Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 280 af 01/03/2024

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 105a

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) d. 30/12/2024

En person omfattet af § 6, nr. 2-5, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen, jf. dog stk. 2 og § 106. Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2. Jobcenteret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten efter stk. 1 under hensyn til personens helbredsmæssige situation. Jobcenteret kan endvidere nedsætte antallet af timer efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i.

Stk. 3. Jobcenteret skal igangsætte, og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 måned.