LBK nr 230 af 29/02/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 9
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at
-
formulere en strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats med bidrag fra erhvervshusene, Det Nationale Turismeforum og andre relevante interessenter,
-
udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af strategien,
-
afgive indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond,
-
på anmodning rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik,
-
udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier,
-
styrke koordinationen mellem den kommunale og den nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark,
-
tildele midler til lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, herunder en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinationsselskaber, og
-
igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter, der medvirker til opfyldelse af lovens formål, jf. § 1, og som ligger inden for strategien.
Stk. 2. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal tage udgangspunkt i lokale og regionale vækstudfordringer og rammevilkår og lokal og regional erhvervsspecialisering. Den skal endvidere være koordineret med relevante statslige strategier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og internationale område.
Stk. 3. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal aftales med erhvervsministeren.
Stk. 4. Til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvis finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og medfinansiere projekter under Den Europæiske Regionalfond, herunder projekter om bæredygtig byudvikling, og Den Europæiske Socialfond Plus.
Stk. 5. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal til Uddannelses- og Forskningsministeriet indstille erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke ministeriet tildeler midler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk, jf. § 9 a i lov om teknologi og innovation.
Stk. 6. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse evaluerer, om der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og strategien, jf. stk. 1, nr. 1, og om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme, og om den offentligt finansierede erhvervsfremme konkurrerer med velfungerende private markeder.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 9
RetsinformationDet følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at Danmarks Vækstråd er nedsat med henblik på at fremme lovens formål. Det følger af § 6, nr. 1-5, at Danmarks Vækstråd har til opgave at rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, at styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, at udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, herunder indsatsen i yderområderne, og løbende følge op på effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier, at udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling, samt at rådgive erhvervsministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfondsfinansierede programmer.
Til at varetage den regionale erhvervsudvikling har hvert regionsråd nedsat et vækstforum, jf. den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, mens Bornholms Regionskommune har fået tilladelse af erhvervsministeren til at nedsætte et selvstændigt vækstforum. Der er således etableret i alt seks vækstfora til at varetage den regionale erhvervsudvikling. De regionale vækstfora har, jf. den gældende § 10, stk. 1, nr. 1-4, til opgave at udarbejde bidrag til de dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der omhandler erhverv og vækst inden for regionen med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering, at redegøre for de initiativer, som vækstfora foretager som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder i yderområderne, og inden for strategien at kunne give medfinansiering med de regionale erhvervsudviklingsmider. Hertil følger det af den gældende lovs § 10, stk. 4, at vækstfora afgiver indstilling til staten om anvendelsen af midler fra Regionalfonden og Socialfonden, og om regionale erhvervsudviklingsmidler til erhvervsformål.
Den gældende bestemmelse i § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, medfører, at hvert regionsråd med bidrag fra de regionale vækstfora skal vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi. Strategien skal bl.a. indeholde, jf. § 8 a, stk. 2, en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandler de regionale vækst og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen og turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområder, natur og miljø, herunder rekreative formål, og kultur, samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner.
Med bestemmelsen i stk. 1, vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse få til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at: 1) formulere en strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats med bidrag fra erhvervshusene og Det Nationale Turismeforum, samt andre relevante interessenter, 2) udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af strategien, 3) afgive indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, 4) på anmodning rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, 5) udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier, 6) styrke koordinationen mellem den kommunale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, 7) tildele midler til lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, herunder en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinationsselskaber, og 8) igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter, der medvirker til opfyldelse af lovens formål, jf. § 1, og som ligger inden for strategien. Oplistningen af aktiviteter i stk. 1, nr. 1-8 er ikke udtømmende, men indsatsen skal ligge inden for rammerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses formål i § 8, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, medfører, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal formulere en strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats med bidrag fra erhvervshusene og Det Nationale Turismeforum, samt andre relevante interessenter. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får således til opgave at formulere strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det er vigtigt for et velfungerende offentligt erhvervsfremmesystem, at indsatsen er sammenhængende og koordineret, så det undgås, at der igangsættes overlappende erhvervsfremmeinitiativer med offentlig støtte. Det er samtidig vigtigt, at der kan igangsættes indsatser, som tager højde for regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter. Andre relevante interessenter inddrages efter behov, herunder andre myndigheder, virksomheder, interesseorganisationer m.v.
For at skabe en landsdækkende strategisk ramme for den decentrale erhvervsfremmeindsats får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udarbejde én samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder for yderområderne, der tager udgangspunkt i regionale og lokale styrker og udfordringer, og som er koordineret med regeringens relevante nationale strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område. Herudover skal der i relevant omfang også koordineres med nationale strategier og aktører på det uddannelses- og beskæftigelsespolitiske område, f.eks. Beskæftigelsesrådet, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Strategien skal integrere udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler og erhvervsfremmeprojekter, som i dag finansieres af de regionale udviklingsmidler, samt udpege erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke, der kan udbydes finansiering til klynger. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal desuden indeholde sektorspecifikke og regionale kapitler om lokalt forankrede indsatser.
Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal også være rammesættende for kommunale erhvervsudviklingsinitiativer, idet kommunale indsatser, der går videre end at bedrive virksomhed i den pågældende kommune, fremover skal varetages inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale indsats. Det gælder bl.a. indsatser om internationalisering, innovation, klynger og innovationsnetværk, nye forretningsmodeller og teknologier.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan iværksætte særlige indsatser for yderområder inden for formålsbestemmelsen i § 1, nr. 12.
Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, så der sikres bred opbakning og decentral forankring af strategien, jf. § 12, stk. 2, nr. 4. Som led i strategiprocessen vil både bestyrelsen og sekretariatet have dialog med relevante regionale og lokale aktører f.eks. kommunekontaktrådene, klyngeorganisationer, lokale erhvervsorganisationer, viden- og uddannelsesinstitutioner m.v. Denne proces skal bl.a. bidrage til at identificere områder, hvor der er efterspørgsel efter at gennemføre konkrete projekter, der matcher regionale og lokale prioriteter, styrker og behov.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har det overordnede ansvar for udmøntningen af midler til lokale og tværgående turismeprojekter, der skal ske inden for rammerne af den nationale strategi for danske turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, jf. lov om dansk turisme. Derfor findes det hensigtsmæssigt, at Det Nationale Turismeforum bidrager til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats for så vidt angår turisme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal sikre Det Nationale Turismeforums bidrag til strategien med henblik på, at der sikres en sammenhængende offentlig turismefremmeindsats, hvor udmøntningen af midler til lokale og tværgående turismeprojekter sker inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme.
Det forventes, at strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats først er operationel for indsatser efter 2019. Erhvervsministeren kan derfor vedtage en midlertidig strategi for 2019, jf. forslagets § 28, stk. 1.
Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af strategien. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager dermed den rolle, som i dag varetages af de regionale vækstfora. Indsatserne skal have ophæng i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Et væsentligt element i den decentrale erhvervsfremmeindsats er igangsættelse af projekter og erhvervsfremmeindsatser, herunder indsatser der er medfinansieret af EU's strukturfondsmidler.
Bestyrelsen kan udarbejde lokale og landsdækkende programmer for den decentrale indsats og dermed fastsætte den overordnede ramme for initiativer relateret til formålsbestemmelsen i § 1.
Bestyrelsen kan ligeledes udbyde enkelte projekter til forfølgelse af formålene i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder yde tilskud af driftslignende karakter.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at afgive indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Det indebærer, at bestyrelsen får mulighed for at iværksætte landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og reducere de administrative omkostninger. Samtidig sikres sammenhæng til den øvrige erhvervsfremmeindsats.
Udmøntningen af strukturfondsmidlerne skal tage udgangspunkt i den fælles strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Herudover skal der arbejdes på, at projekterne eller væsentlige dele af dem i højere grad sendes i udbud blandt private aktører.
Rammerne for anvendelsen af strukturfondsmidler skal udformes i overensstemmelse med forordningsgrundlaget for strukturfondene.
Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på anmodning rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får dermed på anmodning en rådgivende funktion for erhvervsministeren om, hvordan virksomhedernes lokale og regionale erhvervs- og vækstvilkår kan styrkes, herunder hvordan erhvervsfremmesystemet opleves mere efterspørgselsdrevet og sammenhængende af virksomheder, samt vedrørende omstilling til nye konkurrenceforhold, bl.a. set i lyset af globaliseringen og nye teknologier og forretningsmodeller. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse påtager sig dermed den rådgivende funktion, som Danmarks Vækstråd varetager i dag.
Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal derfor modtage regionernes udkast til strategi i høring forud for vedtagelsen. I det omfang den regionale udviklingsstrategi har betydning for eller indvirkning på den regionale erhvervsudvikling, er regionen forpligtet til enten at gennemføre Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses anbefalinger, eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke gennemføres (»følg-eller-forklar«-princippet).
Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse styrke koordinationen mellem den kommunale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Dermed skal de bidrage til en mere fokuseret erhvervsfremmeindsats med bedre kvalitet for virksomheder. Bestyrelsen får derfor til opgave at styrke koordinationen mellem den decentrale og nationale erhvervs- og vækstpolitik for derigennem at bidrage til en sammenhængende indsats for udvikling i hele Danmark.
På det decentrale niveau bidrager erhvervshusenes bestyrelser til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Derved sikres koordinationen til de decentrale erhvervsfremmeindsatser, der igangsættes i de tværkommunale samarbejder i erhvervshusene. Bestyrelsen koordinerer gennem bl.a. strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats med statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område.
Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tildele midler til lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, herunder en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinationsselskaber. De regionale vækstfora finansierer i dag væsentlige dele af det offentlige turismefremmesystem gennem projektmidler til både decentrale og tværgående turismeudviklingsprojekter. Med nedlæggelsen af de regionale vækstfora samles projektmidler til turismeudvikling under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvor der øremærkes midler til lokale og tværgående turismeprojekter. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum.
Hovedparten af midlerne afsættes til destinationsudviklingspuljen, der kun kan søges af destinationsselskaber. Rammerne for destinationsselskaberne aftales med KL. Destinationsudviklingspuljen udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, som skal fastlægge de centrale prioriteter og mål for dansk turisme. Strategien udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, der er nedsat i medfør af lov om dansk turisme, jf. lov nr. 1359 af 16. december 2014.
Der afsættes hertil midler til bl.a. destinationsudvikling i ø-kommuner. Midlerne skal støtte projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum og søges hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Yderligere midler til turismefremme, udmøntes også af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse efter § 9, stk. 1, nr. 7.
Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 8, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter, der medvirker til opfyldelse af lovens formål, jf. § 1, og som ligger inden for strategien. Erhvervsfremmeindsatsen i Danmark finansieres af både nationale midler og midler fra EU. Udover EU’s strukturfonde, hvor Danmark får en samlet tildeling på baggrund af nærmere definerede kriterier, findes der en række EU-fonde og -programmer, hvor danske virksomheder kan ansøge om deltagelse i åben konkurrence med virksomheder fra hele Europa om bl.a. innovative produktudviklingsprojekter. Dette kunne f.eks. være EU-programmerne Eurostars, Horizon og COSME.
Med den foreslåede bestemmelse i nr. 8 kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere projekter, der ikke nødvendigvis foregår inden for Danmarks grænser, men som skal styrke udviklingen i dansk erhvervsliv, jf. formålet i § 1. Endvidere skal projekter ligge inden for strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
For at understøtte international projektudvikling og samarbejde kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere projekter, der kan være med til at styrke det danske hjemtag fra EU’s fonde og programmer ved at igangsætte aktiviteter og projekter inden for lovens formål.
Bestemmelsen omfatter ikke projekter under målet om Europæisk Territorielt Samarbejde, herunder Interreg-projekter, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ikke har kompetence til at udbyde disse projekter.
Bestemmelsen er ikke begrænset til EU-projekter, men kan også omfatte aktiviteter, der skal sikre udviklingen af dansk erhvervsliv bl.a. ved hjemtag af midler til Danmark fra andre organisationer m.v.
Til finansiering af opgaver i medfør af denne bestemmelse, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse anvende egne midler.
Med bestemmelsen i stk. 2, fastslås, at strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal tage udgangspunkt i lokale og regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. Den skal endvidere være koordineret med relevante statslige strategier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og det internationale område. Bestemmelsens 1. pkt., medfører, at for at styrke koordineringen i den decentrale erhvervsfremmeindsats skal en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats bidrage til en mere fokuseret indsats med bedre kvalitet og med udgangspunkt i virksomhedernes stedbaserede behov, herunder lokale og regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får ansvaret for, at erhvervsfremmesystemet hænger sammen på tværs af landet. Bestyrelsen har derfor bl.a. til opgave at formulere strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats med inddragelse af erhvervshusenes bestyrelser og andre relevante interessenter, herunder statslige aktører med ansvar for højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser, så der etableres stærke koordinationsmekanismer til lokale og regionale virksomhedsbehov. Med bestemmelsens 2. pkt., skal der ved tilblivelsen af strategien tages hensyn til og koordineres med statslige strategier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, det forsknings- og innovationspolitiske samt det internationale område. Oplistningen er ikke udtømmende, og med henblik på at sikre den mest effektive anvendelse af offentlige ressourcer på tværs af erhvervsfremmesystemet vil strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats blive koordineret med øvrige relevante nationale strategier.
Med bestemmelsen i stk. 3, foreslås, at strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal aftales med erhvervsministeren. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal være koordineret med relevante statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og det internationale område. Den endelige strategi skal aftales med erhvervsministeren, så der skabes sammenhæng i hele erhvervsfremmesystemet.
Med bestemmelsen i stk. 4, foreslås, at til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og medfinansiere strukturfondsprojekter. Dermed gives Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse adgang til helt eller delvist at finansiere decentrale erhvervsfremmeaktiviteter og -projekter samt medfinansiere strukturfondsprojekter. For at sikre en strategisk anvendelse af de samlede midler til erhvervsfremme i overensstemmelse med den decentrale strategi kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udforme forslag til erhvervsfremmeaktiviteter og finansiere disse. Afgørelser, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse træffer om tildeling eller afslag på baggrund af en ansøgning, er en forvaltningsretlig afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at bl.a. reglerne om partshøring og begrundelsespligt finder anvendelse.
Det vil være åbent for alle at søge om midlerne. Alle ansøgninger skal godtgøre, hvorledes de bidrager til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Bestyrelsen kan også bevilge midler til eksempelvis udvalgte aktører eller projekter uden ansøgning inden for rammerne af strategien i § 9, stk. 1, nr. 1. Dette gælder dog ikke, når de nationale midler anvendes til medfinansiering af strukturfondsprojekter.
Til finansiering af opgaver vedrørende den decentrale erhvervsudvikling råder Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse over egne midler.
Et af formålene med reformen af erhvervsfremmesystemet er at samle administrationen af strukturfondsmidlerne, så potentielle ansøgere kun skal henvende sig ét sted. Grundlaget herfor skabes ved at tillægge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kompetencen til at indstille til erhvervsministeren om anvendelse af EU’s strukturfondsmidler inden for de rammer, som bl.a. strukturfondsreglerne fastlægger. Der lovgives særskilt om udmøntningen af strukturfondsmidlerne i indeværende periode (2014-2020) og efterfølgende perioder.
Ansøgninger indstilles til forvaltningsmyndigheden for Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, der varetager administrationen af strukturfondsmidlerne. Forvaltningsmyndigheden vil som bevilgende myndighed følge indstillingerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på baggrund af en legalitetskontrol.
Såfremt de nationale midler efter stk. 4 anvendes til at medfinansiere strukturfondsprojekter, finder reglerne for strukturfondene ligeledes anvendelse for de nationale midler, som tildeles af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Med bestemmelsen i stk. 5, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet indstille erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke ministeriet tildeler midler til aktiviteter til klynge og innovationsnetværk, jf. § 9 a, i lov om teknologi og innovation. På disse områder tildeler Uddannelses- og Forskningsministeriet herefter midler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk, der fremmer samarbejde og formidling af viden, jf. § 9 a, i lov om teknologi og innovation. Uddannelses- og Forskningsministeriet udmønter midlerne i konkurrence.
Efter § 9 a, i lov om teknologi og innovation kan uddannelses- og forskningsministeren tildele medfinansiering af innovationsnetværk til fremme af samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder. Medfinansiering af innovationsnetværk tildeles efter ansøgning og på baggrund af offentliggjorte kriterier for tildeling af medfinansiering.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får med bestemmelsen, og som del af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, til opgave at udpege erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke der skal udbydes offentlig finansiering til klynger og innovationsnetværk
For at understøtte den decentrale forankring af klyngeindsatsen vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse derudover råde over egne midler, der kan prioriteres til at understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler.
Med klynger og innovationsnetværk henvises til aktører, der har til formål at skabe innovation og vækst for en erhvervsgruppe med et fagfællesskab, og har deltagelse af både virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører.
Aktørerne udfører typisk en bredere vifte af aktiviteter, såsom informationsarrangementer, konferencer, vidensopbygning, matchmaking, innovationsprojekter og lignende. Aktørerne har en vigtig rolle i at understøtte vidensamarbejde inden for en strategisk og professionel ramme. På den måde kan klyngerne og innovationsnetværkene også understøtte, at samfundet får større udbytte af de offentlige investeringer i forskning. Antallet af klynger og innovationsnetværk er imidlertid blevet så stort, at det er svært at overskue mulighederne, og der er flere eksempler på konkurrerende tilbud med offentlig støtte. På nogle områder er der op til ti klynger, hvilket er alt for mange i et land på Danmarks størrelse. Hvis kvaliteten og udbyttet for virksomhederne skal sikres, må kræfterne samles, så virksomhederne kan lære af hinanden og videninstitutioner på tværs af landet.
Antallet af offentligt finansierede klynger og innovationsnetværk skal reduceres til 10-12 styrkepositioner og et mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder.
Der skal derfor fremover kun gives offentlig medfinansiering til aktiviteter i én klynge eller innovationsnetværk per sektor eller teknologiområde, og klyngerne og innovationsnetværkene skal være tilgængelige for virksomheder i hele landet og evt. have flere geografiske placeringer.
Med bestemmelsen i stk. 6, skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse evaluere, om der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og strategien, jf. stk. 1, nr. 1, og om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme, og om den offentligt finansierede erhvervsfremme konkurrerer med velfungerende private markeder. Bestyrelsen skal med bestemmelsen bl.a. tilse, at digitaliseringen af erhvervsfremmeindsatsen løbende udvikles, og om platformen reelt bliver indgangen til erhvervsfremmesystemet, så der ikke opstår parallelle løsninger.
Strategien formuleret af bestyrelsen er udgangspunktet for de decentrale erhvervsfremmeindsatser.
Bestemmelsen fastlægger ikke en tilsynsforpligtelse for bestyrelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2 om Erhvervsministeriets overvejelser vedrørende Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.