LBK nr 2067 af 12/11/2021
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 14b
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.)
Fonden skal samarbejde med organer, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab beliggende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, med andre berørte parter, herunder et forsikringsselskab, der er under konkursbehandling eller likvidation, dets administrator eller likvidator og de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne.
Stk. 2. Fonden skal sikre, at skadelidte, der ikke er dækket efter denne lov, men som kan være dækket af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), får de nødvendige oplysninger om mulighederne for at ansøge om erstatning hos DFIM.