Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 167

Efter den gældende § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, jf. kapitel 9 b. Det vil sige, at mentorstøtten indgår i jobcenterets tilbudsvifte. De gældende regler om mentorstøtte er således placeret i lovens afsnit IV om tilbud m.v.

Efter den gældende § 31 b, stk. 1, kan der gives tilbud om mentorstøtte til personer for at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Efter den gældende § 31 c, stk. 1, 2. pkt., kan aftale om mentorstøtte højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Efter den gældende § 31 b, stk. 2, har personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Det foreslås at placere bestemmelserne om mentorstøtte i kapitel 26 i afsnit VIII om understøttelsen af indsatsen. Det betyder, at mentorstøtte ikke længere vil være et tilbud, men en understøttende indsats.

Det indebærer, at mentorstøtten ikke længere vil kunne gives som et ret og pligttilbud til aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

Formålet med den nye placering er at fremhæve, at mentorstøtte anvendes til at understøtte indsatsen. Mentorstøtten vil med den nye placering i loven fortsat kunne anvendes som et skridt på vejen mod opstart af aktive tilbud og kan også fortsat anvendes som supplement og støtte til den aktive indsats. På den måde får jobcenteret større frihed til at bevilge mentorstøtte, hvor og hvornår det giver mening. Jobcentrene skal med forslaget fortsat igangsætte de aktiviteter, der bringer personen tætter på job, og det er således fortsat intentionen, at ingen skal gå passive.

Det forhold, at mentorstøtte fremover vil være en understøttende indsats og ikke et tilbud, indebærer også, at jobcenteret med forslaget fortsat vil skulle overveje mentorstøtte som indsats for personer, der ikke er i stand til at deltage i tilbud. Jobcentrene skal med forslaget tilpasse mentorforløbenes indhold til den enkelte persons situation og behov. Dette skal så vidt muligt ske i et samarbejde med mentoren og personen.

Forslaget ændrer ikke på, at der fortsat skal træffes en afgørelse om mentorstøtte. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8. om planer.

Det foreslås i § 167, stk. 1, at med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte for en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b, stk. 1, og § 31 c, stk. 1, 2. pkt. Det betyder, at målgruppen for mentorstøtte som hidtil ikke vil være begrænset til målgrupperne i loven. Også andre personer, der har brug for mentorstøtte til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse, kan få mentorstøtte gennem jobcenteret. Formålet med mentorstøtten vil være rettet mod personens beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder. Det vil være afgørende, at mentorfunktionen understøtter, at en person fastholdes eller får fodfæste på arbejdsmarkedet, i et tilbud om uddannelse eller på en uddannelse, som følges på ordinære vilkår. Det vil også gælde i tilfælde, hvor et job eller en uddannelse først bliver aktuelt på lidt længere sigt.

Det forudsættes, at mentoren løbende skal mødes med personen, fx på virksomheden, hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet eller lignende. Kontakten vil også, hvis særlige omstændigheder taler herfor, kunne ske på anden vis, fx telefonisk. For at sikre, at formålet med mentorstøtten bliver opfyldt, vil det være vigtigt, at der løbende er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende relation mellem mentor og personen. Den direkte kontakt vil skulle svare til de timer, som personen har fået bevilget.

Med forslaget vil mentorstøtte være et individuelt redskab, der skal tilpasses den enkelte persons situation og behov. Deri ligger, at mentorstøtte ikke kan anvendes til en bestemt eller ubestemt kreds af personer, fx en af jobcenteret sammenbragt gruppe ledige eller unge i en fritidsklub eller lignende.

Der vil eksempelvis kunne bevilges mentorstøtte til en person, der er ansat i et fleksjob, når den sædvanlige introduktion til arbejdspladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kollegaer og ledere ikke rækker til at fastholde personen i jobbet. For personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, vil mentoren kunne hjælpe med at få bragt stabilitet og struktur ind i hverdagen og dermed styrke personen i troen på at kunne udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet. For personer, der påbegynder en uddannelse på ordinære vilkår, vil mentorstøtte på en uddannelsesinstitution skulle være andet og mere end den vejledning, en uddannelsesvejleder sædvanligvis giver.

Jobcentrene vil tillige med forslaget kunne give mentorstøtte i tilknytning til et særligt tilrettelagt projekt under vejledning og opkvalificering, hvis mentorens indsats ligger ud over, hvad der sædvanligvis forventes i projektet. Mentorstøtte vil også kunne indgå som et fast element i særligt tilrettelagte projekter. Som yderligere eksempler vil der også kunne gives mentorstøtte til personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

Eksempler på mentoropgaver kan være det faglige, hvor personen støttes i forhold til konkrete arbejdsopgaver, det personlige, hvor personen støttes i forhold til at håndtere psykiske, sociale, misbrugs, familiemæssige og økonomiske problemer, det praktiske, hvor personen støttes i at få struktur på dagligdagen, det afprøvende, hvor personen støttes i at afprøve og afklare ressourcer og barrierer herunder matche personen til virksomheden, afklare fremtidige job- og uddannelsesmuligheder samt afklare eventuelle skånebehov m.v.

Målgruppen for mentorstøtte vil med forslaget være personer, der skal opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, samt alle målgrupper i loven, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse.

Der vil ikke kunne gives mentorstøtte til en person, hvis der ikke er et beskæftigelses- eller uddannelsesformål med mentorstøtten. Med forslaget kan der fx gives mentorstøtte til personer i seniorjob, der anses for at være i ordinær beskæftigelse i forhold til mentorstøtte, samt til voksenlærlinge, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, eller andre tilbud i beskæftigelsesindsatsloven, samt til voksenlærlinge, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud eller andre tilbud i beskæftigelsesindsatsloven, idet disse beskæftigelsesforhold anses for at være ordinær beskæftigelse i forhold til mentorstøtte. Perioder med mentorstøtte skal ikke medregnes i opgørelsen, der vedrører kravet om forudgående ledighed som betingelse for at blive omfattet af reglerne om voksenlærlingeordningen. Der kan godt gives mentorstøtte samtidig med, at der gives tilskud til ansættelse af voksenlærlingen.

Forslaget indebærer også, at fx personer under afsoning kan få mentorstøtte efter loven, hvis formålet er beskæftigelses- eller uddannelsesrettet. Dette kan fx forekomme, når en person i udslusningsfasen har behov for en mentor for at opnå beskæftigelse efter endt afsoning.

Forslaget indebærer også, at unge, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, efter en konkret vurdering kan få mentorstøtte i overgangen til uddannelse på ordinære vilkår, så flere kan få en god start på uddannelsen. Der kan tillige gives mentorstøtte for at fastholde den unge i uddannelsen, så risikoen for at falde fra uddannelsen mindskes.

En person, der er ansat i et fleksjob, kan få mentorstøtte som understøttende indsats, når den sædvanlige introduktion til arbejdspladsen og den løbende hjælp eller støtte fra kolleger og ledere ikke rækker til at fastholde personen i jobbet. Samtaler mellem mentor og personen kan fx handle om forhold på arbejdspladsen, opbygning af en struktureret hverdag, sociale forhold, misbrugsproblemer og andre personlige problemer.

For personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal mentorstøtten hjælpe med at få bragt stabilitet og struktur ind i hverdagen og dermed styrke personen i troen på at kunne udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet.

For personer, der påbegynder en uddannelse på normale vilkår, skal mentorstøtte på uddannelsesinstitutionen være andet og mere end den vejledning, som en uddannelsesvejleder giver.

Forslaget indebærer desuden, at mentorstøtten ligesom i dag kan bevilges i en periode på op til 6 måneder. Når en periode med mentorstøtte er udløbet, kan jobcenteret efter en konkret vurdering bevilge mentorstøtte for en ny periode på op til 6 måneder. Der kan således bevilges flere perioder med mentorstøtte ud fra en konkret vurdering af personens behov.

Det foreslås i stk. 2, at personer omfattet af § 6, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 31 b, stk. 2. Forslaget indebærer, at personer, der er omfattet af lovens § 6, herunder fx kontanthjælpsmodtager, personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, eller sygedagpengemodtagere, har ret til mentorstøtte i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse.

Det vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, at sundhedsvæsenet hurtigst muligt, efter at tidspunktet for udskrivningen bliver kendt, skal meddele jobcenteret, at personen udskrives, samt oplyse tidspunktet herfor. Det er herefter jobcenterets pligt at undersøge, om personen ønsker mentorstøtte i forbindelse med udskrivningen, og sørge for at der knyttes en mentor til personen, hvis det er tilfældet.

Mentorstøtte kan med forslaget tilbydes op til 3 måneder forud for udskrivelsen, og indtil personen har opnået en stabil og struktureret hverdag. Personen har ret til mentorstøtte i 6 måneder i alt. Jobcenteret kan derefter give mentorstøtte efter de almindelige regler efter forslaget til stk. 1., hvis personen er i målgruppen for mentorstøtte som understøttende indsats. Jobcenteret vil som i dag skulle koordinere indsatsen i forhold til andre forvaltningsområder.

Formålet med mentorstøtten vil med forslaget være at hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Dette skal ske igennem en tidlig afklaring af personens ønsker, ressourcer og muligheder samt ved inddragelse af jobcenteret og efter behov sundhedsvæsenet. Forløbet bør indledes med et møde mellem den indlagte person, mentoren og jobcenteret m.v. Det kan også være relevant at inddrage hospitalet eller egen læge.

Med forslaget er det alene personer, der er indlagt på grund af psykiske lidelser, der har ret til en mentorstøtte i form af udskrivningskoordinator. Dette vil gælde uanset, hvor længe personen har været indlagt. Bestemmelsen vil som i dag ikke omfatte personer, der er i ambulant behandling eller dagbehandling eller personer, der er indlagt med fysiske lidelser.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 31 b, og § 31 c, stk. 1, 2. pkt. med den ændring, at mentorstøtte ikke skal kunne gives som et tilbud, men som en understøttende indsats.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.26.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.