Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 89

Efter den gældende § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler efter lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, herunder nytteindsats. Det indebærer, at der for nytteindsats kan fastsættes nærmere betingelser for krav til omfanget og indholdet af et tilbud samt regler om, hvornår rimelighedskravet er opfyldt, hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere og nærmere regler om de regionale arbejdsmarkedsråds mulighed for at dispensere fra rimelighedskravet.

De nærmere regler herom er udmøntet i kapitel 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder i §§ 76-78, og i kapitel 3 og 4 i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.13.1.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 89, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nytteindsats, herunder om betingelser, indhold og omfang. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvornår betingelsen efter § 87 er opfyldt og om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet efter § 87, stk. 3.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse med sproglige justeringer.

Der påtænkes ligesom i dag udmøntet regler om bl.a., hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere, om at opgaverne i nytteindsats skal ligge ud over det normerede niveau hos arbejdsgiveren, om nytteindsats kan gives som servicearbejde for borgere, om forholdet til opgaver, der også udføres efter reglerne om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, og om at der ikke kan etableres nytteindsats der, hvor personen senest har været ansat.

Ligeledes påtænkes som hidtil udmøntet regler om rimelighedskravet, og om de regionale arbejdsmarkedsråds mulighed for at dispensere herfra for nytteindsats og regler om, at for offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelse til personer i nytteindsats som støtte efter de minimis-reglerne.

Der forventes videre at blive fastsat regler om, at alle ordinært ansatte indgår i opgørelsen af ordinært ansatte, og dermed vil personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser komme til at tælle med i opgørelsen af ordinært ansatte. Baggrunden herfor er, at der fremover skal ske en automatiseret opgørelse af antallet af ordinært ansatte på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, når der er etableret adgang til at trække data fra registeret. Dermed kan den tid, som virksomhederne skal bruge på at indtaste oplysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskudsjob minimeres.

Som led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og KL om udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal undersøge mulige modeller for en registerbaseret opgørelse af rimelighedskravet på baggrund af indkomstregisteret. Modellerne skal være afbalancerede i den forstand, at de skal tage hensyn til, at den enkelte person i et aktivt tilbud fortsat oplever at være på en arbejdsplads med kollegaer ansat på ordinære vilkår. Arbejdsgruppen skal belyse og rådgive beskæftigelsesministeren og forligskredsen om en udmøntningsmodel, som fastholder intentionerne og de overordnede hensyn i rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal på den baggrund udarbejde en udmøntningsmodel for rimelighedskravet.

Det mere præcise grundlag for opgørelse og udmøntning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive fastsat i bekendtgørelsen. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.