Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 459 af 07/05/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet § 1

Efter denne lov kan der ydes erstatning for umiddelbare skader, der er indtrådt her i landet, forårsaget af terrorhandlinger ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror).

Stk. 2. Erstatning kan ydes for skader på følgende, jf. dog stk. 4:

  1. Bygninger, jord og løsøre.

  2. Jernbanekøretøjer.

  3. Motorkøretøjer.

  4. Skibe.

Stk. 3. Erstatning kan desuden ydes for driftstab på bygninger og løsøre.

Stk. 4. Erstatning i henhold til stk. 2 kan kun ydes, hvis der er tegnet en forsikring i et skadesforsikringsselskab omfattet af § 5, der dækker i tilfælde af brand på ejendommen eller genstanden.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for erstatning.