Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 40

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af lovens § 2, der kan få en indsats efter loven, have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes.

Efter den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 1, 1. pkt., skal personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, have en rehabiliteringsplan.

Efter den gældende bestemmelse i § 30 b, kan der for personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.

For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, som er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der skal have et uddannelsespålæg, fremgår uddannelsespålægget som en del af »Min Plan« efter den gældende bestemmelse i § 21 b, stk. 10.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.8.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 40, stk. 1, at personer omfattet af forslaget til § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen.

Forslaget medfører, at alle personer omfattet af lovens målgrupper, som kan få en indsats efter forslaget til denne lov, skal have en »Min Plan«. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitets- og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, personer i revalidering, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Det betyder bl.a., at sygedagpengemodtagere også skal have »Min Plan« i forbindelse med opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, uanset at de ikke får tilbud efter forslaget til kapitel 11, 12 og 14, jf. også forslaget til § 13 c, stk. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Aftalen om opfølgning i sygedagpengesagen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan«.

Ligeledes skal personer ansat i fleksjob også have »Min Plan«, uanset de ikke deltager i et tilbud efter denne lov. Det skyldes, at fleksjobbet som udgangspunkt er midlertidigt, og at jobcenteret løbende skal følge op på fleksjobbet.

»Min Plan« skal medvirke til, at understøtte personens aktive deltagelse i egen sag. »Min Plan« er ikke et sagsbehandlingssystem, men et værktøj, der anvendes i dialogen med borgeren. »Min Plan« skal give personen et overblik over, hvilken indsats, aktivitet m.v. personen skal deltage i, med henblik på at forbedre personens muligheder for at opnå varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. For sagsbehandleren skal »Min Plan« understøtte indsatsen med at hjælpe personen i job eller tættere på job og sikre koordinering på tværs af jobcentre, arbejdsløshedskasser og evt. andre forvaltninger.

Anvendelsen af »Min Plan« bliver målrettet, så den fremover understøtter en klar arbejdsdeling mellem stat og kommuner og arbejdsløshedskasser. Det er kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der har kompetencen til og ansvaret for at vejlede personen fx i forbindelse med afgivelse af et tilbud.

Fremover vil »Min Plan« derfor alene indeholde en beskrivelse af de aftaler, aktiviteter og tilbud, som personen har aftalt sammen med sagsbehandleren. Det betyder, at staten (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) ikke længere vil it-understøtte, at »Min Plan« skal kunne bruges som en afgørelse og der vil således ikke længere være supplerende vejledningstekster i »Min Plan«.

Det foreslås i stk. 2, at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, skal have en rehabiliteringsplan.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i alle de sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb, sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Herudover udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel i sager om jobafklarings- og ressourceforløb samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Forslaget er en videreførelse af den gældende lovs § 30 a, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 3, at for personer omfattet af § 6, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan, eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke, udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Komplekse og sammensatte problemer kan fx dække over, at personen har flere samtidige udfordringer, som fx sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, der vil skulle tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for personen. Hertil kan personen have flere planer for indsatserne, i form af fx et krav om »Min Plan« eller en rehabiliteringsplans indsatsdel på beskæftigelsesområdet eller forældre, der kan eller skal have tilbud om at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.

Ved koordinationsbehov forstås, at der er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af personens tilværelse, fx i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud, og at der er et behov for koordination mellem disse.

Kommunens vurdering af, om personen med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og vil bl.a. baseres på, om personen vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan.

Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for familien. Derudover kan andre personlige forhold for personen, fx personens motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer m.v. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt personen bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om personen kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen vil ikke give personen et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan.

Den helhedsorienterede plan udarbejdes med personens samtykke. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan. Personens samtykke til udarbejdelse af en helhedsorienteret plan skal ske i ovrensstemmelse med definitionen af samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11 og betingelserne for samtykke i forordningens artikel 7.

I det tilfælde, at personen ikke ønsker at samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan, vil personen fortsat være berettiget til planer efter den sektorspecifikke lovgivning, som fx »Min Plan«.

Jobcenterets beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som personen vil have ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan vil således ikke være en forvaltningsretlig afgørelse, og personen kan ikke klage over jobcenterets beslutning. Personen kan dog godt klage over de tilbud, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Kommunen har fortsat pligt til at registrere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet i en helhedsorienteret plan.

Forslaget er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30 b, stk. 1, og der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.