Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 19

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag til direktionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan efter § 16, stk. 1, og organer, der er omfattet af § 16, stk. 3, herunder regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i direktionen.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med det nationale standardiseringsorgan, herunder regler om tilsyn med regnskab og revision samt sparsommelighed, og regler om fællesomkostninger.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 19

Retsinformation

I henhold til § 16, stk. 1, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling kan det nationale akkrediteringsorgan inden for en ramme aftalt mellem organet og erhvervsministeren kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til akkrediteringsydelsen. Ved akkrediteringsydelsen forstås f.eks. akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering samt akkreditering af virksomheder og personer til certificering, inspektion, attestering, CO2-verifikation og miljøverifikation. Det følger endvidere af § 16, stk. 2, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at en offentlig myndighed eller en privat institution, der i medfør af lovens § 4, stk. 4, varetager opgaver med administration af reglerne om metrologi, kan opkræve gebyr for bl.a. udarbejdelse af certifikater og typegodkendelser samt udpegning af bemyndigede organer efter regler, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren.

Det foreslås i stk. 1, at det nationale akkrediteringsorgan inden for en ramme aftalt mellem organet og erhvervsministeren kan kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til akkrediteringsydelsen. Ved akkrediteringsydelsen forstås f.eks. akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering samt akkreditering af virksomheder og personer til certificering, inspektion, attestering, CO2-verifikation og miljøverifikation. Bestemmelsen er en direkte videreførelse af § 16, stk. 1, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter rammerne for de priser, det nationale akkrediteringsorgan kan tage for deres akkrediteringsydelser. Rammerne skal fastlægges på en sådan måde, at der skabes mulighed for en indtjening, der sikrer tilstrækkelige økonomiske ressourcer til, at akkrediteringsorganet kan varetage udviklingen af nye tiltag inden for akkrediteringsområdet. Derudover skal rammerne give mulighed for at understøtte områder, hvor akkreditering forekommer i begrænset omfang, og hvor prisen for akkreditering ville afspejle dette, hvis ikke der i forbindelse med prisfastsættelsen var mulighed for at tage højde herfor. Dette prisfastsættelsesprincip er til gavn for samfundsøkonomien, da der dermed skabes det mest gunstige udgangspunkt for et velfungerende akkrediteringssystem.

Kravet om, at priserne fastsættes på baggrund af de oven for nævnte aftalte rammer, hænger blandt andet sammen med, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter forpligter danske virksomheder til at søge om akkreditering hos det danske akkrediteringsorgan, såfremt organet udbyder den efterspurgte ydelse. Der er således i princippet tale om en monopollignende stilling, hvorfor det er et krav, at principperne for prisfastsættelsen er aftalt med erhvervsministeren.

Fastsættelsen af priser for opgaver, som det nationale akkrediteringsorgan f.eks. løser på tredjelandes markeder (dvs. lande uden for EU/EØS), er ikke omfattet af bestemmelsen. Det skyldes blandt andet, at de nationale akkrediteringsorganer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter gerne må konkurrere med hinanden på tredjelandes markeder, når blot konkurrencen ikke får konsekvenser for deres virksomhed i EU/EØS.

Det foreslås i stk. 2, at en offentlig myndighed eller en privat institution, der i medfør af forslagets § 7, stk. 3, varetager opgaver med administration af reglerne om metrologi, kan opkræve gebyr for bl.a. udarbejdelse af certifikater og typegodkendelser samt udpegning af bemyndigede organer efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Bestemmelsen er en direkte videreførelse af § 16, stk. 2, i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at ensrette grundlaget for varetagelse af administrationen af loven ved at videreføre hjemmel på metrologiområdet, der nærmere beskriver den type af opgaver, der kan tages betaling for at løse. Gebyrernes størrelse vil som hidtil blive fastsat i en bekendtgørelse.