Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 14

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at kommuner kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse, samt at der kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Af lovbemærkningerne præciseres erhvervsservicebegrebet, hvoraf det fremgår, at der kan gennemføres informationskampagner, herunder f.eks. kampagner, der kan inspirere nye målgrupper til at starte egen virksomhed, samt informationsmøder om generelle eller specifikke temaer. Det er ligeledes muligt for kommunerne at lave individuel vejledning i bred forstand om virksomhedsrelevante emner, herunder afklaring af problemer og behov. Endelig kan der som led i den kommunale erhvervsservice afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer i det omfang tilsvarende netværk, kurser m.v. ikke udbydes af private.

Ligeledes følger det af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter bl.a. inden for innovation, anvendelse af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder, udvikling af menneskelige ressourcer, vækst og udvikling i turismeerhvervet samt udviklingsaktiviteter i yderområderne.

Med bestemmelsen i stk. 1, foreslås, at kommuner efter denne lov kan varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling.

Erhvervsfremme som begreb bruges i loven som en samlebetegnelse for alle erhvervsrettede aktiviteter, der har til formål at understøtte virksomheders og iværksætteres muligheder for vækst i bred forstand. Både erhvervsservice og erhvervsudvikling er således erhvervsfremme.

Erhvervsservice kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Dette indebærer, at der ligesom efter gældende ret kan gennemføres informationskampagner, herunder f.eks. kampagner, der kan inspirere nye målgrupper til at starte egen virksomhed, samt informationsmøder om generelle eller specifikke temaer. Endvidere vil der kunne ske individuel eller kollektiv vejledning i bred forstand om virksomhedsrelevante emner. Vejledningen kan have karakter af en afklaring af problemer og behov, men må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning, der tilbydes af private rådgivere.

Endelig kan der som led i erhvervsservicen afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer, i det omfang tilsvarende ikke udbydes af private aktører ligesom efter gældende ret.

Erhvervsudvikling omfatter udviklingen af gode rammevilkår for iværksættere og virksomheder med henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og globaliseringen. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige sektorer og i forskellige dele af landet.

Erhvervsudvikling omfatter på lokalt niveau aktiviteter, der har direkte betydning for udviklingen af det lokale erhvervslivs vækstvilkår, og som fremmer tilpasningen af erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold m.v., jf. § 1. Der gives med andre ord kun adgang til at medfinansiere initiativer, som direkte fremmer lovens målsætning, jf. § 1.

Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal rettes mod at understøtte udviklingen af det private erhvervsliv.

Definitionerne er en opdateret videreførelse af de eksisterende definitioner i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling §§ 12 og 13.

Kommunerne skal fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.

Med bestemmelsen i stk. 2, foreslås, at kommunerne kan varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der ikke har overlap til de ydelser, der udbydes af erhvervshusene, jf. § 12, eller den højt specialiserede statslige erhvervsfremme. Kommunerne kan i erhvervsservicen vejlede med udgangspunkt i den digitale platform for erhvervsfremme, men må ikke etablere digitale platforme vedrørende erhvervsfremme.

Med bestemmelsens 1. pkt., afgrænses arbejdsdelingen mellem erhvervshusene og kommunerne ved ydelsens specialiseringsgrad. Mens erhvervshusenes ydelser kendetegnes ved specialiseret vejledning med udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked, udfordringer og potentialer, varetager enkeltkommuner den grundlæggende erhvervsservice, der har tilknytning til lokale forhold. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis, vil blive nærmere beskrevet i aftalen om etablering og rammer for erhvervshuse mellem erhvervsministeren og KL. Det er således ikke de enkelte bestyrelser i erhvervshusene, der definerer arbejdsdelingen, og erhvervshusene kan ikke af egen drift påtage sig nye opgaver, som kommunerne dermed forhindres i at løse enkeltvist. Hvis erhvervshusene skal påtage sig opgaver for kommunerne udover, hvad der fremgår af aftalen om etablering og rammer for erhvervshusene, skal det ske efter konkret aftale med kommunekontaktrådet eller den enkelte kommune. De erhvervsfremmeopgaver, som staten varetager, er den højtspecialiserede erhvervsfremme, der bl.a. omfatter aktiviteter inden for kapitalformidling, eksport- og investeringsfremme, herunder ordningerne i Vækstfonden, EKF – Danmarks Eksportkredit og Innovationsfonden, som kommunerne ikke selvstændigt kan varetage opgaver indenfor.

I bestemmelsens 2. pkt., kan kommunerne vejlede med udgangspunkt i den digitale platform for erhvervsfremme, der vil fungere som understøttende værktøj for den kommunale erhvervsservice. Kommunernes lokale erhvervsservice skal derfor i videst muligt omfang henvise til platformen, hvor det er relevant. Med den foreslåede etablering af en digital erhvervsfremmeplatform i lovforslagets § 11, kan information og vejledning om f.eks. opstart og drift af virksomhed og muligheder inden for erhvervsfremmesystemet tilgås digitalt i en samlet erhvervsfremmeplatform. Kommunerne spiller en central rolle i udformningen af den digitale platform for erhvervsfremme i medfør af lovens § 11, der etableres som en del af den statslige forvaltning. Såfremt kommunerne enkeltvis eller sammen etablerer konkurrerende platforme inden for erhvervsfremmesystemet vil det derfor være i modsætning til den forenkling, der er hensigten med reformen. Det udelukker dog ikke, at kommunerne kan have informationer om lokale erhvervsservicetilbud på f.eks. kommunens hjemmeside men de må ikke etablere eller drive digitale platforme vedrørende erhvervsfremme, som eksempelvis generel information om regulering, ordninger m.v. vedrørende opstart, drift og udvikling af virksomhed.

Det er hensigten med etableringen af den digitale platform, at flere virksomheder kan få løst deres behov for basal vejledning gennem platformen, der dermed kan være med til at sikre ensartet, høj kvalitet og øget tilgængelighed, samt frigøre midler, der i dag anvendes i kommunernes lokale erhvervsservice. For de virksomheder, der fortsat har behov for personlig basal vejledning, kan kommunerne med fordel vejlede dem med udgangspunkt i den nationale digitale platform for erhvervsfremme, men kan ikke etablere selvstændige digitale løsninger, der konkurrerer med den fællesoffentlige digitale platform for erhvervsfremme i henhold til § 11.

Enkeltvist vil kommunerne kunne yde lokal erhvervsservice over for virksomheder med 1:1-vejledning, der har til formål at hjælpe virksomhederne videre, samt kollektive ydelser såsom virksomhedsnetværk, temamøder, kurser, mentorforløb, facilitering af lokale samarbejder mellem virksomheder, iværksættere og f.eks. uddannelsessteder. I de kommuner, hvor der er etableret særlige kommunale erhvervscentre eller kommunale erhvervsråd, vil disse fortsat kunne danne rammen for virksomhedernes lokale samarbejde.

Afgrænsningen i forhold til den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme fastlægges i den foreslåede bestemmelses stk. 7.

De uskrevne kommunalfuldmagtsregler gælder fortsat for kommunerne i det omfang, de ikke berøres af lovforslaget, eller hvor der ikke gælder anden lovgivning.

Ifølge bestemmelsen i stk. 3, foreslås, at ved igangsættelse af erhvervsfremmeaktiviteter, herunder aktiviteter inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet, der går videre end lokal erhvervsudvikling, skal kommunerne sikre sig, at aktiviteten ligger inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede bestemmelse understreger vigtigheden af, at når kommuner iværksætter erhvervsudviklingsaktiviteter, der går videre end at bedrive lokal erhvervsudvikling i den pågældende kommune, skal dette ske inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, som formuleret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Det gælder bl.a. indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger.

Den lokale erhvervsudvikling er et kommunalt anliggende, og kommunerne kan på egen hånd bedrive lokal udvikling rettet mod egne virksomheder. Det indebærer, at den kommunale erhvervsudvikling tager udgangspunkt i de lokale erhvervsvilkår, der adskiller sig fra generelle udfordringer og potentialer for virksomhederne, der ikke er specifikke for lokalområdet.

Kommunerne kan bidrage til udviklingen af den lokale iværksætterkultur, events, udvikling af udkantsområder og samarbejde med uddannelses- eller videninstitutioner om erhvervsuddannelser, lærlinge- og praktikordninger, campusområder m.v., der understøtter den lokale erhvervsudvikling. Konkret kan et kommunalt erhvervsudviklingsprojekt f.eks. tage udgangspunkt i en større arbejdsplads i kommunen, hvor kommunen kan understøtte erhvervsudviklingen ved at facilitere netværk på tværs af de lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den kommunale beskæftigelsesindsats. Et kommunalt projekt kan også tage udgangspunkt i en lokal uddannelsesinstitution og mulighederne for at understøtte en erhvervsudvikling i tilknytning til denne. Større infrastruktur- eller forsyningsprojekter i kommunen er endnu et eksempel på et muligt udgangspunkt for et kommunalt erhvervsudviklingsprojekt.

Omvendt kan kommunerne kun støtte og deltage i bredere teknologiske eller sektorspecifikke erhvervsudviklingsprojekter, hvis det ligger inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 5, herunder klyngeaktiviteter med inddragelse af virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører (»triple helix«-aktører). Kommunerne kan være med til at understøtte klyngeaktiviteter for lokale virksomheder, så længe det sker i samarbejde med en eksisterende klyngeorganisation, der drives inden for rammerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

De lokale erhvervsudviklingsaktiviteter skal rettes mod at understøtte udviklingen af det private erhvervsliv. Skulle der som en begrænset del af en samlet erhvervsudviklingsaktivitet være accessoriske aspekter, der også retter sig mod f.eks. offentlige aktører eller borgere, kan den samlede aktivitet dog gennemføres med hjemmel i loven. Hvor der som en begrænset del af en samlet erhvervsudviklingsaktivitet måtte indgå accessorisk virksomhed som f.eks. restaurationsdrift, skal denne del af aktiviteterne bortforpagtes med henblik på løsning af private aktører.

Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet. Det er med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL aftalt, at den kommunale turismefremmeindsats skal konsolideres i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Den videre proces for konsolideringen aftales mellem regeringen og KL.

Kommunernes forpligtelse i stk. 3 gælder også for de aktiviteter, som bliver igangsæt i regi af tværkommunale destinationsselskaber.

De virksomhedsrettede myndighedsopgaver inden for bl.a. beskæftigelse, fysisk planlægning, miljø og byggetilladelser forbliver uændrede. Kommunerne afskæres ikke i medfør af denne lov fra at yde service og vejlede virksomheder inden for disse områder.

Kommunerne deltager via repræsentationen i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i bestyrelserne for erhvervshusene direkte i formuleringen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Kommunerne kan derved enkeltvis eller tværkommunalt bidrage med projekter og ansøgninger om medfinansiering til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. også stk. 5.

Med bestemmelsen i stk. 4, foreslås, at kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter skal være bredt tilgængelige for virksomhederne. Bestemmelsen understreger betydningen af, at de iværksatte lokale erhvervsfremmeaktiviteter, som i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling, skal være kollektive, dvs. være bredt tilgængelige for virksomhederne. Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal være indrettet således, at de vil kunne benyttes af alle virksomheder i kommunen, som har en potentiel interesse heri. Det betyder dog ikke, at alle tiltag skal udformes, så det kommer alle tænkelige brancher og erhverv til gavn. Erhvervsudviklingsaktiviteterne kan f.eks. rettes mod særlige grupper af virksomheder, såsom lokale vækstsektorer, vigtige lokale enkeltbrancher eller eksporterhverv. Det afgørende er, at erhvervsudviklingsaktiviteten stilles til rådighed for alle virksomheder inden for de pågældende brancher, sektorer eller erhverv. Og at ingen virksomhed eller virksomheder, der kan henføres til en sådan gruppe, på forhånd er afskåret fra at kunne drage nytte af den pågældende erhvervsudviklingsaktivitet, samt at aktiviteten ikke eksklusivt retter sig mod en enkelt virksomhed.

Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende lovs § 13, stk. 2, jf. § 9, stk. 4.

Disse principper gælder også i de tilfælde, hvor erhvervsfremmeaktiviteterne er tværkommunale.

Med bestemmelsen i stk. 5, foreslås, at kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder. Dermed understreges betydningen af, at kommunerne ikke må udbyde aktiviteter, tjenester m.v., der er i konkurrence med private udbydere af lignende ydelser.

Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandører konkurrence. Det indebærer, at hvor der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningen varetages af de private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning m.v.

Dels må man ikke fra offentlig side begunstige bestemte virksomheder på de øvrige virksomheders bekostning. Dette undgås for det første ved, at aktiviteterne skal være bredt tilgængelige for virksomhederne. For det andet ved, at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side, f.eks. markedsleje i udlejningssituationer. Dermed sikres, at der ikke er noget subsidieelement i forhold til virksomhederne.

Dette udelukker dog ikke, at visse erhvervsudviklingsaktiviteter kan stilles gratis til rådighed for virksomhederne, f.eks. kommunalt ansatte projektkoordinatorer på forskellige fagområder. Men det forudsætter, at erhvervsudviklingsaktiviteterne er generelt virkende og ikke indholdsmæssigt omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativt selv skulle foretage eller betale for, f.eks. almindelige revisionsopgaver.

Det fremhæves således særligt i stk. 5, at der ikke må ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.

Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende lovs § 13, stk. 2, jf. § 9, stk. 6.

Med bestemmelsen i stk. 6, foreslås, at kommuner kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering til lokale erhvervsfremmeaktiviteter og -projekter.

Dette skal ske inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 14, stk. 3.

Med bestemmelsen i stk. 7, præciseres, at kommunerne uanset stk. 2 kan styrke den højt specialiserede erhvervsfremme, hvis det sker i samarbejde med de statslige ordninger. Det kan ske i samarbejde med erhvervshusene, hvor de højt specialiserede ordninger i en vis udstrækning vil være tilgængelige. Det gælder kapitalformidling, samt eksport- og investeringsfremme. Ansvaret for højtspecialiserede erhvervsfremmeindsatser inden for bl.a. eksport, investeringsfremme og kapitalformidling er samlet i staten.

Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke kommuner fra selvstændigt at varetage kollektive aktiviteter, f.eks. netværksarrangementer, tematiserede netværk eller informationsmøder inden for de nævnte områder. Eksempelvis kan en kommune selvstændigt gennemføre et netværksarrangement med fokus på eksport, hvor der henvises til muligheder for eksportfremme i Eksportrådet, herunder de programmer der udbydes af offentlige og private aktører. Netværksaktiviteterne kan således være af mere afklarende karakter for virksomheder.

Med bestemmelsens stk. 8, foreslås, at kommunerne kan varetage aktiviteter efter stk. 1 som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. Dermed sikres kommunerne adgang til at drive lokale erhvervsfremmeaktiviteter enten som en del af kommunens forvaltning eller udskilt i regi af selvstændige juridiske enheder. Dette medfører, at kommunerne får mulighed for at administrere tilskud og anden medfinansiering i selvstændige juridiske enheder, udøve ejerbeføjelser over for disse enheder, samt deltage i og på egen hånd iværksætte lokale erhvervsudviklingsaktiviteter. Aktiviteterne kan alene gennemføres lokalt.

Når de kommunale erhvervsudviklingsaktiviteter iværksættes af selvstændige juridiske enheder, indgår kommunerne som led heri kontrakter med enhederne.

Efter bestemmelsen i stk. 9, kan kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. En flytning indstilles af kommunekontaktrådene og godkendes af erhvervsministeren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2 om Erhvervsministeriets overvejelser vedrørende den kommunale erhvervsfremme.

Kapitel 7

Regioner