Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 8

Efter den gældende § 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).

Med hjemmel heri er der i §§ 2 og 3 og i § 39 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler om visitationen for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for og under integrationsprogrammet. Der er tillige i bekendtgørelse om matchvurdering fastsat regler om, at personer, der er visiteret til fleksjob og personer under revalidering, skal vurderes i forhold til tre match-kategorier.

For en nærmere gennemgang heraf henvises til afsnit 2.3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale.

Der er tale om en fortsættelse af den i dag gældende bemyndigelsesbestemmelse med en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om den lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale. Der påtænkes en udmøntning heraf i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats svarende til den gældende udmøntning.

Dvs. at en kontanthjælpsmodtager og en person, der modtager overgangsydelse i stedet for kontanthjælp uden for introduktionsprogrammet, skal vurderes jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. I modsat fald vil personen være aktivitetsparat. En person skal vurderes uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barriere - og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår – vil personen være åbenlyst uddannelsesparat.

Ligeledes svarende til i dag forventes det udmøntet, at vurderingen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat, skal finde sted ved den første samtale, og at i helt særlige tilfælde vil jobcenteret ved den første samtale ligeledes kunne vurdere, at en person har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen er aktivitetsparat. En person, der ikke ved den første samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat, vil være uddannelsesparat de første tre kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Ved udløbet af de første tre kalendermåneder vil personen blive visiteret endeligt som uddannelses- eller aktivitetsparat.

Også på samme måde som i dag forventes der udmøntet visitationsregler for personer, der modtager overgangsydelse under introduktionsprogrammet svarende til de oven for nævnte regler for, hvornår kontanthjælpsmodtagere er henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Forslaget medfører, at der, ligesom efter de gældende regler, vil kunne fastsættes regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj på Jobnet.

Værktøjet kan ligesom efter de gældende regler indeholde spørgsmål af såvel objektiv karakter, fx om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse etc., som spørgsmål af subjektiv karakter, fx om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

Værktøjet vil herefter foretage en statistisk baseret analyse af borgerens risiko for at blive langtidsledig ud fra en række objektive informationer om borgeren, som indhentes via dels Beskæftigelsesministeriets egne registre samt registre fra andre offentlige myndigheder, såsom fx alder, herkomst og ledighedshistorik. Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i afklaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og årsag til ledighed, herunder fx oplysninger om helbredsmæssige forhold.

Der sker med andre ord en sammenstilling og samkøring af borgerens egne oplysninger i værktøjet og de nævnte oplysninger fra eksterne registre. Borgerens egen vurdering af sine beskæftigelsesmuligheder indgår i den statistiske vurdering af borgerens risiko for langtidsledighed.

Værktøjet kan således medføre behandling af såvel almindelige, (ikke-følsomme personoplysninger), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, som behandling af særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Analysen foretages ved at sammenholde den konkrete borgers karakteristik med karakteristika for borgere, der tidligere har været langtidsledige. Modellen kan udskille en gruppe af borgere, der på baggrund af deres karakteristika, i gennemsnit, har en forhøjet risiko for langtidsledighed.

Værktøjet kan således medføre en form for behandling af personoplysninger, der udgør »profilering«, som i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 4, det defineres som »enhver form for automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person, navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske persons arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd, geografisk position eller bevægelser«.

Databeskyttelsesforordningens artikel 22 fastslår, at personer har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.

Værktøjet vil bruges til at understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering af borgeren med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats. Afgørelser træffes således ikke automatisk udelukkende på baggrund af screeningsværktøjet, men træffes af sagsbehandleren på baggrund af en samlet faglig vurdering af borgerens situation (beslutningsstøtte).

Inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at der anvendes passende matematiske eller statistiske procedurer til profileringen. Der vil endvidere blive gennemført tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der navnlig kan sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres. Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger på en måde, der tager højde for de potentielle risici for den registreredes interesser og rettigheder, og som hindrer bl.a. forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk status eller helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som resulterer i foranstaltninger, der har en sådan virkning. Derudover vil der blive gennemført de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger for løsningen inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 32.

I øvrigt vil værktøjet blive udviklet og administreret inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter i værktøjet, herunder for sikkerheden i systemet. De enkelte jobcentre og arbejdsløshedskasser er hver især dataansvarlige for brugen af værktøjet lokalt. Arbejdsløshedskassen kan alene anvende værktøjet for egne medlemmer.

Med hjemlen tydeliggøres det, at det både er jobcenteret og arbejdsløshedskassen, der kan benytte afklarings- og dialogværktøjet.

Det forventes, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne kan anvende et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj på Jobnet, samt at udviklingen og implementeringen af afklarings- og dialogværktøjet forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.