LBK nr 285 af 01/03/2023
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om ejendomskreditselskaber § 8d
Et ejendomskreditselskab kan kun gøre en ændring af renter, gebyrer eller andet vederlag gældende, hvis ejendomskreditselskabet har iagttaget § 8 c, stk. 1, 2 og 4, jf. dog stk. 2 og § 8 c, stk. 5.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for uvæsentlige stigninger i gebyrer og andet vederlag end renter.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om ejendomskreditselskaber § 8d
RetsinformationDet foreslås i stk. 1, at pantebrevsselskaber og finansielle virksomheder, der handler erhvervsmæssigt med pantebreve, skal opfylde nærmere fastsatte oplysningskrav.
Den finansielle krise har påvist, at bankernes håndtering af pantebreve har været for lemfældig, og har tydeliggjort behovet for, at der ved handel med pantebreve foretages en grundig vurdering af den bagvedliggende sikkerhed. Pantebrevsmarkedet fungerer som et alternativ til almindelig realkreditbelåning og knytter sig typisk til den yderste og mest usikre værdi på en ejendom. Det er derfor vigtigt, at en køber i tilknytning til køb af et pantebrev får en god og smidig mulighed for at gøre sig bekendt med en række forhold om pantebrevet.
For at en køber af et pantebrev skal kunne vurdere pantebrevets reelle værdi, er der behov for at kræve at en række oplysninger skal stilles til rådighed for køberen.
§ 8 stiller derfor krav om, at køberen, senest i forbindelse med at der indgås en aftale, skal have oplysninger om pantebrevet og de omstændigheder, hvorunder det er blevet udstedt, så køberen er i stand til at vurdere pantebrevets reelle værdi, og til selv at undersøge en række forhold i forbindelse med købet.
Køberen skal have oplysning om, i hvilken forbindelse pantebrevet er udstedt, herunder om der er tale om et nyudstedt pantebrev eller om pantebrevet er udstedt tidligere og nu sælges videre.
Pantebrevsselskabet skal ligeledes oplyse, hvilken type af fast ejendom pantebrevet giver sikkerhed i. Det kan således være afgørende for køberen af pantebrevet, at få oplyst, hvorvidt pantebrevet er udstedt med sikkerhed i en beboelsesejendom, en udlejningsejendom, en erhvervsejendom eller en anden ejendom.
Oplysninger om pantebrevets prioritetsstilling i ejendommen skal ligeledes oplyses for køberen således, at det sikres, at køberen på handelstidspunktet er bekendt med, hvilken plads i prioriteringen det pågældende pantebrev er tinglyst på.
Efter stk. 2 er kompetencen til at fastsætte nærmere regler om oplysningskrav henlagt til økonomi- og erhvervsministeren. Disse regler omfatter de krav, der er nævnt ovenfor og vil udbygge det regelsæt, der er udarbejdet af branchen om ”Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom”
Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet efter § 12 fører tilsyn med, at pantebrevsselskaberne overholder deres oplysningsforpligtelser, og Finanstilsynet vil derfor kunne behandle sager, der vedrører pantebrevsselskabers oplysningsforpligtelser.
Såfremt en sag har vidtrækkende konsekvenser eller er af principiel betydning, skal Finanstilsynet forelægge sagen for Det Finansielle Virksomhedsråd med henblik på, at der træffes afgørelse i sagen, jf. lovforslagets § 12, stk. 3.
Finanstilsynets afgørelse kan, af den afgørelsen retter sig imod, indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 21.
Hvis Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et pantebrevsselskab ikke har opfyldt selskabets oplysningsforpligtelser, kan Finanstilsynet påbyde selskabet at berigtige forholdet. Dette indebærer, at selskabet tilkendegiver over for Finanstilsynet at rette op på den manglende opfyldelse af oplysningsforpligtelserne, og at selskabet indretter fremtidig praksis i overensstemmelse med Finanstilsynets afgørelse.
Undlader selskabet at efterleve et påbud, kan det straffes med bøde, jf. § 22.
Finanstilsynet påser alene overholdelsen af de offentligretlige regler og foretager en generel vurdering af, om pantebrevsselskaber opfylder de fastsatte oplysningsforpligtelser.
Til kapitel 4