Bekendtgørelse af lov om en skattefri seniorpræmie

Der findes ikke gældende regler om seniorpræmie.

Det foreslås i § 1, at seniorpræmien udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter opnåelse af folkepensionsalderen. Retten til seniorpræmie er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer, som defineret i § 2, og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Seniorpræmien vil komme til at omfatte personer, der inden for de første 12 måneder efter opnået folkepensionsalder har haft mindst 1.560 løntimer – uanset om personen er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Det svarer til, at personer i gennemsnittet er beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt inden for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen.

De 1.560 løntimer kan optjenes over hele optjeningsåret eller i en del af året.

Forslaget indebærer desuden, at seniorpræmieordningen alene omfatter personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere.

Der findes ikke gældende regler om seniorpræmie.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelseskravet i § 1, kan blive opfyldt på følgende måder:

Løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid, som i optjeningsperioden er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr. 3.

Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Forslaget bygger på principperne om genoptjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 9, 10 og 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. samt kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge med tilhørende vejledning nr. 10120 af samme dato samt bekendtgørelser nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet med tilhørende vejledning nr. 9808 af 26. september 2018. Genoptjeningen sker på grundlag af løntimer indberettet til indkomstregisteret, herunder eventuelt indkomst omregnet til timer. Desuden medregnes B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed mv.

Det foreslås i stk. 2, at løntimer og timer, som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, medregnes i opgørelsen efter stk. 1, såfremt den pågældende er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1.

Det betyder, at arbejde eller indkomst optjent i et andet EU/EØS-land eller Schweiz kan medregnes, hvis personen er skattepligtig i Danmark, hvor skattepligten består i løbet af optjeningsperioden i § 1. Her henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1. om den berettigede personkreds.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om krav til validering af beskæftigelsen.

Der forventes, at der vil blive fastsat regler om, at valideringen sker ved, at antallet af løntimer sammenholdes med den indkomst, der er indberettet for indberetningsperioden, at indkomsten pr. time mindst skal være på et beløb svarende til indkomstkravet for ret til arbejdsløshedsdagpenge (svarende til 233.376 kr. – 2019 niveau), jf. § 53, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring og 1.924 timer (svarende til en fuldtidsstilling). I 2019 vil beløbet således blive 121,30 kr.

Forslaget er en tillempet anvendelse af princippet i § 53, stk. 6 og 15 lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at beskæftigelsen skal være fra et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Heri ligger der også, et valideringskrav, men dette retter sig til de enkelte overenskomstområder. Det forekommer imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark ved administrationen af seniorpræmieordningen skal tage højde for de forskellige overenskomstområder, da dette vil betyde en øget bureaukratisering af ordningen, som ikke vil være digitaliserbar. Det ovenfor nævnte beløb svare til det valideringskrav, der gælder efter lov om arbejdsløshedsforsikring.

Det foreslås videre, at der vil blive fastsat regler omregning af en persons arbejdstid, hvor der ikke skal indberettes løntimer til indkomstregisteret, enten fordi der er tale om

1. ukontrollabel arbejdstid, hvor der ingen sammenhænge er mellem indkomsten og den tid, der er medgået til erhvervelse heraf,

2. B-indkomst, som er indberetningspligtig til indkomstregisteret, og hvor der ifølge reglerne i lov om et indkomstregister ikke skal indberettes løntimer for, eller

3. B-indkomst, der ikke er indberetningspligtigt til indkomstregistret samt af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder, at hvis en persons arbejdstid i optjeningsperioden ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med en omregningssats.

Forslaget betyder videre, at B-indkomst, som er indberetningspligtig til indkomstregisteret, og som der ifølge reglerne i lov om et indkomstregister ikke skal indberettes løntimer for, også skal omregnes til timer med en omregningssats. Forslaget betyder endvidere, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, også skal omregnes til timer med en omregningssats.

Endelig betyder forslaget, at skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, ligeledes skal omregnes til timer med en omregningssats.

Det foreslås videre i 2. pkt., at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om omregningssatsens størrelse.

Det forventes, at omregningssatsen vil blive fastsat i overensstemmelse med reglerne om genoptjening af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring. Den gældende omregningssats er fastsat til 121,29 kr. (2019).

Der foreslås endvidere i 3. pkt., at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om omregning af B-indkomst, som fremgår af årsopgørelsen til måneder, regler om medregning af B-indkomst, som endnu ikke fremgår af årsopgørelsen i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, samt omregning af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed til måneder.

Forslaget betyder, at det vil blive muligt at periodisere de nævnte indkomsttyper, som er omregnet til timer. Dermed vil det blive muligt at tage højde for, at optjeningsperioden typisk ikke er sammenfaldende med et skatteår, men kun dækker en del af skatteåret. Dette er nødvendigt for at kunne henføre indkomsten til perioden for optjening af de 1.560 timer, jf. forslaget til § 1.

Udmøntningen af ovennævnte forslag forventes at ske på grundlag af de principper, som er udmøntet i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge med tilhørende vejledning nr. 10120 af samme dato om genoptjening af ret til dagpenge samt bekendtgørelser nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet med tilhørende vejledning nr. 9808 af 26. september 2018.

Det foreslås endeligt i 4. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om medregning af arbejde og indkomst for personer fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark.

Der forventes fastsat regler om dokumentation for udenlandsk arbejde og indkomst, fx ansættelseskontrakt, lønsedler og årsopgørelser mv.

Det forventes videre, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at 12 måneders perioden regnes i fulde måneder fra den første i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, at det som udgangspunkt vil være registeroplysningerne om løntimer, der lægges til grund for vurdering af retten til seniorpræmien, samt om hvordan beregningen af løntimer sker i tilfælde med bl.a. sygdom, ferie, strejke eller lockout.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2.2. om opgørelse af beskæftigelseskravet.

Der findes ikke gældende regler om seniorpræmie.

Det foreslås i stk. 1, at seniorpræmien vil udgøre et engangsbeløb på 30.000 kr. Baggrunden for at udbetale en seniorpræmie er at skabe incitament til at fortsætte i beskæftigelse efter opnået folkepensionsalder.

Det foreslås i stk. 2, at seniorpræmien vil skulle udbetales som et skattefrit beløb. Baggrunden for, at udbetalt seniorpræmie efter forslaget skal være skattefri er, at der skal være et økonomisk incitament til at fortsætte i beskæftigelse efter folkepensionsalderen.

Det foreslås i stk. 3, at seniorpræmien ikke vil medfører fradrag i ydelser efter anden lovgivning. Det betyder, at seniorpræmien ikke skal indgå i beregningsgrundlag for pensionstillæg, boligydelse og ældrecheck mv. eller i en ægtefælles ydelser efter anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 4, at seniorpræmien reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det foreslås, at reguleringen vil ske 1. gang den 1. januar 2020.

Der findes ikke gældende regler om seniorpræmie.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvordan udbetaling af seniorpræmien skal ske, herunder hvornår udbetalingen kan ske uden ansøgning på baggrund af registeroplysninger primært fra indkomstregistret, eller hvornår udbetalingen skal ske på baggrund af ansøgning, samt om udbetaling af seniorpræmie i tilfælde af dødsfald. ¬

Det forudsættes, at ordningen bliver så enkel at administrere som muligt. Ordningen vil derfor i størst muligt omfang blive understøttet digitalt og blive baseret på data fra bl.a. indkomstregisteret om de forhold, der har betydning for retten til og udbetaling af seniorpræmie. Der vil derfor blive fastsat regler, som sikrer, at udbetaling af at seniorpræmien i videst muligt omfang vil kunne ske uden ansøgningen. Det vil fx være for personer, der er lønmodtagere i Danmark, hvis oplysninger fremgår af indkomstregistret. Oplysninger om A- og B- indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, fremgår af indkomstregistret. Det betyder, at den enkelte person ikke selv vil skulle ansøge om seniorpræmie, da Udbetaling Danmark automatisk vurderer, om beskæftigelseskravet er opfyldt og udbetaler seniorpræmie.

Der vil desuden blive fastsat regler om, at seniorpræmien også vil blive udbetalt uden ansøgning til personer, der er registreret som selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og som via virksomheden udbetaler løn til sig selv. Disse vil blive omfattet af reglerne om seniorpræmie for lønmodtagere.

Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at til visse personer omfattet af målgruppen for seniorpræmieordningen, vil udbetalingen alene ske på baggrund af ansøgning. Det kan fx være personer, der arbejder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, hvis oplysninger ikke fremgår af indkomstregistret. Dette gælder også personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og om udbetaler overskud eller via virksomheden udbetaler løn til sig selv.

Endvidere vil der kunne fastsætte regler om udbetaling af præmie i tilfælde af, at personen, der opfylder betingelserne for at få seniorpræmie, er afgået ved døden, inden præmien er udbetalt, eller personen har nået at ansøge om præmien. Det forventes, at der vil blive taget udgangspunkt i de regler, der gælder i bekendtgørelse nr. 1585 af 18. december 2018 om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie mv. Videre vil der kunne fastsættes regler om, hvordan udbetalingen kan ske, herunder ved udbetaling til Nemkonto.

Reglerne for sagsoplysningerne forudsættes at følge af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som følge af, at forslaget om seniorpræmien vil blive omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til pkt. 2.1.2.5. om administration og sagsbehandlingsregler. Hjemlen i stk. 1 kan inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendes til at fastsætte nærmere regler om sagsoplysningerne. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om ansøgning om seniorpræmien, herunder om ansøgningsfrist, form og indhold.

Det forventes, at der vil kunne fastsættes regler om, at ansøgning om seniorpræmie skal sendes skriftligt, herunder digitalt, medmindre en person er fritaget fra digital kommunikation med det offentlige, jf. bekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at ansøgning skal ske på et dertil udarbejdet ansøgningsskema.

Hjemlerne i stk. 1 og 2, kan ikke anvendes til at fastsætte regler om obligatorisk digital selvbetjening, idet regler om dette vil kunne fastsætte i medfør af § 13 i lov om Udbetaling Danmark. Efter § 13, stk. 1, i lov om udbetaling Danmark kan beskæftigelsesminisen på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder samt mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation. Efter § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark kan beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Efter § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark kan beskæftigelsesministeren på Udbetaling Danmarks sagsområde efter § 1 fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Efter § 13, stk. 4, anses en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren. Der er fastsat regler om obligatorisk selvbetjening i bekendtgørelse nr. 568 af 30. maj 2013 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om dokumentation af beskæftigelseskravet, som nævnt i § 1 i sager, hvor udbetalingen af seniorpræmien skal ske på baggrund af ansøgning, fx i form af lønsedler og årsopgørelser mv.

Der findes ikke gældende regler om seniorpræmie.

Det foreslås i stk. 1, at seniorpræmie kan kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget seniorpræmie.

Kravet om, at personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget seniorpræmie, er det samme som et krav om ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at vedkommende modtog seniorpræmien med urette. Det er en betingelse, at personen modtog præmien uberettiget, hvilket vil sige, at personen ikke opfyldte betingelserne for seniorpræmien.

Afgørelsen vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Tilbagebetalingspligten skal ses i sammenhæng med, at personer, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark, skal oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.

Der henvises til lovforslagets § 11, hvor det foreslås, at lov om en seniorpræmie bliver omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 2, at tilbagebetalingskravet vil blive opkrævet efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren. Der kan fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om fx, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Reglerne er fastsat i i bekendtgørelse nr. 1664 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige mv. (opkrævningsbekendtgørelsen). I opkrævningsbekendtgørelsen er der fastsat skematiske regler for aftaler om tilbagebetaling af sociale ydelser, der afspejler reglerne for afdragsordninger på Skatteministeriets område. Der er med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet fastsat nedre nettoindkomstgrænser for, hvornår der normalt skal fastsættes en afdragsordning. Der bliver således som hovedregel ikke hos kontanthjælpsmodtagere iværksat opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb.

Der forventes således, at opkrævningsbekendtgørelsen udvides til også at omfatte regler om, at Udbetaling Danmark fastsætter en ordning om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen. Udbetaling Danmark yder som udgangspunkt henstand til skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det gælder dog ikke, hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til fx bolig eller særligt høje skattefradrag. I den situation kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at Udbetaling Danmark indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er fastsat en tilbagebetalingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Udbetaling Danmark træffer derefter afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal Udbetaling Danmark skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.

Der findes ikke gældende regler om seniorpræmie.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark vil administrere seniorpræmieordningen.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmarks afgørelser om retten til seniorpræmien kan ske uden partshøring.

Det betyder, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om, at en person er omfattet af målgruppen for seniorpræmie samt vurdere retten til og udbetale seniorpræmie uden at skulle foretage partshøring af den person, som afgørelsen angår.

Det fremgår af de gældende regler om partshøring i forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Af forvaltningslovens § 19, stk. 2, fremgår en række situationer, hvor der kan gøres undtagelse fra ovennævnte hovedregel om partshøring. Af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, fremgår det således, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen tager ifølge dens forarbejder, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 153, navnlig sigte på tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de yderligere oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens behandling, vil kunne korrigeres eller suppleres af den pågældende part, og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses for påkrævet at gennemføre en høring. Der skal endvidere foretages en bedømmelse af, om parten kan antages at have mulighed for ved tilvejebringelse af yderligere oplysninger at afsvække den pågældende oplysnings betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må sagens beskaffenhed indgå som et selvstændigt element i vurderingen, således navnlig hvis den påtænkte afgørelse vil være af indgribende betydning for den pågældende part som fx forbud, påbud, fratagelse af rettigheder mv.

Som karakteristiske eksempler på typer af oplysninger, hvis indhentelse ikke uden videre udløser en pligt til partshøring, kan nævnes oplysning fra ministerialbøgerne om de pågældendes fødselsdata, folkeregisteroplysninger om civilstand og nationalitet, oplysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig indkomst og i det hele oplysninger, der som følge af, at de hidrører fra en offentlig myndighed, har et tilsvarende autentisk præg.

Meget taler derfor for, at der ikke vil skulle foretages partshøring efter forvaltningslovens regler, da afgørelsen til gunst for personerne i målgruppen findes det ubetænkeligt, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse uden at foretage partshøring af personen om, at denne er omfattet af målgruppen.

I forhold til personer, der skal ansøge om seniorpræmien - lønmodtagere med indkomster fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz samt selvstændige erhvervsdrivende, herunder selvstændige erhvervsdrivende med overskud fra selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz - anses det for ubetænkeligt, at der ikke vil skulle foretages partshøring inden afgørelsen af retten til og udbetaling af seniorpræmie. Baggrunden er, at disse personer skal ansøge om seniorpræmie og oplysningerne derfor er kendte af de pågældende, enten fordi de selv afgiver oplysningerne til Udbetaling Danmark, eller fordi de selv har indberettet oplysningerne, der indgår i den selvstændige erhvervsdrivendes årsopgørelse eller revisorpåtegnede regnskab.

Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark skal indsende nødvendige data til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder til brug for statistik, overvågning og analyse. Oplistningen af datatyper vil indeholde relevante og nødvendige data for, at styrelsen kan udarbejde statistik på ordningen, overvåge samt lave analyser og forskning på baggrund af data, herunder omfatter oplistningen fx cpr. nummer på borgere (identifikation), kommunekode, afgørelser og afgørelsesdatoer, udbetalingsdatoer og udbetalinger.

Der kan efter den foreslåede § 8, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark, ikke kræves særskilt betaling for tilvejebringelse, registrering og indsendelse af oplysningerne.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om de opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre eller indsende efter stk. 1, herunder afgørelse om retten og udbetaling af seniorpræmien. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, hvordan administrationen skal tilrettelægges, så der så vidt muligt sikres en enkel og registerbaseret administration.

Endvidere foreslås, at beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus vil fastsætte, hvilke oplysninger om seniorpræmieordningen, som Udbetaling Danmark skal tilvejebringe og indsende til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplysningerne registreres og indberettes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der forventes, at der vil blive fastsat en detaljeret oplistning af oplysningstyper, der skal indsendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der findes ikke gældende regler om seniorpræmie.

Det foreslås i stk. 1, at administrationen så vidt muligt skal ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at oplysningerne i de offentlige registre skal lægges til grund ved administrationen, hvis indberetningen af oplysningerne til registrene er sket i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre.

Anvendelse af de pågældende oplysninger sker imidlertid under hensyntagen til den generelle administrationsregel. Her henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.5. om administration og sagsbehandlingsregler.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark til brug for administrationen af seniorpræmien har terminaladgang til

1. oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

2. oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister,

3. oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,

4. oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,

5. oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen, og

6. oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

For så vidt angår afgræsningen af oplysninger, der kan indhentes inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark, indebærer forslaget, at der via terminaladgang uden samtykke fra borgeren vil kunne indhentes og registersamkøring nødvendige ikke-følsomme registeroplysninger i enkeltsager eller til brug for kontrol til brug for administration af seniorpræmieordningen.

Der henvises til lovforarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 148 Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder mv.), som fremsat den 25. februar 2015, side 43 f.

Bestemmelsen begrænser i øvrigt ikke muligheden for at der foretages kontrol med udbetaling af seniorpræmien i øvrigt efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås stk. 3, at oplysninger som nævnt i stk. 2 kan indhentes for personer, som har nået folkepensionsalderen og som i perioder herefter har haft beskæftigelse omfattet af § 2.

Oplysningerne skal danne grundlag for administrationen af seniorpræmien, herunder vurdering af om betingelserne for retten til seniorpræmien er opfyldt, fx om personen har opnået de 1.560 løntimer.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om administrationen af de opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre efter stk. 1-3, herunder om adgangen til og anvendelse af registeroplysninger, og hvilke registre der skal være terminaladgang til.

Der forventes fastsat regler om, at Udbetaling Danmark får terminaladgang til skattemyndighedernes registre, herunder indkomstregistret, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister mv. Fastsættelsen af disse regler i forhold til skatteområdet vil tage udgangspunkt i en model, hvor Udbetaling Danmark som udgangspunkt får adgang til personer, som opfylder kriterierne for ret til seniorpræmie. Dette vil blive drøftet nærmere med Styrelsen for Udvikling og Forenkling, som har ansvaret for udstilling af data fra skattemyndighedernes registrer.

Forslaget betyder, at der vil blive fastsat regler om, hvordan administrationen skal tilrettelægges, så der så vidt muligt sikres en enkel og registerbaseret administration.

Efter gældende regler i § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Seniorpræmieordningen er en ny ordning og vil således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i lov om Udbetaling Danmark blive omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag.

Det foreslås, at staten vil afholde udgifterne til seniorpræmien. Det foreslås endvidere, at staten vil afholde udgifter til administrationen af seniorpræmieordningen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Det betyder, at udgifterne til seniorpræmien samt udgifterne til administrationen af ordningen afholdes af staten.

Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af ordningen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).

Der findes ikke gældende regler om seniorpræmie.

Det foreslås, at klage over Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Klagen behandles efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Af kapitel 10 fremgår det bl.a., at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsen er endvidere ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

§ 1 i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. I de i § 1 nævnte love fremgår det, om Udbetaling Danmark varetager hele eller dele af administrationen af loven.

Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbehandlingsopgaver efter lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på tværs af de forskellige ydelseslove, bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

I lovforslagets § 6 foreslås det, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaverne i forbindelse med den foreslåede seniorpræmieordning. Det foreslås derfor, at den foreslåede lov om skattefri seniorpræmie i § 1 i lov om Udbetaling Danmark som § 1, nr. 16.

Efter forslaget vil administrationen af seniorpræmien blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.5. om administration og sagsbehandlingsregler.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Både Færøerne og Grønland har egne love på beskæftigelsesområdet og er derfor ikke omfattet af lovforslaget om seniorpræmie.