Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 1

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) er en selvejende institution.

Stk. 2. Fonden skal yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5, når

skadesforsikringsselskabet bliver erklæret konkurs og
skadesforsikringsselskabet får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3. Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finder ikke anvendelse for Fonden.

Stk. 4. Ved ophør af Fonden træffer erhvervsministeren med finansministerens godkendelse beslutning om anvendelse af Fondens formue. Beslutning om anvendelse af Fondens formue træffes efter høring af de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Fondens administration.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber § 1

Retsinformation

Fonden foreslås oprettet som en privat selvejende institution i lighed med den eksisterende garantifond for indskydere og investorer. Det har ved udformningen af ordningen været et tungtvejende hensyn at undgå etablering af en egentlig offentlig, administrativ organisation. Samtidig er ordningen tilrettelagt således, at den i perioder, hvor den ikke træder i funktion, blot kræver et minimum af administration i fondsregi.

Stk. 2 fastlægger, hvilke forsikringsselskabers konkurs der omfattes af Fondens virke. Fonden skal dække direkte tegnende (modsat genforsikring) skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.. Dette omfatter selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og filialer her i landet af udenlandske skadesforsikringsselskaber fra såkaldte tredjelande, dvs. udenfor EU- og EØS - området. Det er således alene de selskaber, som efter EU-reglerne skal have en dansk tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, der skal være medlem af garantifonden. Filialer i Danmark af forsikringsselskaber i andre EU-lande vil således ikke være omfattet af garantifonden. Årsagen hertil er, at Finanstilsynet efter EU-reglerne ikke fører tilsyn med sådanne filialer. Det er overladt til hjemlandets tilsynsmyndigheder. Det er derfor ikke anset for hensigtsmæssigt at lade sådanne filialer eller selskaber, der tilbyder forsikringsydelser i Danmark uden at være etableret her, være omfattet af ordningen.