Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 39 af 09/01/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om en indskyder- og investorgarantiordning § 3

Følgende institutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Garantiformuen:

  1. Pengeinstitutter.

  2. Realkreditinstitutter.

  3. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, for så vidt angår den del af selskabernes aktivitet, der er omfattet af en tilladelse efter § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

  4. Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., for så vidt angår den del af forvalternes aktivitet, der er omfattet af bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

  5. Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter, investeringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis dækningen af indskydere og investorer i landet, hvor filialen har hjemsted, ikke svarer til dækningen af indskydere og investorer efter denne lov.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af kreditinstitutter, investeringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde med hjemsted i Danmark beliggende i lande uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået aftale med, kan undtages fra at være omfattet af Garantiformuen.