Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 2067 af 12/11/2021

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Noter

Lov nr. 664 af 8. juni 2017 (Mulighed for, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber i EU/EØS kan tilslutte sig Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og nye informationsforpligtelser for forsikringsagenter m.fl. ved markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler til forbrugere) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Lov nr. 375 af 1. maj 2018 (Fastsættelse af krav om medlemskab af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) for direkte tegnende skadesforsikringsselskaber i EU/EØS, som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark, og ændring af Fondens dækningsområde m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. (Udelades)

§ 4

De direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, og som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal senest den 31. august 2018 have givet alle deres relevante forsikringstagere og sikrede uden for Danmark i lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, meddelelse om, at de fra den 1. januar 2019 ikke længere er dækket af Fonden i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs. 1. pkt. finder ikke anvendelse for forsikringsselskabets udenlandske filialer og grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, der i medfør af § 3, stk. 8, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 8. september 2017, er fritaget for pligten til at betale bidrag til Fonden.

§ 5

Stk. 1. De direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der ved lovens ikrafttræden bliver medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden), jf. § 3 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal senest den 1. marts 2019 yde et engangsbidrag til Fonden i overensstemmelse med stk. 2.

Stk. 2. Engangsbidraget fastsættes til 50 kr. pr. police for følgende forsikringstyper, som forsikringsselskabet via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed har tegnet i Danmark, og som er i kraft på tidspunktet for lovens ikrafttræden:

  1. Motorforsikringer.

  2. Familieforsikringer.

  3. Husejerforsikringer.

  4. Sundhedsforsikringer.

  5. Ejerskifteforsikringer.

  6. Sælgeransvarsforsikringer.

  7. Byggeskadeforsikringer.

Stk. 3. Der betales 50 kr. pr. police, uanset om der på samme police er indtegnet flere af de forsikringstyper, der er nævnt i stk. 2, eller om flere personer eller enheder er dækket af samme police.

Stk. 4. Engangsbidraget kan uanset stk. 2 ikke være mindre end 100.000 kr.

Stk. 5. Et forsikringsselskab kan ved fastsættelse af engangsbidraget, jf. stk. 2, foretage modregning i eventuelle bidrag, som forsikringsselskabet tidligere har ydet til Fonden, eventuelt gennem andre forsikringsselskaber.

Stk. 6. Forsikringsselskabet skal i forbindelse med indbetaling af engangsbidraget til Fonden indsende en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til Fonden om, at engangsbidraget er korrekt beregnet. Uanset 1. pkt. kan et forsikringsselskab, der alene skal betale et engangsbidrag på 100.000 kr., jf. stk. 4, indsende en erklæring fra forsikringsselskabets ansvarlige ledelse til Fonden om, at engangsbidraget er korrekt beregnet.

Stk. 7. En forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene anvendes til betaling af engangsbidraget til Fonden.

Lov nr. 706 af 8. juni 2018 (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 24

Stk 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-6. (Udelades)

Lov nr. 552 af 7. maj 2019 (Gennemførelse af den politiske aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2-5. (Udelades)

Lov nr. 1374 af 13. december 2019 (Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.)1)

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 12 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3-7. (Udelades)

Lov nr. 1163 af 8. juni 2021 (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer og styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.)2)

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-9. (Udelades)

/ Jesper Berg

Officielle noter
  1. Lovændringen vedrører § 5 b og § 6, stk. 1.

  2. Lovændringerne vedrører § 1, stk. 2 og stk. 4, 2. pkt., § 3, stk. 2 og stk. 4, 2. pkt. og stk. 5, 1. pkt. og stk. 11, § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 7, § 5, stk. 3, 4, 6 og 7, § 5 c, § 6, stk. 1, 2. pkt., § 6. stk. 2, § 6, stk. 3, § 6 a, stk. 1, 3. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 2 og nr. 4, § 8, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, § 8, stk. 4 og § 12, stk. 1.