralt. Tilsynet vil f.eks. kunne kræve indsigt i metadata om tilvejebringelses- og indførelsestidspunktet for bestemte oplysninger, som PET er i besiddelse af.

Det forudsættes, at tilsynet ved indhentningen af oplysninger og materiale fra PET vil tage behørigt hensyn til, at det operative arbejde i tjenesten skal kunne prioriteres i samme omfang som i dag. Tilsynet vil i overensstemmelse med »need to know« -princippet ikke skulle indhente mere detaljerede oplysninger end nødvendigt for at opfylde sit kontrolformål. Tilsynet vil så vidt muligt skulle iagttage hensyn til kildebeskyttelse og beskyttelse af oplysninger fra udenlandske samarbejdspartnere.

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 1, at der med det formål at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester etableres et udvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne). Det fremgår af stk. 2, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget selv vælger sin formand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre »etableres« til »nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegningen af medlemmer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne sker ved begyndelsen af hver folketingssamling, dvs. ved folketingsårets begyndelse og ved Folketingets sammentræden efter folketingsvalg.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk. 2, i UET-loven (lovforslagets § 2, nr. 3), hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne sammensættes således, at hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, udpeger et medlem af udvalget, og hvorefter de øvrige folketingsgrupper – hvis udvalget efter denne udpegning består af mindre end fem medlemmer – i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer udpeger et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt fem medlemmer.

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil således udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der ved folketingssamlingens begyndelse er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, dog således at udvalget altid vil bestå af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingssamlingens begyndelse. Dette indebærer, at såfremt en folketingsgruppe i løbet af folketingssamlingen kommer under ti mandater, fordi et eller flere medlemmer udtræder heraf, fastholder folketingsgruppen sit medlem i udvalget frem til den næste folketingssamlings begyndelse.

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 1, at der med det formål at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester etableres et udvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne). Det fremgår af stk. 2, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget selv vælger sin formand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre »etableres« til »nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegningen af medlemmer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne sker ved begyndelsen af hver folketingssamling, dvs. ved folketingsårets begyndelse og ved Folketingets sammentræden efter folketingsvalg.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk. 2, i UET-loven (lovforslagets § 2, nr. 3), hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne sammensættes således, at hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, udpeger et medlem af udvalget, og hvorefter de øvrige folketingsgrupper – hvis udvalget efter denne udpegning består af mindre end fem medlemmer – i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer udpeger et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt fem medlemmer.

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil således udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der ved folketingssamlingens begyndelse er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, dog således at udvalget altid vil bestå af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingssamlingens begyndelse. Dette indebærer, at såfremt en folketingsgruppe i løbet af folketingssamlingen kommer under ti mandater, fordi et eller flere medlemmer udtræder heraf, fastholder folketingsgruppen sit medlem i udvalget frem til den næste folketingssamlings begyndelse.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 4, at der til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne knyttes en sekretær, som ikke er medlem af Folketinget, og at sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget. Udvalgssekretæren er tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i lighed med den ordning, der efter Folketingets forretningsordens § 8, stk. 17, er almindeligt gældende i relation til udvalg under Folketinget. Det bemærkes, at der gennem de seneste år i praksis har været tilknyttet to sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at ordlyden i UET-lovens § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres fra »en sekretær« til »en eller flere sekretærer«.

Det foreslås endvidere at ordlyden i UET-lovens § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres fra »Sekretæren« til »Udvalgets sekretærer«.

Det vil efter det foreslåede være muligt at tilknytte en eller flere sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Ændringen af bestemmelsens ordlyd vil således afspejle den nuværende praksis, hvor der gennem de seneste år har været tilknyttet to sekretærer til udvalget.

Det bemærkes, at udvalgets sekretærer vil skulle tilrettelægge deres arbejde således, at der alene gives indsigt i klassificerede informationer eller andre oplysninger af sensitiv karakter, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need to know« -princippet), og at sekretariatsbetjeningen af udvalget i øvrigt organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end absolut nødvendigt, herunder i forhold til antallet af sekretærer, der tilknyttes udvalget.

Henset til, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne behandler klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, forudsættes det, at udvalgets sekretærer skal kunne sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden »YDERST HEMMELIGT« og opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende er tilknyttet udvalget som sekretær.

PET vil i den forbindelse foretage en sikkerhedsundersøgelse til brug for afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretærer tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, men det forudsættes at være Folketingets Administration, der i overensstemmelse med de almindelige procedurer for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretærer tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. principperne i § 13, stk. 1 og 3, i cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).

Det bemærkes herudover, at sekretærerne til udvalget – som hidtil – er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget, jf. UET-lovens § 5, der med lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås ændret.

I lyset af den særlige tavshedspligt, der gælder for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes medlemmer og sekretærer, jf. UET-lovens § 5, bør det endvidere i videst muligt omfang tilstræbes, at udvalgets sekretærer, der ikke alene måtte være sekretærer for dette udvalg, betjener folketingsudvalg, som ikke har eller kan forventes at få snitflader til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Det vil efter Justitsministeriets opfattelse navnlig kunne dreje sig om henholdsvis Folketingets Retsudvalg, Folketingets Forsvarsudvalg og Folketingets Granskningsudvalg.

De sager og spørgsmål, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne beskæftiger sig med, stiller meget store krav til, at medlemmerne oparbejder og løbende vedligeholder en solid viden og forståelse for aktuelle sikkerhedsrelaterede emner mv. Dette skal ikke mindst ses i lyset af det komplekse trusselsbillede, som efterretningstjenesterne i stigende grad opererer i, og som udvalget dermed skal forholde sig til.

Behovet for, at medlemmer af udvalget opnår og vedligeholder denne solide viden mv. om sikkerhedsrelaterede emner mv., aktualiseres i endnu højere grad fremover, idet udvalget i ekstraordinære situationer vil kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at tilsynets kompetence foreslås udvidet til at omfatte en efterfølgende legalitetskontrol med PET’s varetagelse af sine operative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det forudsættes i den forbindelse, at det fremover vil være en central opgave for sekretærerne i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne at understøtte, at folketingsmedlemmer, som får plads i udvalget som udgangspunkt gennemgår et grundigt opstartsforløb, der overordnet set har til formål at sikre, at det pågældende medlem hurtigt bibringes en grundlæggende forståelse for sikkerhedsområdet. Det nærmere indhold af et sådant opstartsforløb, og den løbende vedligeholdelse af et relevant vidensgrundlag, vil være op til udvalget at tilrettelægge med praktisk bistand fra udvalgssekretærer og efterretningstjenesterne. I opstartsforløbet vil der desuden kunne indgå briefinger fra efterretningstjenesterne om bl.a. de lovgivningsmæssige rammer, som tjenesterne arbejder indenfor, eller andre mere overordnede temaer inden for det efterretningsmæssige område. Et sådant forløb bør endvidere medvirke til at understøtte medlemmernes sikkerhedsbevidsthed, herunder i forhold til hvordan klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, håndteres og behandles i lyset af bl.a. den særlige tavshedspligt, som medlemmerne af udvalget er omfattet af.

Det bemærkes i øvrigt, at et sådant opstartsforløb eller f.eks. briefinger fra efterretningstjenesterne som led i et vedvarende fokus på vedligeholdelse af viden, ikke har til formål at berøre eller erstatte den forpligtelse, som regeringen efter UET-lovens § 2, stk. 2, har til at holde Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Derimod er formålet at give medlemmerne en bred og opdateret viden om mere generelle udviklinger og tendenser på det efterretningsmæssige område.

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 1, at udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, stk. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste, med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med udvalget. Af PET-lovens § 16, stk. 2, fremgår det, at formanden, der skal være landsdommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »med undtagelse af formanden« udgår af § 2 a, stk. 1 .

Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegelsen af formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle drøftes med udvalget på samme måde, som det i dag er tilfældet for tilsynets øvrige medlemmer.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, lægges op til, at formanden for tilsynet ikke længere skal være landsdommer. Fremover udpeges formanden, ligesom de øvrige medlemmer af tilsynet, af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Udpegningen af tilsynets øvrige medlemmer vil som hidtil skulle drøftes med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Også i forbindelse med en genbeskikkelse af formanden eller de øvrige medlemmer af tilsynet, jf. den foreslåede § 16, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 1), vil udpegelsen skulle ske efter drøftelse med udvalget.

Det forudsættes, at drøftelsen foregår på den måde, at når regeringen på baggrund af de kriterier, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil, har besluttet, hvilke personer der ønskes udpeget til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, meddeler regeringen Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne navnene på de pågældende personer. Der vil på den baggrund finde en drøftelse sted i udvalget. Forud for drøftelsen fremsender regeringen motivation og CV for de foreslåede medlemmer til udvalget. I forbindelse med drøftelserne vil udvalget have mulighed for at komme med indsigelser i forhold til de foreslåede personer og kunne fremsætte alternative forslag, idet det dog bemærkes, at det er justitsministeren, der efter forhandling med forsvarsministeren udpeger de pågældende. På baggrund af drøftelserne udpeger justitsministeren medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det forudsættes, at der ved udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne tilstræbes en sammensætning, som har bred opbakning i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og at der ikke udpeges medlemmer som udvalget udtaler sig imod, hvorved forstås et medlem af tilsynet, som et flertal i udvalget ikke vil kunne tilslutte sig.

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 2, at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed, jf. § 22 i lov om Politiets Efterretningstjeneste og § 19 i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, skal forelægge disse for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »Regeringen« i § 2 a, stk. 2, ændres til »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«, at »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« ændres til »tilsynet«, og at »§ 22« ændres til: »§ 22, stk. 1,«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at det i stedet for regeringen vil være Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og FE, jf. PET-lovens § 22, stk. 1, og FE-lovens § 19, mundtligt skal forelægge redegørelserne for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Tilsynets forelæggelse af de årlige redegørelser vil nærmere bestå i, at redegørelserne sendes til regeringen og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne med henblik på, at tilsynet på et møde i udvalget forud for offentliggørelsen overordnet redegør for indholdet af redegørelserne og besvarer eventuelle spørgsmål i tilknytning hertil. Redegørelserne vil således kunne danne grundlag for drøftelser mellem udvalget og tilsynet, herunder i forhold til væsentlige kritikpunkter af efterretningstjenesterne, som tilsynet eventuelt måtte have rejst i de årlige redegørelser.

Det forudsættes, at justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for at deltage i det møde i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor tilsynets forelæggelse finder sted.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tilsynet skal kunne drøfte forhold vedrørende tilsynets virksomhed med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Den foreslåede ordning skal derfor ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 10, hvor der lægges op til, at der etableres en adgang, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

Den foreslående ordning skal herudover ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde skal kunne deltage på konkrete møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, såfremt udvalget måtte anmode om tilsynets tilstedeværelse.

Ændringerne af »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« til »tilsynet« og »§ 22« til: »§ 22, stk. 1,« er konsekvensændringer som følge af den ovenfor beskrevne ændring samt som følge af den foreslåede indsættelse af et stk. 2 i PET-lovens § 22 (lovforslagets § 1, nr. 9).

(Til stk. 4)

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 2, at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og FE, skal forelægge disse for udvalget. Endelig fremgår det af UET-lovens § 2 a, stk. 3, at regeringen skal underrette udvalget, hvis regeringen beslutter sig for ikke at følge en henstilling fra tilsynet.

Herudover indeholder UET-loven eller lovgivningen i øvrigt ikke bestemmelser om forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, herunder om mulighederne for at tilsynet kan deltage i udvalgets møder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 4, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at deltage i møder i udvalget.

Det foreslåede vil ikke ændre på det forhold, at det er regeringen, der forestår orienteringer af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan deltage i møder i udvalget, herunder dele af møder. Tilsynet vil kunne deltage i møder på baggrund af en specifik anmodning fra udvalget. Tilsynets mødedeltagelse skal knytte sig til forhold, der konkret relaterer sig til tilsynets virksomhed. Tilsynets deltagelse i et møde vil eventuelt kunne ske på baggrund af et ønske herom fra tilsynet, idet det dog fortsat er udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.

Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til, at tilsynet på hverken fast eller mere hyppig basis skal deltage i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes møder, men at tilsynets deltagelse er forbeholdt særlige tilfælde, hvorved forstås, at der efter udvalgets opfattelse er en konkret anledning til, at tilsynets deltagelse vurderes at være relevant. Det vil dog kunne være naturligt, at tilsynet deltager i et møde hos udvalget med ca. halvårlige intervaller.

Justitsministeren og forsvarsministeren skal have mulighed for at deltage i møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne er til stede.

Med den foreslåede bestemmelse vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne kunne drøfte forhold, der relaterer sig til tilsynets virksomhed, med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Den foreslåede bestemmelse skal først og fremmest ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fremover vil få mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til tilfælde, hvor Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne måtte have til hensigt (eller overvejer) at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv. eller afholdelse af møder mellem tilsynet og udvalget som led i sådanne undersøgelser. Bestemmelsen vil også kunne tænkes anvendt i andre tilfælde. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om, at udvalget måtte have et ønske om at følge op på en konkret eller mere generel problemstilling, der har været drøftet i forbindelse med forelæggelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed, jf. herom lovforslagets § 2, nr. 7, eller på baggrund af et ønske fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det er en afgørende forudsætning for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan drøfte forhold med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, at tilsynet og udvalget får mulighed for at udveksle nødvendige oplysninger – herunder klassificerede informationer – med hinanden. Den foreslåede bestemmelse skal derfor også ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 6, hvor det foreslås, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

(Til stk. 5)

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har efter de gældende regler ikke mulighed for at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer kan beslutte at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt ekstraordinære situationer. Det kan være i forbindelse med sager, der har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne, f.eks. sager der har været genstand for en særlig debat i offentligheden. Det kan også ske som opfølgning på væsentlige problemstillinger i forhold til efterretningstjenesternes virksomhed, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne måtte have peget på i tilsynets årlige redegørelser for sin virksomhed vedrørende PET og FE. Formålet med den foreslåede ordning vil være at sikre, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan få yderligere værktøjer til at få indseende med efterretningstjenesternes virksomhed, jf. herved også UET-lovens § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har ikke til formål at ændre ved, at det fortsat er regeringen, der som det helt klare udgangspunkt orienterer udvalget om efterretningstjenesternes virksomhed og om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Det forudsættes derfor, at der generelt vil blive udvist tilbageholdenhed med anvendelsen af ordningen, således at den alene anvendes i de tilfælde, hvor Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne så vidt muligt på forhånd har søgt at få sagen oplyst gennem en orientering fra regeringen, men udvalget alligevel finder grundlag for at anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse af sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt bør være Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har den løbende indsigt mv., som beslutter, hvordan tilsynets ressourcer bedst anvendes og dermed, hvor tilsynsaktiviteterne rettes hen.

Det er en betingelse for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse, at genstanden for undersøgelsen (f.eks. den konkrete sag) ligger inden for tilsynets kompetenceområde.

Dette indebærer bl.a., at tilsynet ikke vil kunne undersøge, om eksempelvis efterretningstjenesterne har handlet hensigtsmæssigt i forbindelse med deres efterretningsfaglige skøn, men at undersøgelsen skal være knyttet op på en efterfølgende legalitetskontrol. Tilsynet vil desuden ikke kunne undersøge, om eksempelvis indholdet af en kendelse fra domstolene efter tilsynets opfattelse er korrekt, da tilsynet skal tilrettelægge sit tilsyn således, at det ikke i realiteten bliver kontrol- eller tilsynsorgan for forhold, der er henlagt til domstolene. På samme måde vil tilsynet ikke kunne undersøge forhold, der er relateret til administrative forhold, f.eks. efterretningstjenesternes regnskab og budget.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil af samme grund ikke som led i en undersøgelse kunne vurdere, om der af enkelte ansatte i efterretningstjenesterne måtte være begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges et ansvar gjort gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den pågældende. Tilsynets opgave er således alene at vurdere efterretningstjenesternes virksomhed og ikke de enkelte ansatte.

I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets kompetenceområde, vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne som udgangspunkt kunne anmode tilsynet om at foretage undersøgelse af sager, sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet sted før lovens ikrafttræden. Det bemærkes dog, at det falder uden for tilsynets kompetence at foretage undersøgelser af sager mv., som ikke har en vis forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på anden vis knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med efterretningstjenesterne. Der vil således ikke kunne igangsættes undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden nogen aktuel relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne.

Tilsynets undersøgelse af konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv. efter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes anmodning skal ske under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for tjenesternes efterretningsvirksomhed, herunder at der ikke i en periode vil kunne igangsættes undersøgelser af verserende sager, hvis f.eks. særlige operative hensyn eller hensyn til sagen i øvrigt tilsiger det.

Herudover skal tilsynets undersøgelser af konkrete forhold hos PET og FE generelt tilrettelægges sådan, at de er til mindst mulig ulempe, således at tjenesterne kan varetage deres opgaver så effektivt som muligt af hensyn til Danmarks sikkerhed.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil som hidtil udøve sine funktioner i fuld uafhængighed, således at den nærmere prioritering af tilsynets ressourcer mv. fortsat tilkommer tilsynet. Det forudsættes dog med den foreslåede bestemmelse, at tilsynet efterkommer anmodninger fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om undersøgelse af sager eller sagsforløb, problemstillinger mv.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tilsynet skal foretage en undersøgelse af det eller de forhold, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har anmodet om en undersøgelse af. Der lægges i den forbindelse op til en fleksibel ordning, hvor tilsynet kan tilpasse formen for sit slutprodukt i forhold til sagens karakter og kompleksitet, men også ud fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes tilkendegivelser i forbindelse med anmodningen om at iværksætte undersøgelsen.

Udgangspunktet for Tilsynet med Efterretningstjenesternes afrapportering af undersøgelsens resultater vil være en redegørelse eller orientering, der fremlægges for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eksempelvis i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget. Afrapporteringen vil kunne indeholde klassificerede informationer og forudsættes således ikke offentliggjort.

Der lægges op til, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – i det omfang udvalget finder anledning til at stemme – træffer beslutning ved almindeligt flertal, og at udvalget er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed, vil formandens stemme dog blive udslagsgivende.

Dette indebærer eksempelvis, at et flertal på fire medlemmer af udvalget vil kunne anmode tilsynet om at igangsætte en sådan undersøgelse, hvis udvalget udgøres af syv medlemmer, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og alle medlemmer er til stede ved den pågældende afstemning. Står stemmerne lige, fordi udvalget f.eks. måtte bestå af et lige antal medlemmer, vil formandens stemme blive udslagsgivende.

Det bemærkes, at tilsynet selv disponerer over sine ressourcer, hvilket indebærer, at det vil være op til tilsynet at tage stilling til undersøgelsens nærmere tilrettelæggelse, herunder dens omfang og hvem det eventuelt vil være relevant at anmode om mundtlige redegørelser i forbindelse hermed. Tilsynet vil efter omstændighederne også kunne basere sine konklusioner på tidligere foretagne undersøgelser, hvis tilsynet vurderer, at dette udgør et tilstrækkeligt grundlag.

Den foreslåede ordning skal i øvrigt ses i sammenhæng med ordningen i det foreslåede stk. 4, om adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at deltage på møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og det foreslåede stk. 6, hvor der lægges op til, at udvalget og tilsynet i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

(Til stk. 6)

Der er efter de gældende regler ikke adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at drøfte klassificerede informationer med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Lovforslagets § 2, nr. 7, om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til at forelægge tilsynets årlige redegørelser, det foreslåede stk. 4 om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til at deltage på konkrete møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og det foreslåede stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv., forudsætter, at tilsynet skal kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 6, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, i det omfang dette må anses for nødvendigt for drøftelsen.

Videregivelse vil som udgangspunkt være at anse for nødvendig for drøftelsen, hvis videregivelsen sker som led i opfyldelsen af de foreslåede ordninger i lovforslagets § 2, nr. 7-8. Videregivelsen af oplysninger i disse situationer må dog ikke gå videre, end hvad der ud fra en konkret vurdering er nødvendigt for drøftelsen i udvalget.

Det bemærkes herudover, at videregivelsen af klassificerede informationer skal ske under iagttagelse af de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger, herunder f.eks. finde sted i et lokale, der er godkendt til drøftelser med klassificeret indhold.

Videregivelsen af oplysninger til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om bl.a. konkrete sager, skal ske under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed, herunder at videregivelsen tilpasses konkrete omstændigheder og behov. Der vil således kunne opstå situationer, hvor hensynet til f.eks. beskyttelsen af kilders identitet eller andre hensyn til følsomheden af en igangværende operation tilsiger en tilbageholdenhed med detaljeringsniveauet. Det forudsættes på den baggrund, at orientering om konkrete sager – som i dag – som udgangspunkt vil ske bagudrettet eller på en sådan måde, at der tages videst muligt hensyn til igangværende operative aspekter. Dette gælder, uanset om videregivelsen sker på tilsynets initiativ eller på baggrund af en konkret anmodning herom fra udvalget. Det forudsættes endvidere, at der f.eks. ikke afgives oplysninger, der kan kompromittere beskyttelsen af navnlig kilders identitet. Det forudsættes, at regeringen i fornødent omfang kan bistå tilsynet, hvis der måtte opstå spørgsmål om, hvad der kan videregives under hensyn til f.eks. beskyttelsen af kilders identitet eller andre hensyn til følsomheden af en igangværende operation.

Det fremgår af UET-lovens § 5, at udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.

Bestemmelsen skal ses i lyset af de særlige forhold, som gør sig gældende vedrørende efterretningstjenesternes arbejde, og ordningen svarer i øvrigt til, hvad der er gældende med hensyn til medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn, jf. § 4 i lov nr. 54 af 5. marts 1954 om Det udenrigspolitiske Nævn (UPN-loven).

Det foreslås, at »sekretær« i § 5 ændres til »sekretærer«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås en ændring af reglerne om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening mv., hvorefter det vil være muligt at tilknytte en eller flere sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. herom lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.