Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 285 af 01/03/2023

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om ejendomskreditselskaber § 8a

Ejendomskreditselskaber skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditselskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav til ansatte i ejendomskreditselskaber.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om pris- og risikooplysninger for boligkredit.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som et ejendomskreditselskab skal træffe for at have effektive procedurer for udvikling og distribution af produkter.

Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om ejendomskreditselskabers forpligtelse til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved fremsættelse af tilbud om realkreditlignende lån.