Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 197

Efter de gældende regler i § 120, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der deltager i jobafklarings- og ressourceforløb.

Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 for personer, der er omfattet af alle målgrupper i § 2. Det gælder dog ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Refusionen omfatter således udgifter til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning. For visse målgrupper er der refusion af udgifter til undervisningsmaterialer efter § 119.

Bestemmelsen omfatter også særlige udgifter, jf. § 76, stk. 3, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for revalidender og personer, der deltager i jobafklarings- og ressourceforløb. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere, der deltager i tilbud om forrevalidering som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.

Efter de gældende regler i § 120, stk. 1, nr. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 for personer, der er omfattet af målgrupperne i § 2.

Det gælder dog ikke for befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere efter § 82, stk. 1, som udbetales af arbejdsløshedskasserne, jf. lovens § 109.

Efter de gældende regler i § 122, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 74. Det vedrører personer, der er visiteret til eller ansat i fleksjob, og som kan have behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretning til at opnå eller fastholde ansættelse i fleksjob. Derudover kan de få kortvarige kurser. Foruden ansatte i fleksjob omfatter det personer på ledighedsydelse, der er visiteret til fleksjob.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.33.1.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 197, nr. 1, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 26 for personer, der er omfattet af § 6, nr. 7 og 8.

Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte, som er beskrevet i lovforslagets kapitel 26, hvis udgifterne vedrører personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, der er personer i jobafklaringsforløb, og nr. 8, der er personer i ressourceforløb.

Derimod vil kommunen ikke kunne få refusion af udgifter til mentorstøtte for andre målgrupper pr. 1. juli 2019, bortset fra visse udlændinge omfattet af lovforslagets § 202.

Det foreslås i nr. 2, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til kortvarige kurser efter § 162.

Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommunes udgifter til kortvarige kurser, som er beskrevet i lovforslagets § 162. Refusionsbestemmelsen vil gælde udgifter for personer omfattet af § 6, nr. 9, der er personer på ledighedsydelse, eller som er ansat i fleksjob, og som kan have behov for hjælp til kortvarige kurser til at opnå eller fastholde ansættelse i fleksjob.

Refusionsbestemmelsen har hidtil fremgået af gældende § 122, stk. 2, med refusionsbestemmelser for personer i fleksjob, men det foreslås at samle refusionsbestemmelser om hjælpemidler i lovforslagets § 197.

Det foreslås således i nr. 3, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning efter §§ 172, 178 og 179.

Lovforslagets § 172 vedrører udgifter til personer i tilbud efter lovforslagets kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som kan have behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretning til at opnå eller fastholde tilbuddet.

Lovforslagets § 178 vedrører udgifter til personer, der er ansat i ordinær beskæftigelse, selvstændige samt ansatte i seniorjob, og som kan have behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretning til at opnå eller fastholde ansættelsen.

Lovforslagets § 179 vedrører udgifter til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning til personer, der er på ledighedsydelse eller som er ansat i fleksjob, og som kan have behov for hjælpemidler som arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretning til at opnå eller fastholde ansættelse i fleksjob.

Med forslaget vil de refusionsbestemmelser, der omhandler udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning blive samlet i § 197, nr. 3.

Det foreslås i nr. 4, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til særlige udgifter efter § 173.

Dermed vil staten skulle refundere 50 pct. af en kommunes udgifter til særlige udgifter, hvis udgiften vedrører personer, der deltager i jobafklarings- eller ressourceforløb, samt personer i revalidering, og som vil kunne få støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter lovforslagets kapitel 14 om vejledning og opkvalificering, eller følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som beskrevet i lovforslagets § 173. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere, som deltager i tilbud om forrevalidering som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.

Særlige udgifter efter lovforslagets § 173 kan være udgifter til dobbelt husførelse, udgifter til børnepasning for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx vil personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl pga. ægtefælle og børns forhold, få mulighed for at få dækket udgifter til dobbelt husførelse.

Refusionsreglerne vedrørende hjælpemidler og særlige udgifter i § 197, nr. 3 og 4, vil fremover omfatte færre personer end nugældende regler, hvilket skyldes de samtidigt foreslåede ændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det medfører, at refusion af hjælpemidler og særlige udgifter til personer omfattet af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremover skal ydes efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., når disse personer er i løntilskud efter kompensationsloven, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ansat i fleksjob, eller skal ansættes i fleksjob. Det gælder også, når disse personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at disse personer kan drive selvstændig virksomhed.

Det foreslås i nr. 5, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 175, jf. dog § 198.

Kommunen vil således kunne få 50 pct. refusion af befordringsgodtgørelse, som kommunen udbetaler til alle målgrupper, der er omfattet af forslagets § 175 om befordringsgodtgørelse. Det vil dog fortsat gælde, at befordringsgodtgørelse efter lovforslagets § 175, stk. 1, til dagpengemodtagere udbetales af arbejdsløshedskassen, jf. lovforslagets § 175, stk. 5, og at kommunen medfinansierer statens udgifter hertil, jf. lovforslagets § 198.

Befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 1, omhandler den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og vedrører tranport som retur er mere end 24 km.

Kommunen vil efter bestemmelsen kunne få refusion, hvis kommunen har udbetalt befordringsgodtgørelse efter lovforslagets § 175, stk. 4, til dagpengemodtagere, hvor kommunen – ligesom for de øvrige målgrupper – afholder faktiske udgifter, som er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der er tale om en videreførelse af gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.