LBK nr 280 af 01/03/2024
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 111a
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fravigelse af fristen for, hvornår rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafklaringsforløb, jf. § 109, stk. 1, og om iværksættelse af indsatsen i jobafklaringsforløbet, inden sagen forelægges for rehabiliteringsteamet.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 111a
RetsinformationEfter den gældende § 68 e, stk. 1, skal kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes
-
at kunne vende tilbage i arbejde,
-
at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller
-
at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Efter den gældende stk. 2, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3.
Efter den gældende stk. 3, skal der, hvis kommunen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter den gældende § 68 f iværksættes
-
en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og
-
et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder, jf. den gældende § 18, stk. 2.
Efter den gældende stk. 4, skal kommunen, inden den forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at kunne vende tilbage i arbejde.
Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis vil kunne vende tilbage i arbejde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb.
Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis er i målgruppe for endnu et jobafklaringsforløb. Er det tilfældet forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have endnu et jobafklaringsforløb.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at kommunen inden ophør af et jobafklaringsforløb skal foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i arbejde, herunder om personen vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Forslaget betyder, at jobcenteret inden ophør af et jobafklaringsforløb skal vurdere, hvilken indsats den enkelte person har behov for, herunder om personen eksempelvis er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Er det tilfældet forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver en indstilling om, hvorvidt de vurderer, at personen skal have et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 e, stk. 1 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 2, at vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i organiseringsloven, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.
Forslaget betyder, at hvis kommunen vurderer, at personen er i målgruppe for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal rehabiliteringsteamet behandle sagen og give indstilling om, hvorvidt personen skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 e, stk. 2 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 3, at vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.
Forslaget betyder, at der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene skal iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderes, at der er i risiko for, at personen fortsat vil være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 e, stk. 3 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Reglen om det intensiverede kontaktforløb i den gældende § 68 e, stk. 3, udgår af forslaget til nyt stk. 3 som følge af forslaget om et nyt kontaktforløb for alle målgrupper.
Det foreslås i stk. 4, at inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde.
Forslaget betyder, at kommunen i sager om nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år skal vurdere, om der er behov for en vurdering fra klinisk funktion af personens muligheder for at arbejde. En vurdering fra klinisk funktion vil sammen med rehabiliteringsplanens forberedende del danne grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen og for teamets indstilling om, hvorvidt personen er berettiget til et nyt jobafklaringsforløb.
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af den gældende § 68 e, stk. 4 og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til afsnit 2.18. i de almindelige bemærkninger.