Bekendtgørelse af lov om elektroniske cigaretter m.v. § 4

Der gælder i dag ingen forpligtelse for leder eller arbejdsgiver til at fastlægge en politik for anvendelse af elektroniske cigaretter på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og andre steder, hvortil offentligheden har adgang.

Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 1, at lederen eller arbejdsgiveren på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1, og på steder, hvortil offentligheden har adgang, skal udarbejde en skriftlig politik for anvendelse af elektroniske cigaretter. Politikken skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere og besøgende. Der gælder således alene et krav om skiltning f.eks. på arbejdspladser i land og på offshoreanlæg. Det foreslås også, at denne forpligtelse skal gælde for steder, hvortil offentligheden har adgang. Politikken skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere og besøgende, f.eks. via et opslag på arbejdspladsens intranet eller ved skiltning. Der vil ikke være noget til hinder for, at politikken indarbejdes i den skriftlige rygepolitik, som den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde og gøre tilgængelig for arbejdspladsens medarbejdere efter § 5, stk. 1, i lov om røgfri miljøer. Dog vil der være krav om, at politikken i så fald også gøres tilgængelig for brugere og besøgende.

Bestemmelsen finder anvendelse på skibe, uanset om skibet befinder sig uden for dansk territorium. Udenlandske skibe vil ikke være omfattet af pligten i stk. 1, ligesom pligten heller ikke vil gælde for passagerskibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. Dette følger af reglerne om jurisdiktion.

Begrundelsen for bestemmelsen er, at befolkningen bliver oplyst om, på hvilke arbejdspladser og steder, hvor offentligheden har adgang, der må anvendes elektroniske cigaretter. Befolkningen vil dermed få mulighed for at indrette sig derefter.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår det, at politikken, jf. stk. 1, som minimum skal indeholde oplysning om, hvorvidt og i givet fald hvor der må anvendes elektroniske cigaretter. Det vil således bl.a. være et krav, at politikken indeholder oplysninger om, hvorvidt der må anvendes elektroniske cigaretter på arbejdspladsen og i givet fald hvor. Kravene til politikken foreslås fastsat, for at den kan virke efter hensigten.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der allerede foregår en omfattende selvregulering af, hvor elektroniske cigaretter må anvendes. Der er således allerede mange virksomheder, butikker, restauranter m.v., der skilter med, at man ikke må bruge elektroniske cigaretter indenfor. Derfor vil et krav om skiltning i mange tilfælde allerede være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i punkt 2.2.