Bestemmelsen i stk. 1 beskriver, at formålet med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og
satstilpasningsprocenten er, at procentsatserne skal danne grundlag for reguleringen af overførselsindkomster mv. Ud over
overførselsindkomster reguleres fx reguleringstallet efter personskattelovens § 20 på grundlag af bestemmelserne i
satsreguleringsloven. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 1, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at regulering af overførselsindkomster mv. med satsreguleringsprocenten mv. tager udgangspunkt i
de på tidspunktet for reguleringen gældende beløb. Det fremgår af lovgivningen om de enkelte typer af overførselsindkomster mv.,
hvorledes den nærmere regulering skal finde sted. Bestemmelsen er fuldstændig ligelydende med bestemmelsen i den gældende lovs
§ 2, stk. 2.
Bestemmelsen indeholder reglerne om fastsættelsen af satsreguleringsprocenten. Bestemmelsen svarer til den gældende § 2, stk. 1,
idet der er foretaget en rent sproglig korrektion af bestemmelsens ordlyd og en redaktionel ændring af henvisningen til lovens
§ 4.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder reglerne om fastsættelsen af tilpasningsprocenten.
I stk. 2 defineres begrebet lønåret som det år, der ligger to år forud for det finansår, tilpasningsprocenten skal fastsættes for.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 indebærer, at satsreguleringsprocenten mv. som hidtil skal beregnes på grundlag af ændringen i
årslønnen i året to år forud for det år, satsreguleringsprocenten mv. vedrører, set i forhold til året tre år forud.
Satsreguleringsprocenten mv. for 2004 skal således fastsættes på grundlag af ændringen i årslønnen i 2002 i forhold til 2001.
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 3, stk. 1, 1., 3. og 6. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder de grundlæggende bestemmelser om beregningen af den årslønsudvikling, der ligger
til grund for fastsættelsen af satsreguleringsprocenten mv.
Der ændres ikke på principperne og grundlaget for beregningen af ændringen i årslønnen, og lovforslaget vil således ikke have
konsekvenser for størrelsen af satsreguleringsprocenten mv.
Beregningen vil som hidtil, og som det har været forudsat i satsreguleringslovens forarbejder, ske på grundlag af Dansk
Arbejdsgiverforenings årlige lønstatistik strukturstatistikken, jf. § 2, stk. 1, i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4.
juli 2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., der er optaget som bilag 2 til lovforslaget. Beregningen må således som
hidtil ske på grundlag af strukturstatistikken og de data, som Dansk Arbejdsgiverforening indhenter med henblik på udarbejdelsen
heraf.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., præciseret, at der i bruttoårslønnen skal foretages fradrag for bidrag til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette har hidtil været præciseret i beregningsbekendtgørelserne, jf. herved § 2,
stk. 4, i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002. Forslaget er således ikke udtryk for en realitetsændring, men er udtryk for, at
en statistik må baseres på de data, som er tilgængelige - for så vidt angår lønudviklingen på grundlag af Dansk
Arbejdsgiverforenings strukturstatistik.
Bestemmelsens 2. og 3. pkt. svarer med rent sproglige korrektioner til den gældende lovs § 3, stk. 1, 5. pkt., og § 3, stk. 2.
Bestemmelsen indeholder reglerne om fastsættelsen af satstilpasningsprocenten.
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 1 og 3.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til bestemmelserne om fastsættelsen af satstilpasningsprocenten i den gældende lovs § 4, stk. 4, idet
bestemmelserne om fastsættelsen af et eventuelt puljebeløb er udskilt til en selvstændig bestemmelse, jf. forslagets § 5.
Satstilpasningsprocenten er 0,0, hvis tilpasningsprocenten er 0,0-0,3. Hvis den procentvise ændring i årslønnen er mindre end 2,0,
vil tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten være negative.
Forslagets § 5 indeholder bestemmelser om fastsættelsen og anvendelsen af puljebeløbet.
Der foreslås i stk. 1 foretaget en lovfæstelse af, hvilke kommunale og statslige udgifter der skal danne grundlaget for
beregningen af puljebeløbet, dvs. det beløb, der skal afsættes, hvis årslønsudviklingen overstiger 2,0 pct. Beregningsgrundlaget
er de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres af satsreguleringsprocenten. Det drejer sig om
udgifter til indkomstoverførsler, der udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, og som tilskud, der er
afhængige af familie- og boligforhold. Grundlaget har ikke tidligere været fastsat i lovteksten, men er fremgået af forarbejderne
til satsreguleringsloven og af beregningsbekendtgørelserne, jf. herved § 7 i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002. Det vil som
hidtil blive fastsat i beregningsbekendtgørelsen, hvilke nærmere udgifter der indgår i beregningsgrundlaget, jf. den foreslåede
§ 7 og bemærkningerne til denne bestemmelse. Udgifterne opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter i det kommunale budget-
og regnskabssystem og regnskabstallene i statsregnskabet. Det foreslås ligeledes udtrykkeligt fastsat, at puljebeløbet som hidtil
fastsættes i millioner kr. med én decimal, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002. Indføres nye indkomstoverførsler,
eller afskaffes eksisterende indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten, vil dette give anledning til ændring
af den gældende beregningsbekendtgørelse.
Udmøntningen skal som hidtil ske på finansloven. Uanset dette foreslås det i stk. 2 som noget nyt direkte lovfæstet, hvilke formål
puljebeløbet skal anvendes til. Forslaget indebærer, at puljebeløbet skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og til forebyggende foranstaltninger
mv. over for svage grupper. Der tilstræbes således ingen ændringer i forhold til den hidtidige praksis vedrørende udmøntning af
satspuljen. Det foreslås endvidere fastsat, at anvendelsen af puljebeløbet i overensstemmelse med hidtidig praksis fastsættes på
finansloven.
I bemærkningerne til forslaget til den oprindelige satsreguleringslov er det om anvendelsen af puljebeløbet anført: "Regeringen
stiller forslag til udmøntning af et eventuelt puljebeløb inden påbegyndelsen af det finansår, som puljebeløbet vedrører. Ved
udmøntningen er det hensigten, at puljeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere i
forhold til deres samlede andel af overførslerne.«
Denne hensigtserklæring har ikke altid været anvendt krone for krone ved den udmøntning, som er foretaget af Folketinget ved
vedtagelsen af de årlige finanslove. Dette er udtrykkeligt kommet til udtryk i aftalen mellem satspuljepartierne og den daværende
regering i april 1997 om regler for udmøntning af puljen, hvor "fordelingsnøglen" ophæves. Der tilstræbes med den nye lov ingen
ændring i forhold hertil.
De samlede disponible midler til udmøntning for et givent år benævnes satspuljen. Satspuljen opgøres som puljebeløbet tillagt
frigivne midler som følge af udløb af satspuljebevillinger og tillagt tilbageførte uforbrugte satspuljemidler. De frigjorte midler
samt de tilbageførte uforbrugte satspuljemidler opreguleres ved genudmøntning til nutidsværdien af de oprindeligt udmøntede beløb
i overensstemmelse med nuværende praksis.
Bestemmelsen i § 6 fastsætter, at finansministerens bekendtgørelse af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og
satsreguleringsprocenten mv. for det følgende finansår skal ske senest i august måned. Satsreguleringen for finansåret 2004 skal
således fastsættes på grundlag af de foreslåede bestemmelser senest i august 2003.
Forslagets § 7 indebærer i lighed med den gældende lovs § 5, 2. pkt., at finansministeren fastsætter nærmere regler om beregningen
af satsreguleringsprocenten mv. Bestemmelsen har været udnyttet til udstedelse af de såkaldte beregningsbekendtgørelser, senest
bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., der er optaget som bilag 2. Det foreslås
udtrykkeligt anført, at der herunder kan fastsættes regler, der tager højde for ændringer i det statistiske grundlag for
beregningen af årslønsudviklingen efter § 3 og ændringer i arbejdstiden mv. Dette er ikke udtryk for nogen realitetsændring. Som
eksempel på ændringer, som det kan være nødvendigt at tage stilling til, kan nævnes indførelsen af feriefridag og
børnefamiliefridage, jf. herved § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002.
Som anført i bemærkningerne til § 4 vil det som hidtil blive nærmere fastsat i beregningsbekendtgørelsen, hvilke udgifter der
indgår i beregningsgrundlaget vedrørende puljebeløbet.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringen for
2004. Samtidig ophæves den gældende satsreguleringslov. Det vil således være de foreslåede bestemmelser, der skal danne grundlag
for udstedelsen af bekendtgørelsen af satsreguleringsprocenten mv. for finansåret 2004, der ifølge den foreslåede bestemmelse i
§ 6 skal ske senest i august 2003.
Forslaget til stk. 2 indebærer, at administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den gældende satsreguleringslov,
opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter med hjemmel i denne lov.
De hidtil ved lov og administrative forskrifter fastsatte satsreguleringsprocenter mv., beregningsbekendtgørelser og
beløbsstørrelser, herunder satsreguleringen for 2003, berøres således ikke af forslaget og vil være grundlaget for den fremtidige
satsregulering.
Bilag 1
Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr. 840 af 13. november 1997 og de ændringer, der følger af § 12 i lov nr. 468 af 1. juli
1998 og § 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002
Lov om en satsreguleringsprocent
§ 1.
Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent.
Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori satsreguleringsprocenten skal anvendes, jf. §§ 2-4.
§ 2.
Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 nedsat eller forhøjet med satstilpasningsprocenten, jf. § 4, stk. 2, 3 eller 4.
Stk. 2.
De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, er de aktuelle indtil da gældende.
§ 3.
For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen (ekskl.
arbejdsmarkedsbidrag) og 2,0. Årslønnen opgøres som den sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer med fradrag for
bidrag til arbejdsmarkedspensioner m.v. Lønåret er to år forskudt i forhold til finansåret, således at det er lønningerne to år
tidligere, der lægges til grund. Ved beregningen af tilpasningsprocenten for finansåret anvendes stigningen i årslønnen i lønåret
(dvs. to år tidligere) i forhold til årslønnen i året forud for lønåret. Stigningen beregnes efter, at der i årslønnen for lønåret
er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og
efter, at der i årslønnen året forud for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den
procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året før finansåret. Tilpasningsprocenten opgøres med en decimal.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af tilpasningsprocenten m.v. skal den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte pensionsopsparing
ikke fratrækkes i bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer.1)
§ 4.
For hvert finansår beregnes en satstilpasningsprocent.
Stk. 2.
I finansårene 1994 til og med 1997 svarer satstilpasningsprocenten til afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling
fratrukket 0,3 pct. til et puljebeløb og 2,0 pct. Fra 1998 og fremefter beregnes satstilpasningsprocenten efter stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er lavere end 2,0,
svarer satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten.
Stk. 4.
Hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten efter § 3, er højere end 2,0,
anvendes et beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3, til et puljebeløb. Satstilpasningsprocenten svarer til den del
af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3.
§ 5.
Finansministeren bekendtgør hvert år senest i august måned størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og
satsreguleringsprocenten samt af puljebeløbet for det følgende finansår. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning af tilpasningsprocenten m.v.
§ 6.
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2.
For finansåret 1991 fastsættes tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og puljebeløbet alle til 0. Satsreguleringsprocenten
for finansåret 1991 er 2,0.
Stk. 3.
For finansåret 1992 beregnes tilpasningsprocenten som afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling ekskl. sociale bidrag
m.v. for LO-arbejdere i 1990 og den gennemsnitlige procentvise årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af overførselsindkomster.
Tilpasningsprocenten for finansåret 1992 fastsættes til 0, hvis den procentvise årslønsudvikling, der ligger til grund for
beregning af tilpasningsprocenten i 1992, er lavere end den gennemsnitlige årsindkomstudvikling i 1990 for modtagere af
overførselsindkomster.
Stk. 4.
For finansåret 1997 fastsættes tilpasningsprocenten til -0,7. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent
beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.
Stk. 5.
For finansåret 1997 fastsættes satstilpasningsprocenten til -1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent
beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en satstilpasningsprocent for 1996 på -0,3.
Stk. 6.
For finansåret 1997 fastsættes satsreguleringsprocenten til 1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent
beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en satsreguleringsprocent for 1996 på 1,7.
Stk. 7.
Puljebeløbet for 1997 udgør 2.071,5 mio. kr.
Indtil ikrafttrædelsen den 1. januar 2003 af § 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002 er bestemmelsen gældende i følgende affattelse:
Stk. 2. Ved opgørelsen af tilpasningsprocenten m.v. skal den i § 17 b og § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte
pensionsopsparing ikke fratrækkes i bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer.«
Bilag 2
Finansministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4. juli 2002
Bekendtgørelse om beregning af
satsreguleringsprocenten m.v.
I medfør af § 5, 2. pkt., i lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 13. november 1997, fastsættes:
§ 1.
Satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, samt det i
lovens § 4, stk. 4, nævnte puljebeløb (satspuljebeløbet) beregnes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
Opgørelsen af årslønnen
§ 2.
Til brug ved beregningen af tilpasningsprocenten, satsreguleringsprocenten, satstilpasningsprocenten og satspuljebeløbet for
finansåret opgøres den procentvise stigning i årslønnen på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik
(StrukturStatistikken).
Stk. 2.
Ved beregningen anvendes stigningen i årslønnen året to år forud for finansåret (lønåret) i forhold til årslønnen i året forud for
lønåret.
Stk. 3.
Årslønnen opgøres som den sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer, jf. lovens § 3. Beregningen af
bruttoårslønningerne baseres på det størst mulige antal identiske virksomheder, således at der indgår de samme virksomheder i
lønåret og året forud for lønåret.
Stk. 4.
Bruttoårslønningerne opgøres med korrektion for overarbejde/genetillæg og løn under fravær, således at bruttoårslønningerne
udtrykker årsfortjenesten ekskl. overarbejde og genetillæg i øvrigt for beskæftigede arbejdere og funktionærer uden sygefravær
m.v. Bruttoårslønningerne korrigeres endvidere for deltidsfrekvens. Fra bruttoårslønningerne trækkes arbejdsgiveres og
lønmodtageres bidrag til ATP samt arbejdsmarkedspensioner og andre pensionsordninger administreret af arbejdsgiveren. Den i § 17 f
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke i bruttoårslønningerne for arbejdere og
funktionærer.
Stk. 5.
Bruttoårslønningerne beregnes på grundlag af den årlige standardarbejdstid for fuldtidsbeskæftigede, således at
bruttoårslønningerne ikke påvirkes af skudår eller forskelle i antallet af søn- og helligdage m.v. Generelle aftalebaserede eller
lovfastsatte ændringer i arbejdstiden, herunder længere ferie, feriefridage, børnefamiliefridage eller kortere arbejdsuge, indgår
i beregningen af bruttoårslønningerne og dermed den procentvise stigning i årslønnen.
Stk. 6.
Årslønningerne opgøres som en sammenvejning af de gennemsnitlige bruttoårslønninger for voksne arbejdere og funktionærer.
Lønninger for lærlinge og elever indgår ikke i beregningen.
Stk. 7.
Ved sammenvejningen af de gennemsnitlige bruttoårslønninger for arbejdere og funktionærer for såvel lønåret som året forud for
lønåret anvendes den relative fordeling af antal præsterede arbejdsdage for arbejdere og funktionærer i året forud for lønåret som
vægte. Efter sammenvejningen afrundes årslønningerne til et kronebeløb med to decimaler.
Udviklingen i årslønnen
§ 3.
Stigningen i årslønnen beregnes efter, at der i årslønnen for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag
beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og efter at der i årslønnen året forud for lønåret er
fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året før finansåret.
De nævnte fradrag beregnes som et helt kronebeløb.
Tilpasningsprocenten
§ 4.
Tilpasningsprocenten beregnes som afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen, jf. § 3, og 2,0. Tilpasningsprocenten
opgøres med en decimal, jf. lovens § 3.
Satstilpasningsprocenten
§ 5.
Hvis den procentvise stigning i årslønnen, der indgår i beregningen af tilpasningsprocenten, er lavere end 2,0, svarer
satstilpasningsprocenten til tilpasningsprocenten, jf. lovens § 4, stk. 3.
Stk. 2.
Hvis den procentvise stigning i årslønnen er højere end 2,0 anvendes et beløb svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3
pct., til et puljebeløb, jf. § 7, og satstilpasningsprocenten svarer til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger
0,3, jf. lovens § 4, stk. 4.
Satspuljebeløbet, jf. lovens § 4, stk. 4, beregnes som 0,3 pct. af de samlede offentlige udgifter i lønåret til
indkomstoverførsler, der bl.a. udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter, samt tilskud afhængig af familie- og
boligforhold, som samtidig årligt reguleres af satsreguleringsprocenten, jf. lovens § 1. Satspuljebeløbet opgøres i millioner kr.
med 1 decimal.
Stk. 2.
I beregningsgrundlaget efter stk. 1 indgår:
børnetilskud, aktiveringsydelse, forbigående kontanthjælp, igangsætningsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, hjælp til
flygtninge m.v. i enkelttilfælde, sygedagpenge, barseldagpenge og sociale pensioner samt
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, delefterløn, fleksydelse, seniorydelse, overgangsydelse, deltagerstøtte ved
arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser (AMU-godtgørelse), uddannelsesgodtgørelse til ledige, etableringsydelse til
ledige, orlovsydelse til uddannelse og børnepasning, introduktionsydelse samt voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3.
De samlede årlige udgifter efter stk. 2, nr. 1, opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter i det kommunale budget- og
regnskabssystem. De samlede årlige udgifter efter stk. 2, nr. 2, opgøres på grundlag af regnskabstallene i statsregnskabet.
Ikrafttræden m.v.
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juli 2002.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen har virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret 2003.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 728 af 15. august 2001 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v. ophæves.
Finansministeriet, den 4. juli 2002
Thor Pedersen
/ Jakob Hald
Bekendtgørelse af lov om en satsreguleringsprocent
Gældende
LBK nr 237 af 27/02/2020
Finansministeriet
Ændringer:
0
Bekendtgørelse af lov om en satsreguleringsprocent
Herved bekendtgøres lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent med de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 339 af 2. april 2019.
Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. fastsættes for hvert finansår efter reglerne i denne lov en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent.
Stk. 2. De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten m.v., er de aktuelle, indtil da gældende.
Tilpasningsprocenten for et finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Tilpasningsprocenten opgøres med én decimal.
Stk. 2. Lønåret er det år, der ligger 2 år forud for finansåret.
Stk. 3. Årslønnen opgøres ved at sammenveje bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer med fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger m.v. Endvidere foretages i lønåret fradrag for lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret. I året forud for lønåret foretages fradrag for lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året forud for finansåret. Den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke.
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis ændringen i årslønnen, jf. § 3, er 2,0 pct. eller lavere.
Stk. 2. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0.
Finansministeren bekendtgør hvert år senest i august måned størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår.
Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., herunder regler, der tager højde for ændringer i det statistiske grundlag for beregningen af årslønsudviklingen efter § 3 og ændringer i arbejdstiden m.v.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003 og har virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret 2004. Samtidig ophæves lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 1. november 1997.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af den hidtil gældende lov om en satsreguleringsprocent, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der fastsættes i medfør af denne lov.
Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: