LBK nr 280 af 01/03/2024
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 178
Jobcenteret kan for at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Stk. 3. Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af tilskud til mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives på baggrund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 6. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Stk. 7. Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 178
RetsinformationDet fremgår af den gældende § 100, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 2, at det er en betingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller at redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Af den gældende § 100, stk. 3, fremgår det, at hjælpemidler i stedet for tilskud kan gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Med hjemmel i den gældende § 100, stk. 4, har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Af den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.28.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 178, stk. 1, at jobcenteret for at fremme at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Der vil således kunne gives udgifter til hjælpemidler i form af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj, særlige instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor. Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 63-11.
Det vil sige, at der i disse tilfælde ikke kan bevilges hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Forslaget betyder, at de gældende regler om hjælpemidler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i loven.
Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på lovniveau.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.
Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj kan betragtes som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at udgiften skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at afholde.
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-9-04.
Forslaget betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp til et hæve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som anses for almindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde. Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger ud over, hvad en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det foreslåede er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-5-08.
Forslaget er for målgruppen en videreførelse af gældende ret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler fremgår dette i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en videreførelse af gældende ret dog således at det foreslås, at reglerne om hjælpemidler samles på lovniveau.
Det foreslås i stk. 3, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Forslaget indebærer, at det justeres således, at det fremgår af lovteksten, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sager om mindre arbejdspladsindretninger.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole, specialtelefon, teleslynge, læseapparat, talegenkendelsesprogram, ergonomisk stol, læseprogrammer, specialordbog, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller en døråbning, for at en person kan komme igennem døren.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud til hjælpemidler kan gives på baggrund af dokumenterede udgifter.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om tilskud til en konkret udgift, og at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere udgiften.
Det forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede udgifter, da der skal være tale om dokumenterede udgifter.
Dokumentation for udgifterne kan fx være i form af en faktura eller kvittering.
Forslaget medfører, at de gældende regler om hjælpemidler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, foreslås fastsat i loven.
Det foreslås i stk. 5, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjælpemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos personen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyanskaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som udlån.
Det forudsættes, at for en person, der flytter bopæl til en anden kommune men fx beholder ansættelse, vil det kunne aftales med fraflytter-kommunen, at borgeren beholder det hjælpemiddel, som fraflytter-kommunen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibeholdes.
Det foreslås i stk. 6, at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller formue, når der gives tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan dermed gives uanset om personen har en høj indtægt eller om personen har en større opsparing.
Det foreslås i stk. 7, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Som en konsekvens af, at reglerne om hjælpemidler til personer med handicap overflyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv, foreslås det, at det indsættes, at for at give tilskud til hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Dette gøres for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det formål at dække samme behov. Forslaget medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som eksempel på personer, der ikke kan gives hjælpemidler efter denne bestemmelse, kan nævnes folkepensionister. Det fremgår af Ankestyrelsens Principafgørelse N-16-06, at en folkepensionist ikke er omfattet af muligheden for at få tilskud til udgifter til hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skyldes, at folkepensionister ikke er omfattet af målgruppen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som en konsekvens af, at de nuværende regler om hjælpemidler i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes i loven, foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse ikke videreføres.
Der henvises til afsnit 2.28. i de almindelige bemærkninger.