Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 6

Bestemmelsen i § 6, er en direkte videreførelse af den gældende § 3 c, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der med lov nr. 1231 af 18. december 2012 om obligatorisk digital kommunikation blev indført som led i målsætningen om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige fra 2012 foregår digitalt. Bestemmelserne viderefører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra de myndigheder m.v., som varetager opgaver efter lovforslaget og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, medfører, at hvor der efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en offentlig myndighed m.v., jf. § 4, stk. 1 og 4, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Der er tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder eller personer. Der kan f.eks. være tale om en ansøgning om tilskud, hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en e-mail, som indsendes til erhvervsministeren med henblik på at opnå tilskud.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. I en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere, virksomheder m.v., være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Vedkommende minister kan efter forhandling med finansministeren og justitsministeren fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne for, at et dokument er forsynet med en personlig underskrift, og sikrer entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, samt at dokumentet er endeligt, er opfyldt.

Det følger af gældende ret, at breve i sager, hvor en myndighed træffer afgørelse, skal være underskrevet med et navn. Der er flere grunde til at myndighedernes breve skal være underskrevet. Bl.a. skal myndighederne kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. Og borgerne skal have mulighed for at se om deres sag bliver behandlet af en medarbejder, der er inhabil.

De hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, bør fortsat sikres varetaget. Ved fravigelse af kravet om underskrift på dokumenter skal det for eksempel fortsat være muligt for erhvervsministeren at kunne placere et tjenstligt ansvar over for den medarbejder, der er ansvarlig for en afgørelse, og borgeren skal fortsat kunne få vished for, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder m.v. Herudover forudsættes det, at de elektroniske løsninger, der stilles til rådighed af erhvervsministeren opfylder de til en hver tid gældende krav til datasikkerhed.