Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 81

I de gældende regler i § 55, stk. 7, § 59, stk. 2, og § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat bemyndigelser til beskæftigelsesministeren i forbindelse med ansættelse med løntilskud. Efter § 55, stk. 7, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.

Efter lovens § 59, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte undtagelser til § 59, stk. 1, om, at personer, der ansættes med løntilskud, i øvrigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. Og efter § 68, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler efter kapitlet, herunder regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.

Med hjemmel i bestemmelserne er der fastsat regler om ansættelse med løntilskud i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at de gældende bemyndigelser til beskæftigelsesministeren i kapitlet samles i en bestemmelse.

Det foreslås i § 81, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med løntilskud, og om at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse samt om rimelighedskravet efter § 77 og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.

Med hjemmel i bestemmelsen er det hensigten, at der ligesom i dag fastsættes bekendtgørelsesregler om bl.a., hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere, om afgrænsningen af, hvad der forstås ved en arbejdsgiver, om at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes i en virksomhed, som er ejet af personens ægtefælle m.v., og om at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes hos den arbejdsgiver, hvor personen senest har været ansat.

Der forventes videre fastsat regler svarende til de gældende om løn- og arbejdsvilkår, herunder om fastsættelse af arbejdstiden, om mulighed for ud over timelønnen at få andre tillæg og pension m.v. og om nedsættelse af arbejdstiden ved ordinær beskæftigelse i forbindelse med ansættelse hos offentlige arbejdsgivere.

Der forventes fastsat nye regler, således at personer kan fortsætte i et løntilskudsjob hos samme arbejdsgiver ved ydelsesskift, herunder om genberegning af løn og timetal ved offentligt løntilskudsjob, da der kan være tale om, at niveauet for personens forsørgelsesydelse kan have ændret sig.

Der forventes videre fastsat regler om høring af de ansatte, om merbeskæftigelseskravet og om rimelighedskravet. Der forventes i forhold til merbeskæftigelseskravet bl.a. fastsat regler om, hvad der forstås ved nettoudvidelse, om opgørelsen af antallet af ordinært ansatte, om afgræsning af virksomheden, og om hvordan merbeskæftigelseskravet påses.

Der forventes fastsat regler svarende til de gældende om, hvordan merbeskæftigelseskravet påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab og om, hvordan uenighed afgøres samt om, at personer i revalidering og førtidspensionister – ligesom i dag – enten kan opfylde kravet om nettoudvidelse eller et krav om, at stillingen fx er blevet ledig som følge af frivillig afgang m.v. Reglerne om merbeskæftigelseskravet vil blive fastsat, så de EU-krav, der stilles om merbeskæftigelse, overholdes.

Der forventes videre fastsat regler om, at merbeskæftigelseskravet fremover opgøres på samme måde for offentlige arbejdsgivere som for private arbejdsgivere.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at alle ordinært ansatte indgår i opgørelsen af ordinært ansatte, og dermed vil personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser komme til at tælle med i opgørelsen af ordinært ansatte. Baggrunden herfor er, at der fremover skal ske en automatiseret opgørelse af antallet af ordinært ansatte på baggrund af oplysninger fra indkomst¬registeret, når der er etableret adgang til at trække data fra registeret. Dermed kan den tid, som virksomhederne skal bruge på at indtaste oplysninger i det digitale ansøgningssystem VITAS i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskudsjob minimeres.

Som led i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af FH, DA og KL om udmøntning af rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal undersøge mulige modeller for en registerbaseret opgørelse af rimelighedskravet på baggrund af indkomstregisteret. Modellerne skal være afbalancerede i den forstand, at de skal tage hensyn til, at den enkelte person i et aktivt tilbud fortsat oplever at være på en arbejdsplads med kollegaer ansat på ordinære vilkår. Arbejdsgruppen skal belyse og rådgive beskæftigelsesministeren og forligskredsen om en udmøntningsmodel, som fastholder intentionerne og de overordnede hensyn i rimelighedskravet. Arbejdsgruppen skal på den baggrund udarbejde en udmøntningsmodel for rimelighedskravet.

Det mere præcise grundlag for opgørelse for og udmøntning af rimelighedskravet vil på baggrund af aftalekredsens beslutning i forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, blive fastsat i bekendtgørelsen. Det forventes at være muligt at etablere adgang til at trække data fra indkomstregisteret fra den 1. januar 2020.

Der forventes endelig fastsat regler svarende til de gældende om udelukkelse af visse virksomheder fx kriseramte virksomheder og om støtteintensiteten for støtte til private arbejdsgivere i tilknytning til ansættelse af personer med løntilskud. Reglerne fastsættes, så de EU-krav, der stilles, overholdes.

Der er tale om en videreførelse af gældende bemyndigelsesregler med enkelte ændringer og sproglige justeringer.