Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 459 af 07/05/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet § 12

Erhvervsministeren udpeger Terrorforsikringsrådet bestående af 1 formand og 3 medlemmer samt suppleanter for disse.

Stk. 2. Rådet sammensættes af:

  1. 1 formand og 1 suppleant fra Erhvervsministeriet.

  2. 1 medlem og 1 suppleant fra Finansministeriet.

  3. 1 medlem og 1 suppleant fra Finanstilsynet.

  4. 1 medlem og 1 suppleant efter indstilling fra forsikringsbranchen.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne samt disses suppleanter udnævnes for en 4-årig periode og kan genudpeges. Fratræder et medlem inden periodens udløb, sker der udnævnelse af et nyt medlem for en periode kortere end 4 år.

Stk. 4. Terrorforsikringsrådet kan efter behov anvende ekstern bistand.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for Terrorforsikringsrådets arbejde.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om sekretariatsfunktionen for Terrorforsikringsrådet, herunder betaling for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand.