Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 12

Den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, medfører, at kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning, eller i regi af selvstændige juridiske enheder, hvorigennem der er etableret fem væksthuse. Med kommunalreformen i 2007 blev ansvaret for erhvervsservice overdraget til kommunerne med henblik på at styrke og skabe sammenhæng i udviklingen af de lokale og regionale vækstbetingelser i hele Danmark. Væksthusene, der er organiseret som selvstændige erhvervsdrivende fonde, er stiftet og finansieret af kommunerne. Væksthusenes opgaver er fastlagt i rammeaftalen mellem Erhvervsministeriet og KL, hvoraf det fremgår, at væksthusene er det centrale knudepunkt i det offentlige erhvervsfremmesystem. Her kan virksomheder med vækstpotentiale få adgang til gratis og uvildig vækstkortlægning, viden og vejledning, eller blive henvist til højt specialiserede statslige ordninger eller relevante private rådgivere, der kan bidrage til at få udnyttet et uforløst vækstpotentiale for virksomhederne.

Med forslaget til bestemmelsen i § 12, stk. 1, gives hjemmel til at etablere tværkommunale erhvervshuse og filialer. Tværkommunale erhvervshuse skal varetage de formål, der er fastsat i stk. 2. Erhvervshusene er selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning med mulighed for at tilknytte filialer.

De tværkommunale erhvervshuse skal fungere som stærke tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Der tages udgangspunkt i den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet indgået med Dansk Folkeparti den 24. maj 2018. I forlængelse heraf fastlægges i aftalen om etablering og rammer for erhvervshuse mellem regeringen og KL nærmere forhold om kommunernes tilknytning til erhvervshusene og filialerne, herunder muligheden for at kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan ansøge om at flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til.

Med bestemmelsens 1. pkt., fastsættes, at de tværkommunale erhvervshuse skal varetage de formål, der er fastsat i stk. 2.

Med bestemmelsens 2. pkt., foreslås, at erhvervshusene er selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning med mulighed for at tilknytte filialer. Med bestemmelsen foreslås erhvervshusene etableret som særlige forvaltningssubjekter og dermed selvstændige juridiske enheder, der ikke indgår i det statslige, administrative hierarki, men dog hører under erhvervsministerens tilsyn. Erhvervshusene bliver dermed selvstændige organer inden for den offentlige forvaltning, hvilket indebærer, at reglerne i bl.a. lov om Folketingets Ombudsmand, arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven samt de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af erhvervshusene. Der vil ikke være rekursadgang til Erhvervsministeriet. I erhvervshusenes rolle som operatør på strukturfondsprojekter gælder EU’s regler for strukturfondene parallelt med de offentligretlige regler.

Erhvervshusene kan etableres med fælles administrative funktioner som f.eks. it, økonomi, HR, projektadministration, øvrig administration m.v.

I forbindelse med oprettelsen af erhvervshusene vil det statslige bloktilskud til kommunerne, der i dag anvendes til finansiering af væksthusene, overgå til finansiering af erhvervshusene. Det er forventningen, at væksthusenes aktiviteter i overensstemmelse med væksthusenes vedtægter vil kunne overføres til erhvervshusene efter indstilling fra bestyrelserne og efterfølgende godkendelse af fondsmyndigheden. Såfremt aktiver overdrages fra væksthusene til erhvervshusene, vil erhvervshusene skattefrit kunne modtage disse, idet erhvervshusene er skattefrie i henhold til selskabsskattelovens § 3 givet deres status som særlige forvaltningssubjekter. I tilfælde af opløsning (likvidation) vil væksthusene, der er organiseret som erhvervsdrivende fonde, blive ophørsbeskattet i overensstemmelse med reglerne i fondsbeskatningsloven. Ophørsbeskatningen vil være indeholdt i likvidators endelige regnskab og således påhvile væksthuset. Erhvervshusene vil grundlæggende bygge på en videreførelse af de eksisterende væksthuse. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, vil blive nærmere beskrevet i aftale om etablering og rammer for erhvervshuse mellem regeringen og KL.

I tilfælde af nedlæggelse af erhvervshusene tilfalder disses formue statskassen, og staten indtræder i øvrigt i erhvervshusenes rettigheder og forpligtelser.

Med forslaget til stk. 2, angives de hovedformål, som erhvervshusene skal forfølge, bl.a. at erhvervshusene har til formål at 1) fungere som tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling, 2) understøtte erhvervslivet og erhvervsudvikling i hele Danmark ved at gøre specialiseret erhvervsservice tilgængeligt for alle virksomheder, 3) fungere som fysiske knudepunkter for erhvervsfremme, herunder sikre den decentrale indgang til højtspecialiserede ydelser i staten, og 4) bidrage til strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at erhvervshusene skal bidrage til og understøtte kvaliteten i den kommunale indsats, der efterspørges af virksomhederne. Erhvervshusene skal varetage den specialiserede erhvervsservice bl.a. i form af virksomhedsspecifikke vejledningsforløb. Med sådanne vejledningsforløb forstås forløb med et eller flere møder, der munder ud i en konkret vækstplan eller forretningsplan. Vejledningen sker med udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked, udfordringer eller potentiale, mens den bredere og grundlæggende erhvervsservice, herunder 1:1 vejledning, kan varetages lokalt af enkeltkommuner. Overlappende indsatser må ikke finde sted.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, er en væsentlig ændring i forhold til de eksisterende væksthuse, hvor indsatsen sigter mod en smal målgruppe af virksomheder med særligt vækstpotentiale. Erhvervsservicen i erhvervshusene vil fremover gøres tilgængelige for alle virksomheder. Det vil forsat også være en central opgave for erhvervshusene at tilbyde specialiseret vejledning målrettet virksomheder og iværksættere med særligt vækstpotentiale.

I stk. 2, nr. 3, fastsættes, at erhvervshusene skal fungere som fysiske knudepunkter for erhvervsfremme, herunder sikre den decentrale indgang til højtspecialiserede ydelser i staten.

I stk. 2, nr. 4, fastsættes det, erhvervshusene skal bidrage til strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Erhvervshusene vil fremover få en væsentlig rolle i at bidrage til en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats.

Højt specialiserede ordninger såsom internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) vil være tilgængelige via erhvervshusene, f.eks. gennem indstationerede medarbejdere fra de pågældende institutioner.

Erhvervshusenes bestyrelser skal fungere som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses regionale og lokale bidragyder og sparringspartner, når der skal udvikles en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der udnytter styrkepositioner og håndterer barrierer for vækst i deres respektive landsdel. Erhvervshusenes bidrag til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder i formuleringen af regionale kapitler, skal underbygge den lokale forankring, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Med udgangspunkt i deres særlige kendskab til lokale virksomheders behov, skal erhvervshusene og deres bestyrelser således spille en vigtig rolle i at skabe en strategisk sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen.

Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse understøtter i den forbindelse erhvervshusenes bestyrelser i facilitering af dialog med virksomheder og andre lokale og regionale aktører, samt med analyser og viden om erhvervsforholdene i det område erhvervshuset dækker.

Listen over de formål, som er angivet i bestemmelsen, er ikke udtømmende, men angiver de forventede hovedformål på etableringstidspunktet.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 3, at de aktiviteter, som erhvervshusene iværksætter efter stk. 2, ikke må være konkurrenceforvridende i forhold til private rådgivere. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen i § 12, stk. 2, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, hvoraf det fremgår, at den kommunale erhvervsservice ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere.

Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandører konkurrence. Det indebærer, at hvor der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningen varetages af de private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning m.v.

Dels må man ikke fra offentlig side begunstige bestemte virksomheder på de øvrige virksomheders bekostning. Dette undgås for det første ved, at aktiviteterne skal være bredt tilgængelige for virksomhederne. For det andet ved at virksomhederne skal betale markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side, f.eks. markedsleje i udlejningssituationer. Dermed sikres, at der ikke er noget subsidieelement i forhold til virksomhederne.

Erhvervsministeren bemyndiges med bestemmelsens stk. 4, til efter aftale med KL at fastsætte nærmere regler for standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse. Forretningsordenen skal godkendes af erhvervsministeren. Ændringer af forretningsordenen følger samme procedure. Det nærmere indhold af standardvedtægterne for erhvervshusene sker efter aftale med KL.

Med forslaget til stk. 5, kan erhvervsministeren efter aftale med KL fastsætte nærmere regler om erhvervshusenes opgaver og organisering. Reglerne vil blive udarbejdet i samarbejde med KL. De nærmere forhold vil blive beskrevet i en aftale mellem regeringen og KL, svarende til den aftale, der eksisterer om væksthusene.

Erhvervshusenes opgaver forventes i al væsentlighed at skulle være begrundet i forhold til, hvad der giver effekt for virksomhederne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2 om Erhvervsministeriets overvejelser vedrørende tværkommunale erhvervshuse.