LBK nr 230 af 29/02/2024
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 7
Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til en underliggende myndighed.
Stk. 2. For erhvervsfremmeaktiviteter, som er iværksat i henhold til denne lov, kan ministeren bestemme, at den underliggende myndighed i et nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til en anden offentlig myndighed eller en privat institution. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i 1. pkt., til en privat institution, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på institutionens virksomhed med administration af det pågældende område.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 7
RetsinformationBestemmelsen i § 7, er en direkte videreførelse af den gældende § 4, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Med bestemmelsen i stk. 1, foreslås, at erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til underliggende myndighed.
I praksis er opgaverne efter stk. 1 henlagt til Erhvervsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. Opgaverne vedrørende administration af området vedrørende akkreditering og metrologi, jf. lovens kapital 8, er i praksis henlagt til Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen i stk. 2, er en opdateret videreførelse af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, hvor det foreslås, at for erhvervsfremmeaktiviteter, som er iværksat i henhold til denne lov, kan ministeren bestemme, at den underliggende myndighed i nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i 1. pkt., til en privat institution, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på institutionens virksomhed med administration af det pågældende område.
Bestemmelsens 1. pkt. understreger behovet for, at det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen af en aktivitet til en organisation, der - ud over den administrative kompetence - tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af aktiviteten. Som udgangspunkt er der tænkt på sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som f.eks. tilskudsudbetaling, men efter omstændighederne vil det også kunne omfatte egentlig afgørelsesvirksomhed. Den underliggende myndighed, der får delegeret kompetencen fra erhvervsministeren, kan i praksis delegere visse dele af administrationen og regnskabsaflæggelsen til en sideordnet myndighed eller en fysisk eller juridisk person (tilsagnsmodtager), når der er tale om et rammetilsagn og -projekt, hvor tilsagnsmodtager, som har ansvaret for at gennemføre et konkret projekt, påtager sig at bevilge og udbetale støtte til personer eller virksomheder, der ønsker at deltage. Tilsagnsmodtager forpligter sig i disse tilfælde til bl.a. at modtage og behandle ansøgninger fra ansøgere, udarbejde skriftlig bevilling eller afslag til ansøger m.v. I 2. pkt., forpligtes tilsagnsmodtager til at overholde forvaltningslovens regler, herunder bl.a. om begrundelsespligt. Efter Erhvervsministeriets opfattelse medfør delegation af afgørelseskompetence til private, at de afgørelser, der træffes, er omfattet af forvaltningslovens § 1, stk. 2.
I de tilfælde, hvor administrationen henlægges fra den underliggende myndighed til en sideordnet myndighed eller fysisk eller juridisk person, der træffer afgørelse, har den underliggende myndighed en tilsynspligt med den myndighed eller private, som tillægges beføjelsen. Dette medfører, at klageadgangen ikke afskæres. Klageren kan dermed rette henvendelse til den underliggende myndighed og i sidste ende til ministeren.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, er en opdateret videreførelse af den gældende § 4, stk. 3, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, hvorefter erhvervsministeren kan bestemme, at de beføjelser, der er henlagt til en underliggende myndighed, og som vedrører administrationen af de metrologiske regler, som er fast i medfør af § 18, kan henlægges til en anden offentlig myndighed eller en privat institution. Den underliggende myndighed indgår i givet fald de nødvendige aftaler herom. Bestemmelsen giver en underliggende myndighed, der har fået henlagt beføjelser efter bestemmelsens stk. 2, mulighed for at henlægge opgaver, som vedrører administrationen af de metrologiske regler, som er fastsat i medfør af § 18, til en anden offentlig myndighed eller en juridisk person. Der er som udgangspunkt tænkt på opgaver, som er hensigtsmæssige at overlade til en organisation, der har en særlige faglig indsigt i metrologiområdet. Det kan f.eks. være opgaver vedrørende prøvning og verifikation af måleinstrumenter, som varetages af bemyndigede organer eller laboratorier, og vil efter omstændighederne også kunne omfatte egentlig afgørelsesvirksomhed. I de tilfælde, hvor administrationen henlægges fra den underliggende myndighed til en anden offentlig myndighed eller til en juridisk person, der træffer afgørelse, har den underliggende myndighed en tilsynspligt med den myndighed eller juridiske person, som tillægges beføjelsen. Afgørelserne kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, jf. forslagets § 20, stk. 2.
Endelig kan opgaverne vedrørende udpegning af bemyndigede organer samt metrologiske institutter delegeres til underliggende myndighed.
Ved bemyndigede organer forstås både bemyndigede organer, således som de er defineret i direktiver, der relaterer sig til det indre marked, og som er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768 af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter, og andre bemyndigede organer, som eksempelvis laboratorier, der bemyndiges til at varetage visse opgaver på statens vegne.
Bestemmelserne skal samle beskrivelsen af de kompetencer, som erhvervsministeren har til hensigt at delegere til en styrelse eller eventuelt et privat organ, i én paragraf. Dermed gøres loven mere læsevenlig.
Med bestemmelsen i stk. 4, foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ministeren har mulighed for at fastsætte regler, der betyder, at klager ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed. Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at der skal fastsættes regler om afskæring af rekurs i forbindelse med en eventuel delegation af afgørelseskompetence til private, jf. stk. 2.
Kapitel 3
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse