Bekendtgørelse af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet § 14

Det følger af den gældende § 3 i bekendtgørelse om Terrorforsikringsrådet, at Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om en begivenhed foranlediget af terrorangreb, hvor der er anvendt NBCR-våben, og skaderne dermed er omfattet af terrorforsikringsordningen.

Dette videreføres i det foreslåede § 14, hvorefter Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der er indtruffet en terrorhandling ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben.

Det betyder, at det er Terrorforsikringsrådet, der vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt ordningen skal tages i brug til at dække tab. Det er vigtigt, at terrorforsikringsordningen kan bringes i anvendelse, også før et retligt efterspil efter et terrorangreb er tilendebragt. Terrorforsikringsrådet træffer beslutning om, hvorvidt ordningen aktiveres på et tidspunkt kort tid efter angrebet. På den baggrund skal Terrorforsikringsrådet inddrage de elementer, der indgår i definitionen af terrorisme i straffelovens § 114, i afgørelsen – ligesom definitionen af terrorisme i almindelige genforsikringskontrakter kan indgå. Da den politimæssige efterforskning typisk ikke vil være tilendebragt, når beslutning efter § 14 træffes, vil Terrorforsikringsrådet i højere grad lægge vægt på de objektivt konstaterbare effekter af angrebet og i mindre omfang bevæggrund og forsæt bag handlingerne.

Det er ikke et krav, at politiet har afsluttet en eventuel efterforskning af en hændelse, der kan være omfattet af § 1. Således kan der udbetales erstatning, uden at politiet rejser tiltale efter § 114 i straffeloven.

Det er hensigtsmæssigt, at erstatningerne kan udbetales hurtigst muligt efter, at skaderne er sket. Derfor gives Terrorforsikringsrådet kompetence til at beslutte, om et angreb udløser erstatning fra ordningen, uanset at de bagvedliggende motiver til et den skadesudløsende begivenhed endnu ikke er detaljeret kortlagt.