Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 72

Efter de gældende regler i §§ 55 og 75 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal løn- og arbejdsvilkår som udgangspunkt være overenskomstmæssige, når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

I de gældende regler i lovens § 55, stk. 2-6, og § 75 a, stk. 5 og 6, er dog opregnet en række undtagelser hertil.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, er der fastlagt en fast timeløn på 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive feriepenge m.v. Timelønnen danner grundlag for beregningen af personens arbejdstid under ansættelsen, jf. den gældende lovs § 55, stk. 3-5. For sygedagpengemodtagere følger det dog af gældende lovs § 55, stk. 6, at arbejdstiden fastsættes efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og en sygedagpengemodtager.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 3, skal lønnen til dagpengemodtagere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 55, stk. 4, skal lønnen til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og personer i ressource- og jobafklaringsforløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

For ledige selvforsørgende er det i den gældende lovs § 75 a, stk. 5 og 6, fastsat, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal udgøre

- 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og

- 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer.

Det er endvidere en betingelse for, at den ledige selvforsørgende kan få udbetalt løn svarende til 80 pct. af højeste dagpenge, at personens børn opholder sig her i riget bortset fra på Færøerne og i Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer, og arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, jf. lovens § 55, stk. 5.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.6.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 72, stk. 1, at ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 1-8 og 12, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-5.

Det foreslås dermed, at udgangspunktet fortsat er, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige, når dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ledige selvforsørgende, sygedagpengemodtagere samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås dog i stk. 2, at timelønnen udgør 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive feriepenge m.v.

Dermed foreslås det, at der fastlægges en fast timeløn i loven som gælder, selvom der ville være en højere eller lavere timeløn efter overenskomsten. Der vil skulle fastsættes bekendtgørelsesregler svarende til de gældende om, hvilke ydelser og tillæg, der kan udbetales ud over timelønnen, fx feriegodtgørelse og pension. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Timelønnen gælder, selvom der ville være en højere eller lavere timeløn efter overenskomsten. Timelønnen beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 189. Timelønnen offentliggøres årligt i vejledning om satser på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside og på retsinformation. I 2019 udgør timelønnen 127,90 kr. pr. time.

Timelønnen danner grundlag for beregningen af personens arbejdstid under ansættelsen, idet lønnen – for disse personer der modtager forsørgelsesydelser, bortset fra sygedagpengemodtagere – under ansættelsen skal ligge på niveau med personens forsørgelsesydelse, jf. forslagene til stk. 3 og 4. For en beskrivelse vedrørende sygedagpengemodtagere henvises til forslaget til stk. 6.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1.

Forslaget betyder, at for dagpengemodtagere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med deres dagpenge, og princippet er dermed, at de ikke får udbetalt mere, når de er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når de er ledige. Ved brugen af betegnelsen »på niveau med« betyder det i praksis, at lønnen bliver lidt højere end den hidtidige ydelse, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik for personer, der er omfattet af § 6, nr. 2-5, 7 og 8.

Forslaget betyder, at for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, samt personer i ressource- og jobafklaringsforløb, skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med deres ydelse.

For disse persongrupper er princippet dermed også, at de ikke får udbetalt mere, når de er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når de er ledige. Ved brugen af betegnelsen »på niveau med« betyder det i praksis, at lønnen bliver lidt højere end den hidtidige ydelse, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.

De nærmere regler om bl.a. opgørelsen af en persons samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Det foreslåes i stk. 3, nr. 3, at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, der er omfattet af § 6, nr. 12, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer omfattet af § 6, nr. 12.

Forslaget betyder, at for ledige selvforsørgende skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere, og 60 pct. af højeste dagpenge for andre (ikke forsørgere). Ved afgørelsen af, om personen har forsørgelsespligt over for børn følges vurdering efter lov om aktiv socialpolitik. Efter denne lov er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social- og Indenrigsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

Det bemærkes dog, at der efter forslaget til stk. 5, stilles yderligere betingelser for forsørgersatsen.

Det foreslås i stk. 4, at den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, jf. dog stk. 5 og 6.

Det forhold, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets begyndelse, betyder, at selvom der efter løntilskudsansættelsens start sker ændringer i personens ydelsesniveau, fortsætter ansættelsen med det oprindeligt beregnede løn- og timetal. Det gælder både, hvis personen efterfølgende ville have ret til en højere eller en lavere ydelse. I tilfælde hvor efterfølgende forhold betyder, at personen ville have ret til en højere ydelse, kan personen i stedet søge om supplerende hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Da timelønnen reguleres årligt på baggrund af dagpengereguleringen, vil der for en ansættelse, som løber over et årsskifte, fortsat skulle udbetales løn på baggrund af den oprindeligt fastsatte arbejdstid, men med den nye faste timeløn for året.

De nærmere regler om bl.a. beregningen af timelønnen forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 81. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

På baggrund af den faste timeløn og oplysninger om personens samlede forsørgelsesydelse, vil den offentlige arbejdsgiver kunne fastsætte arbejdstiden pr. uge på baggrund af personens dagpenge/hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ugebeløbet tillægges arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., svarende til, at den ugentlige ydelse divideres med 0,92. Herved fremkommer den opregulerede ydelse. Arbejdstiden pr. uge beregnes herefter ved at dividere den opregulerede ydelse med den faste timeløn. Det beregnede antal timer, oprundes til nærmeste hele timetal. Ugelønnen omregnes til månedsløn ved at gange med 13/3.

Eksempel: Dagpengemodtager (max. dagpengesats) (2019-tal).

En dagpengemodtager med max. dagpengesats: 4.355 kr. pr. uge.

Beløbet reguleret med 8 pct. AM-bidrag: 4.355 kr.: 0,92 = 4.733,70 kr.

Antallet af timer pr. uge: 4.733,70 kr.:127,90 kr. (Reguleret ugebeløb: timelønnen) = 37,00 timer.

Den ugentlige arbejdstid udgør dermed 37 timer.

Ugelønnen udgør: 37 x 127,90 kr. = 4.732,30 kr. pr. uge.

Der forventes med hjemmel i forslaget til § 81 at blive fastsat nærmere regler om bl.a. hvilke ydelser/tillæg, der kan dækkes ud over lønnen pr. arbejdstime, afspadsering af over- og merarbejde og nedsættelse af timetal ved ordinær beskæftigelse. For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 81.

Det foreslås i stk. 5, at for personer omfattet af § 6, nr. 12, er det en betingelse for udbetaling af en løn på niveau med 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter stk. 3, nr. 3, at børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Forslaget omfatter ledige selvforsørgende, som har forsørgelsespligt over for børn, og betyder, at det for disse personer er en yderligere betingelse for at få udbetalt en løn svarende til 80 pct. af højeste dagpenge, at børnene, som de har forsørgelsespligt over for, opholder sig her i landet. Kravet gælder dog ikke for ledige selvforsørgende, som er EU/EØS-borgere. Her kan børnene befinde sig i et andet EU-/EØS-land.

Det foreslås endelig i stk. 6, at ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem jobcenteret, arbejdsgiveren og personen. Forslaget omhandler arbejdstiden ved ansættelse af sygedagpengemodtagere.

Forslaget omfatter sygedagpengemodtagere og betyder, at arbejdstiden fastsættes individuelt på baggrund af en aftale mellem jobcenteret, arbejdsgiveren og sygedagpengemodtageren. Der skal dermed ikke ske samme beregning af arbejdstiden som for de øvrige målgrupper.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.